#146 Lad os overdynge lærerne med kærlighed


Foto: Unsplash.com


Dette indlæg har også, i forkortet form, været bragt i Information d. 15. december 2021


Lærer de nok? Har ham den nye matematiklærer styr på det? Og ved de overhovedet, hvad børnene render og laver? Hvis du er forælder til et skolebarn, er du helt sikkert bevidst om, at du kan forvente at modtage et pædagogisk tilbud af en vis kvalitet, og at du har ret til at ytre din holdning. Du har formentlig mødt lærere, der har sagt: ”du må endelig sige til, hvis der noget, du er utilfreds med” og ”det er vigtigt for os med et tæt samarbejde mellem skole og hjem”. Men har du også tænkt over, at du har ret til ikke at bruge din kritiske sans, når der er noget, der går dig på ovre i skolen? Ja, at du faktisk har ret til at lade det passere, sige ”pyt” og håbe, at problemet går over af sig selv.


Og måske skal du overveje det. Først og fremmest fordi kritik af dit barns lærer risikerer at give barnet en dårligere hverdag, end det ellers kunne have fået. Pædagogisk arbejde handler så meget om relationer og stemninger, at selv små kritikpunkter kan være med til at starte negative spiraler i klassen, og du skal derfor overveje at holde din mund, når du opdager noget, som du godt kunne tænke dig var anderledes, og du skal i særdeleshed undgå tale med andre forældre om det.


Du skal i stedet iføre dig en kæmpestor ja-hat og gå overdrevet positiv ind til samarbejdet og tænke, at der nok er en rigtig god grund til, at de gør, som de gør. Hvis du ser to lærere, der drikker kaffe, skal du ikke tænke, at de er dovne, men at de nok har noget supervigtigt at tale om, og hvis du ser en stavefejl i dansklærerens ugeplan, skal du ikke blive bekymret, men tænke, at det til fulde bliver opvejet af, at hun nok er en af Danmarks dygtigste relationsarbejdere.


Hvis du virkelig vil give skolen et løft, skal du overdynge lærerne og pædagogerne med ros, anerkendelse og positive vibrationer og nærmest gøre det til en mission at sprede en masse gode historier om dem. For gode historier smitter. Ligesom dårlige. Og du skal især gøre det, når der er andre mennesker i nærheden. Når din søn sidder og beklager sig over undervisningen, skal du tage læreren i forsvar og som udgangspunkt tro, at det er hende, der har ret. Og når en af de andre forældre hvisker noget negativt om klasselæreren, skal du få det stoppet og italesætte, hvor vigtigt det er, at vi alle står sammen og bakker op om personalet. For når forældre beslutter sig for at være positive, så sker noget magisk. Så bliver lærerne mere selvtillidsfulde og dygtigere, og det kommer med det samme børnene til gode.


Jeg oplevede selv en gang (i min fjerne lærerfortid) at have en klasse, hvor forældrene havde besluttet sig for at give fuld opbakning til den nye unge lærer. Og hold da op, det gav god energi. Det betød, at jeg tog chancer, at jeg kunne føle mig tryg, og at jeg turde være den bedste udgave af mig selv. Jeg har også prøvet det modsatte. At være lærer i en klasse, hvor forældrene havde været udsat for lidt af hvert og derfor var dybt kritiske på forhånd – og det forplantede sig lynhurtigt til børnene og undervisningen. Ja, man ville blive overrasket, hvis man vidste, hvor meget ens negative eller positive vibrationer kan influere på læringsmiljøet i en klasse.


Og det er derfor, at du skal bide tungen af dig selv og være langt mere positiv, end det falder dig naturligt. Og hvis du endelig føler dig nødsaget til at kritisere noget, skal du tage fat i den lærer, det drejer sig om (på et tidspunkt hvor det passer ham eller hende), og så skal du starte samtalen med at sige noget pænt og i øvrigt være nysgerrig, forstående og empatisk hele vejen igennem. Du må aldrig lufte kritikken til et forældremøde, hvor der er potentiale for at gøre langt mere skade end gavn. Her kan selv mikroskopiske problemer, der kun angår ganske få elever, bliver blæst ud af proportioner og pludselig få en masse ellers tilfredse forældre til at tænke ”at det er da i grunden også for galt” og ”det må de se at få gjort noget ved”. Og så er vi pludselig medskabere af en negativ spiral. Du skal i stedet sige ting som: ”Jeg synes, det er helt vildt så god, min søn er blevet til at læse på det seneste, hvordan gør du egentlig?” Eller: ”Er det ikke svært at få så mange børn til at sidde og arbejde koncentreret?”. Giv lærerne mulighed for at tale om deres styrker som undervisere, så de får mulighed for at shine foran forældrene. Det er det bedste, der kan ske ved sådan et arrangement. Så går alle opløftede derfra, og den gode energi ryger direkte videre til børnene.


Så på med ja-hatten og se at komme i gang med at overdynge det pædagogiske personale med al den anerkendelse og respekt, de har brug for i bestræbelsen på at gøre vores børn til hele, kloge og glade mennesker.



Tak fordi du læser med



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle