Jeg har opfundet en børneopdragelsesdag. Det startede med, at jeg stod og drak kaffe ved kafferisteriet Mørk, mit faste hangaroundsted, hvor jeg af en eller anden grund altid bliver inspireret og fodret med ideer til undervisning, tekster og alt muligt andet.
Og denne formiddag stod jeg så og talte med min gode ven Niels Estrup, som har en lang og flot karriere som booker og manager i musikbranchen. Og pludselig slog det mig:
-Burde vi to ikke lave et event om børneopdragelse?
-Fed ide. Jeg tror virkelig, der er behov for at diskutere opdragelse efter denne her corona-nedlukning.
-Ja, der må være sindssygt mange, der tager deres liv op til revision efter sådan en periode med hjemmeskoling og samvær på helt nye måder.
-Det kunne blive en vildt fed dag. Så kunne man lave noget børneunderholdning og nogle gode foredrag og måske en koncert til at slutte det hele af med.
-Ja, men hvis vi skal gøre det, skal det være fordi vi mener, at vi rent faktisk kan gøre en forskel. At vi kan skabe en dag som folk tager med sig videre.
-Ja, som de husker, fordi de fik noget, som de ikke vidste, at de savnede.
-Ja, men det skal også være sjovt.
-Helt sikkert. Klogt og sjovt.
-Jeg tror på, at vi kan gøre det.
-Det gør jeg også.
Niels fortalte mig lidt om rækkefølgen, når man laver store events. Først finder man den rigtige dato, de rigtige hovednavne og det rigtige sted, og så bygger man det hele op derfra. Og regner på, hvad billetterne skal koste. Og vigtigt. Man skal bekymre sig om de rigtige ting, på de rigtige tidspunkter. Hvis man tror, man kan overskue det hele lige fra start, tager man nemlig fejl. Altså, man skal selvfølgelig have en rimelig detaljeret plan for det hele, men der er for eksempel ingen grund til at bekymre sig om toiletvognenes antal og placering, før man ved, om man får solgt nogle billetter.
Vi kastede os ud i danmarkshistoriens største brainstorm, fandt den rigtige dato og lejede den store hal i vores nabolag, som har plads til rigtig mange mennesker. Og siden har det så ellers taget fart. Vi har komponeret en dag med et stort børneshow om morgenen, en debatdel midt på dagen og en ret fed (hvis jeg selv skal sige det) temaaften med foredrag og koncert til sidst.
---
Og så er der sikkert mange af jer, der sidder og tænker: Det er da alligevel ret vildt at stable sådan et stort arrangement på benene. Tænk at han tør. Og gad vide hvordan det føles. Og her kan jeg sige til jeg jer alle sammen: Ja, det er ret vildt, jeg ved ikke helt, om jeg tør, og på mange måder kan man faktisk sammenligne det med at have fået en ny lille baby.
For det første, fordi det er en livsomvæltende begivenhed. Ja ja, måske ikke helt så livsomvæltende som at få et barn, men for sådan en som mig, der normalt lever en ekstremt rutinepræget tilværelse, hvor højdepunkterne er vejrudsigten, valg af årstidskasse eller at min yngste søn har lært at sige et nyt ord med s, er det altså ret voldsomt pludselig at have fået en ny ”baby”, som man ikke aner om er levedygtig eller bliver i stand til at stå på benene.
For det andet er det nærværende konstant. Ligesom man tænker på sit barn fra det øjeblik, han er født, tænker man også på sit event fra det øjeblik, det er opfundet. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke lige kommer i tanke om et tiltag, en detalje eller en lille justering, der måske kunne gøre dagen endnu bedre.
For det tredje er det uforudsigeligt. Ligesom man kan være sikker på, at turen i supermarkedet med barnet aldrig går som man havde planlagt, kan man også være sikker på, at ens event ikke bliver, som man i første omgang havde tænkt det. Det er hele tiden folk der falder fra eller kommer til, og ligesom som man tror, at man har en fast aftale med et menneske, dukker der en udfordring op, som man også lige skal have taget hånd om. Alene i går var der en foredragsholder, der meldte afbud, en anden, der meldte sig på banen og en organisation, der antydede, at de nok gerne ville smide nogle sponsorkroner efter eventet. Pyha. Og for sådan en som mig, der godt kan lide skemaer, kontrol og forudsigelige processer, er det altså rimelig ekstremt at have investeret en masse tid og kræfter i noget, hvor man er afhængig af, at en masse mennesker nu rent faktisk også gør det, som de har lovet.
For det fjerde er det sjovt. Ligesom man har utallige sjove og overraskende øjeblikke med sine børn, gør det samme sig gældende med eventet. Jeg har snakket med ekstremt mange søde og kreative mennesker indtil videre, og måske handler det om, at mange af dem lever af at underholde eller skabe glæde, for det er i hvert fald et mønster, at jeg tit bliver efterladt opløftet efter en samtale med nogle af aktørerne (på nær selvfølgelig lige når de springer fra, fordi de fået et endnu bedre tilbud).
For det femte er det dyrt. Ligesom der med børn hele tiden kommer uforudsete udgifter gør det samme sig gældende med eventet. Nå, ja, vi skal også betale for opvarmning og skraldespande og billetgebyr og KODA. Hele tiden lige noget, der skal justeres og som har indvirkning på billetprisen. Heldigvis har vi også fået en slags børnepenge i form af lokale overskudsvirksomheder, der gerne vil bakke op om initiativet, ligesom kommunen og den lokale bydelsforening også har spyttet i kassen. Lige nu ser det faktisk ud til, at vi kan holde billetprisen på et niveau, hvor stort set alle har mulighed for at være med, og det har hele tiden været helt afgørende for os.
Så der er visse ligheder med babyer, men selvfølgelig også forskelle. Som for eksempel at eventet ikke er et menneske, men netop et event og derfor også har en meget specifik udløbsdato. For dette event hedder datoen lørdag d. 2. oktober, og jeg glæder mig helt vildt til snart at kunne præsentere program, indhold navne og alt det andet. Måske allerede på næste fredag.
Tak fordi du læste med.
Hvis du har forslag eller ideer til, hvad der kunne gøre sådan en opdragelsesdag helt perfekt, må du endelig skrive en kommentar eller sende mig en mail. Det meste er selvfølgelig ved at være på plads, men vi er meget åbne for gode forslag og ideer.
Σχόλια