#133 Langt fra Løvens hule


Unsplash.com


Pyha, hvor er det dejlig trygt at være tilbage i deltidsarbejdstilværelsen, hvor der er masser af tid til at skrive, hente børn og være nærværende med familien.

I de sidste par måneder har jeg udfordret mig selv ved at kaste mig over en helt anden type arbejde, end jeg er vant til. Jeg har, i samarbejde med en af mine gode venner, planlagt og gennemført en dag med debat, foredrag og koncert og derigennem stiftet bekendtskab med det private erhvervsliv, nærmere bestemt eventbranchen, som er langt mere Rock 'n' roll end noget andet, jeg har oplevet i mit arbejdsliv.


Eventbranchen er fuld af uforudsete udfordringer, og alt hvad der kan gå galt, vil gå galt (Murphys lov). Man er hele tiden afhængig af, at andre mennesker gør, som de har lovet, og det føles som at være en del af et menneskeligt dominospil, hvor man hele tiden venter på andre menneskers bevægelser. En plakat kan ikke blive trykt, før et logo kommer på, men logoet kan først komme på, når grafikeren møder ind, men han er på ferie, så man skal have fat i hans afløser, men han sidder i møde, men sekretæren har lovet, at han nok skal vende tilbage osv osv. Ja, det hele er hele tiden ved gå galt, men så løser det sig alligevel til sidst.


For sådan er det nemlig også i eventbranchen. Ligeså sikker man kan være på, at alting vil gå galt, ligeså sikker kan man være på, at det hele nok skal løse sig til sidst. Eventet er så ufravigelig en deadline, at når det nærmer sig, tager alle sig pludselig sammen og løber hurtigere, end man troede, de kunne. Pludselig kan man godt komme i kontakt med grafikeren alligevel, og det var alligevel muligt at skaffe en lydmand til en rimelig pris.


Og vupti. Så har man et event.



Foto: Svend Brinkmann på børneopdragelsesdagen


Og hvor er det bare superfedt, når det lykkes. Og berusende. For man er herre i eget hus, og man er selv ansvarlig, for man har selv fået ideerne og truffet beslutningerne, og man kan fyldes af en stolthed og frihedsfølelse som slet ikke kan sammenlignes med den, man oplever i mange andre brancher. Det er virkelig rock 'n' roll og frihed for alle pengene.


Men det er så også kontant afregning, når klaveret ikke spiller. Det er rå markedskræfter, og milevidt fra oplevelsen af en fast månedsløn hver den første. Hvis der ikke er nogen, der køber billetter, er der ingen penge, og hvis der ikke er nogen penge, er der intet event. Færdig bum.


Som eventmager oplever man bekymringer og glæder, himmel og helvede, spotlys og mørke og man oplever, hvordan det er at være direktør, boksebold, stjerne, vandbærer, papirnusser, regnskabsfidus, blæksprutte og indpisker i en stor forunderlig pærevælling.

Ja, i eventbranchen kan man virkelig mærke, at man lever!




unsplash.com



Men det er et ret vildt erhverv at bringe ind i en småbørnsfamilie fra den ene dag til den anden. For mig skabte det mental ubalance, humørsvingninger og en mindre grad af nærvær i samværet med mine børn. Jeg er fuld af forundring over de mennesker, der er i stand til at balancere iværksætterliv med familieliv, uden at de har en ægtefælle eller kæreste, der sætter alt andet til side. Jeg troede, jeg havde en lille iværksætter i maven, og det har jeg måske også stadig, men jeg har lært nu, at det pres der ligger i hele tiden at være afhængig af penge i kassen eller kunder i biksen, er langt mere opslidende, end jeg havde forestillet mig. Jeg troede, jeg ville være mere cool og is-i-maven-agtig, men mit event blev hurtig som en lille baby, og jeg fik følelser for det på en måde, der hverken var særlig professionel eller hensigtsmæssig (jeg forestiller mig, at det er en velkendt oplevelse hos de fleste nystartede iværksættere, og at det er derfor løverne altid taler om, at det er sundt at gå på røven et par gange).


Og jeg havde endda ikke investeret noget for alvor. Jeg havde stadig mit job og min faste indtægt, og for mig var det alene et hobbyprojekt for at se, hvad det ville ske, hvis jeg prøvede at realisere en af mine iværksætterdrømme. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvor angstprovokerende jeg ville opleve det, hvis jeg en dag sagde mit job op og satsede hele butikken på et iværksættereventyr.


Der er særlig tre ting, der har overrasket mig, når det kommer til iværksætterlivet i kombination med familielivet.


1

Det er en ekstrem kraftfuld livsstil, der potentielt kan tilføre en masse energi til familien. Iværksætteri handler om at realisere drømme, og mennesker der realiserer drømme bliver typisk fyldt med saft og kraft. Småproblemer som AULA-, tømme opvasker- og vasketøjskonflikter blegner pludselig, og jeg har flere gange i de seneste måneder oplevet, at min kæreste har kigget undrende på mig, når jeg bare gled af på småproblemer, som jeg tidligere ville have hidset mig op over. Tilværelsen bliver sat i perspektiv, og det bliver nemmere at mærke, hvad der betyder noget, og hvad der virkeligheden bare er spild af tid.



2

Det er vanvittig svært at lægge fra sig. Jeg har siddet og spillet UNO og børneskak og været mentalt fraværende i en grad, jeg ikke kan huske at have oplevet før. Jeg troede, at jeg var en slags ekspert i at ”parkere” mit arbejde og være nærværende, men jeg har nu lært, at det kun gælder, når mit arbejde er en kontrollerbar størrelse, hvor jeg nogenlunde kan forudse næste bevægelse. Jeg sad til tider og førte samtaler med mine børn og min kæreste, hvor jeg overhovedet ikke hørte, hvad de sagde, fordi jeg lige havde fået en lys ide til eventet, som jeg ikke kunne vente med at afprøve. Der er noget enormt følelsesladet ved at realisere sin egen drøm, og alle mine tricks med mindfullness, meditationer og lange ture i naturen var pludselig ikke nær så effektive som tidligere. Jeg havde lyst til at tænke på eventet, og derfor kom jeg til at gøre det langt mere end godt var.




3

Det er enormt tidskrævende. Ting bliver aldrig færdige, og der bliver sjældent bundet knuder. Og det er lidt paradoksalt det her, for enhver fra eventbranchen vil nok sige, at min branche, den akademiske, er langt mere tidskrævende, men jeg skal hilse og sige, at det er på en anden måde. I min branche kan vi gruble ekstremt længe over indholdet i en tekst eller slides til et oplæg, mens indhold i eventbranchen blot er et punkt af mange. I eventbranchen er der hundredvis af forbundne praktikaliteter der skal huskes, og der skal ofte handles hurtigt. Jeg har aldrig før oplevet at skulle sige så meget: ”schy, vær lige stille mens jeg taler i telefon” til mine børn som i denne periode, og opkaldene havde en tendens til komme op på de allermest mest upassende tidspunkter, i børnehaven, skolen eller når vi skulle af sted på søndagstur. Og man bliver ligesom bare nødt til at tage den, hvis man ikke selv vil være den brik, der blokerer den videre proces. For en inkarneret telefonskeptiker som mig (læs evt denne tekst) var det måske også ekstra frustrerende at være tvunget til at arbejde på denne måde.




Unspalsh.com


Så hvis du er en familiefar- eller mor, der går med iværksætterdrømme, bør du nok overveje, hvor gode nerver du har, og hvor meget du er villig til at investere i form af penge, tid, nærvær og tankekraft. Eventbranchen er et fint sted at teste sig selv, fordi events har en udløbsdato, hvor du bagefter har mulighed for at bremse op og tage stilling til, om det er den rette vej at gå. Men tag ikke fejl af, at drømmerealisering kræver blod, sved og tårer, fordi det bare bliver så pokkers vigtigt, at det lykkedes. Det kan nogle gange, i programmer som Løvens hule, virke som om, at iværksættertilværelsen er ”det perfekte arbejdsliv”, men måske glemmer de at fortælle om prisen for et liv i konstante spændingsfelter, hvor man hele tiden er afhængig af andres handlinger, billetkøb eller pengeoverførsler, og hvor det kan være svært at finde det mentale overskud til at være nærværende med familien.


Min egen umiddelbare konklusion er nok, at jeg gerne vil iværksætteri, men at den først for alvor skal have en over nakken, når ungerne er blevet lidt større, og er ligeglade med, at far taler i telefon hele tiden (og selv der bliver jeg vist ikke sådan en, der satser hele butikken).


Ja, og i den allernærmeste fremtid vil jeg endda sige, at jeg er mere til Jesperhus end til Jesper Buch.


Tak fordi du læste med.


Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her.




2 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle