#121 Læringsferie i Nykøbing Mors

Opdateret: juli 23


Foto: Privat

Når man ser et interview i fjernsynet, slutter det næsten altid med, at studieværten læner sig frem mod gæsten og spørger: "Jamen, hvad lærte du så egentlig af det hele?" Moderne mennesker skal nemlig helst være under udvikling. Og lære noget. Det er også derfor, at man I den pædagogiske verden skriver adskillige bøger som om læringsbegrebet, ligesom man i EU taler om læring for livet, fra vugge til krukke, og i skoleverdenen fokuserer på læringsmål, og om børnene nu også får lært det, de skal.


Men hvad så med sommerferien? Kan det virkelig passe, at børnene skal gennemleve adskillige sammenhængende uger helt uden læring?


Nej, selvfølgelig ikke. Læring har ikke ferie. Læring holder aldrig fri. Derfor vil jeg i dette indlæg tage min skolelærer-læringshat på og gennemgå, hvad vi som familie har lært i løbet af den seneste uges tid i vores sommerhus i Nykøbing Mors.


Lørdag lærte vi, at gratis busser ikke fører til flere passagerer. Der er gratis bybusser i Nykøbing Mors, men alligevel trådte vi ind i en tom bus og lærte, at det føles ret dumt tage mundbind på, når der ikke nogle mennesker, man kan smitte (på nær en buschauffør bag en glasrude). Men som autoritetstro danskere gjorde vi det selvfølgelig alligevel. Sådan er vi nemlig. Elsker at brokke os over tåbelige regler, men overholder dem alligevel.


Ude i sommerhuset lærte vi, at det er fedt, når der er en trampolin, som man ikke lige havde regnet med. Og en stue der er hyggeligere end på billederne. I det hele taget lærte vi, at det er fedt at komme til et hus, der ikke har oversolgt sig selv. Normalt bliver man lovet guld og grønne skove i hjemmesideteksterne, og når man så ser huset, skal man stå på tæer for at få sit havblik, eller man møder et bordtennisbord, der ikke har været anvendt siden 1987. Men her var det nærmest omvendt. Her var der rent faktisk havblik og en højst uventet trampolin. Måske et udtryk for nordjysk besindighed eller måske bare et tilfælde. Men i hvert fald rart og et eksempel til efterfølgelse for andre sommerhusudlejere.


Søndag lærte vi, at efterlysningssystemer-med-sedler-på-lygtepæle virker, da vi så et billede af en hund, som på en prik lignede den hund, som vi havde set gå alene i retning af Sparkøbmanden dagen før. Vi skrev med det samme til nummeret, og det viste sig, at hunden havde været savnet i to måneder, så familien blev noget forundrede. Men også oprørte. Og håbefulde. Men var det nu også den samme hund? Var den ikke meget ren i forhold til, at den havde været alene i to måneder? Var den måske også lidt for høj? Jeg overvejede et øjeblik, om det overhovedet var rigtigt af mig at skrive til familien, for nu kørte de sikkert rundt i deres bil for at jagte en totalt-umulig-at-finde-hund på diverse villaveje i stedet for bare at slappe af og holde sommerferie. Men som jeg sagde til min ældste søn, da han spurgte, hvorfor jeg gik så meget op i det: ”Når man har chancen for at hjælpe nogen med noget vigtigt, skal man også prøve at gøre det.” Og det er måske endnu vigtigere at lære, end at efterlysningssystemer-med-sedler-på-lygtepæle virker.



Mandag lærte vi, at Nykøbing Mors er en hyggelig by med et lille benzinspruttende tog, der futter op og ned ad gågaden konstant. Og det er en by, der gør sig umage for at virke gæstfri og imødekommende. Der er sat scener til livemusik op flere steder, ligesom der er open by night og små markedsboder om onsdagen, og selvom ingen af delene er særligt originalt eller nytænkende, er det tydeligt, at de virkelig gerne vil deres gæster - og så bliver jeg nødt til at nævne, at man kan få slush ice til en tier på torvet, hvilket var præcis det samme, som det kostede i Østbirk-hallen i 1992.



Tirsdag lærte vi, at flødepulver er en noget halvhjertet erstatning for mælk, og hvis jeg var Svend Aage fra Fur-båden ville jeg helt sikkert købe nogle af de små mælkebrikker, som man finder de fleste steder uden køleskab. Men jeg ville blive ved med at lave total god betjening, og jeg ville blive ved med at sælge kaffen for en tier (som om Nykøbing Mors er det sidste sted i Danmark, hvor man virkelig får noget for en tier). Og så ville jeg fortsætte med at sejle turister til Fur - for hold da op en lækker ø, de har placeret en times tid vest for Nykøbing Mors. Udsigterne er spektakulære, og når man sidder på Herrens Mark og nyder en hvedepandekage med laks og broccoli, kan man sagtens drømme sig til fjernere himmelstrøg, hvor det ville hedde crepe og vino, og hvor de ville kigge underligt på en, hvis man sagde, at man skulle have en laksepandekage og en sportscola (ja, sportscola er faktisk en meget udbredt drik her på egnen). Men tilbage til øen. For hvor er det anbefalelsesværdigt at leje nogle cykler og tjekke denne selvsikre ø ud, hvor der både er storslåede udsigter, gode øl, naturstrande og hyggelige velholdte huse overalt (men husk at leje cyklerne i god tid i højsæsonen - vi var lige ved ikke at få nogle).


Onsdag lærte vi, at det er vanskeligt at håndtere moderne fjernsyn med små sorte bokse. Jeg vågnede op og kunne til min skræk konstatere, at der stod ”No signal” ligegyldigt, hvad jeg trykkede på, og alle med små børn ved, at det er kritisk (ligesom alle Tour de France interesserede i øvrigt), så derfor måtte jeg ringe til turistbureauet, der måtte ringe til ejerne, der måtte ringe til en antennefyr, der kiggede forbi, tog fjernbetjeningen, trykkede på to knapper, mens han smilede overbærende og sagde ”det er altid Source, der er nøglen”. Ja, og så lærte man det. Det var nu nemmere, den gang løsningen altid var at rette lidt på antennen eller bytte rundt på de to eneste kabler.


Torsdag lærte vi, at Jonas Vingegaard, er fra Glyngøre, og som han selv siger: ”Jeg vil stadig bare blive ved med at være Jonas, som godt kan lide at cykle”. Men det er alligevel vildt, at man kan sidde på en lille idyllisk strand med sin familie og kigge over på byen på den anden side af fjorden og sige: ”Lige derovre bor nummer to i Tour de France, som er en af verdens største cykelstjerner.”

Men mine drenge var nu ligeglade. De synes, det var langt sjovere at kigge efter nogle af de tusindvis af krabber, der har besluttet sig for at bo i vandet ved Nykøbing Mors (ligeså langt der er mellem menneskene i Nordjylland, ligeså kort er der mellem krabberne). Og hvis du tilhører en krabbefangerfamilie, altså dem med spande og net og klemmer, bør du helt sikkert gå ture langs de her kyster. Og det er der heldigvis også rig mulighed for. Fra centrum af Nykøbing Mors kan du gå af vandrestier i begge retninger, og der er ikke alle de privat-skilte og raffinerede stenbarrikader fra nok-i-selv-selv-rigmænd, man ser i så mange andre byer. Her er der spækket med bakker, bænke, badebroer og vandrestier, og det er tilgængeligt for alle.


Fredag lærte drengene os, at Zapp smager bedre end Filur, men dårligere end Astronaut, som man dog ikke altid kan finde, og som man ikke altid må få, fordi den er for dyr. Men så er det jo godt, at man altid kan få skub-op-is fra fryseren, selvom de godt nogle gange kan blive kedelige.


Min kæreste har et princip om, at hendes børn skal have adgang til lækkerier, hvilket du kan læse mere om her, og derfor har hun også en vision om, at de aldrig nogen sinde må se tilbage på somre uden is. Hun har det også selv ret godt med is. For en del år siden indgik jeg et væddemål med hende, hvor jeg sagde, at jeg ikke troede på, at hun kunne spise hundrede is fra april til oktober – og jeg tabte. Isudbuddet i Nykøbing Mors er i øvrigt helt fint. Man kan både få ispinde, traditionelle is og noget fancy is fra en vogn på torvet, så der er noget for enhver smag. Og så er der ikke så meget kø. Selv når solen brager, og der er 28 grader, kan du få hjemmelavet is eller softice uden at skulle stå i kø i mere end 10 minutter, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Måske handler det om, at nordjyderne hader køer og derfor kun spiser is på ydertidspunkter. Eller måske hader de is. Eller måske er de mere skub-op-is-i-fryseren-typer, som kun spiser store is, når de er på ferie i andre dele af landet eller i udlandet?


Lørdag lærte vi, at man ikke altid kan stole på folk. Vi var cyklet til det eventyrlige Højriis Slot, hvor onkel Hermann var blevet slået ihjel, og butleren George Looney var hundeangst for at blive mistænkt i sagen. En flok skuespillere gjorde deres bedste for at forvirre alle os turistdetektiver, og børn og voksne gik rundt med ”her sker der noget spændende blikke” som et tydeligt tegn på en turistattraktion, der virker. Her skal man helt sikkert tage til. Basta. Højriis Slot har bygget et mysterieunivers op, som er så godt, at det får to timer til at flyve af sted. Det er især skuespillerne, der gør det til noget særligt, og man skal ikke være nervøs for, at man går glip af noget. Vi troede i starten, at man skulle være nogle bestemte steder på nogle bestemte tidspunkter, men det skal man ikke. Man skal bare følge dagbogen, som man får udleveret ved indgangen, og så kommer resten af sig selv. Mysteriets sværhedsgrad er tilpasset, så det er lidt for svært for en otteårig, men lidt for nemt for en fyrreårig kriminørd som min kæreste. Med andre ord: Helt perfekt til de fleste. Virkelig en god attraktion, hvor man får ”lege-lært” en masse om gamle dage - uden at man overhovedet tænker over det.



Foto: Højriis Slot


Men man skal først og fremmest tage til Mors, hvis man er vild med ro og natur. Selvom de lokale sikkert vil sige, at det vrimler med mennesker i juli, skulle jeg hilse og sige, at det ikke er overrendt i forhold til mange andre steder i sommerlandet. Her er der rigelig med plads til alle, og når man som os er en asfaltfamilie med udsigt til etagebyggeri og masser af naboer til daglig, er der noget rensende og sommerferieagtigt over at komme til et sted, hvor man kan gå lange ture i naturen uden gåsegang og rent faktisk kan opleve at have en badebro helt for sig selv. Og så er her flot. Virkelig flot. For mig er det nok særligt synet af græssende heste med marker, blå sommerblomster og Sallingsundbroen i baggrunden, der vil stå tilbage. Men der er spektakulære udsigter nok til alle. Og masser af dejlig sommerlæring.


Tak fordi du læste med



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at blive en del af verdens første (tror jeg) børneopdragelsesdag i Roskilde lørdag d. 2 oktober med blandt andre Onkel Reje, Katinka og Svend Brinkmann. Det kan du læse mere om her

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle