Det kan være en glimrende ide at tage familien med i en campinghytte, selvom man umiddelbart er skeptisk.
For os startede campinghytteeventyret med en samtale, der lød nogenlunde sådan her:
-Skal vi ikke tage et sted hen i påsken? Jeg er ved at blive sindssyg af at være hjemme hele tiden.
-Jo, det kan bare ikke være så lang tid på grund af mit arbejde.
-Hvad så med en hytte på en campingplads og så bare et par overnatninger?
-Hm..tjo..men er det ikke meget klaustrofobisk og totalt umuligt at sove længe?
-Jo måske, men kan du ikke huske, hvordan børnene bare elskede de legepladser, vi besøgte på campingpladserne i nærheden af sommerhuset i sommer? Og så kan vi sidde i solen og drikke kaffe og kigge på, at de leger.
-Okay, vi prøver.
Vi fandt en hytte. Pakkede en rygsæk og tog af sted.
Og her er den første grund til, at man skal gøre det:
Børnene gik fantasi-bananas ved tanken om, at vi skulle bo i et lillebitte træhus. Hele vejen i toget, snakkede de om ”vor lille hytte”, og da vi nåede frem, udforskede de hver kvadratmeter med en helt anden entusiasme, end når vi for eksempel kommer til et lejet sommerhus. Klædeskabet blev en portal, overkøjen et sørøverskib og værelset en skoleklasse, hvor skydedøren skulle åbnes og lukkes konstant. De synes, at det var en fest at skulle bevæge sig rundt i et mikroskopisk univers, hvor de voksne sad med deres kaffekopper midt i det hele og automatisk var en integreret del af legen. Som om børn grundlæggende elsker ideen om at hele familien lever sammen i én stor menneskeklump.
Den anden grund til, at man skal overveje campinghytten, er, at campingpladser er designet til, at børn skal have det sjovt. I sommer oplevede vi at være lusketyperne, der tiltuskede os campingfaciliteterne (og mødte en masse sure campingmødre, som du kan læse om her), og vi kunne jo se, hvor meget børnene elskede at være en del af det. At være en del af hoppepudefællesskabet, legepladsen og alt det andet sådan nogle pladser kan levere. Og når man har en hytte selv, kan man jo fyre den maksimalt af: ”Ja, du må godt gå derhen igen, og ja, du kan bare blive ved med at hoppe, til du bliver helt blå i hovedet.”
Og der er bare noget fedt ved at være på ferie med nogle unger, der leger ude hele dagen og bliver trætte på den rødkindede måde, hvor de til sidst nærmest tigger om at blive lagt i seng.
Så campinghyttelivet er i den gad en ferieform på børnenes præmisser. Ud over hoppepude og gigalegeplads kunne man på vores campingplads spille udendørs curling, bordfodbold og gå i outdoor-spa, som gjorde et uudsletteligt indtryk på ungerne, fordi vi ikke er sådan nogle, der normalt sidder i et udendørs badekar i 3 graders varme.
Men det er også en ferieform, som man skal overveje længden af. For det er papvægge. Og man vågner helt sikkert tidligt. Og selvom det er både nærværende og hyggeligt, er det også intenst - især hvis vejret ikke lige er topdollar, så man kan sidde udenfor eller holde ud at være på legepladsen i timevis.
Men det kan helt sikkert anbefales.
Vidste du i øvrigt:
-At man på campingpladser kan møde thai foodtrucks, der spiller countrymusik ud af store højtalere og på den måde forener amerikansk rootsmusik og det asiatiske køkken.
-At der er ekstremt mange dåseøl og -sodavand på campingpladser.
-At fastliggere på campingpladser elsker små pyntefigurer som ugler, havenisser og glashunde.
-At campister generelt har store termokander, men små kaffekopper
-At campister synes, det er meget mærkeligt, at man kan campere uden bil.
-At campister altid går på toilettet kl. 9, så det er umuligt at komme ind og tisse med sin treårige søn.
-At campister meget ofte går i crocs, når de skal op og vaske op i fælleshuset.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 15 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du altid har mulighed for at skrive en kommentar eller oprette et indlæg i Jagtstuen.
Comments