Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj af sted,
tomhændet står vi tilbage og kan slet ikke følge med
C.V. Jørgensen, Tidens tern
Her har I mig tilbage, som Kurt Thorsen sagde, da han blev løsladt for efterhånden mange år siden efter en sag mod Rasmus Trads, som handlede om nogle boliger og en masse andet, som jeg for længst har glemt. Men citatet er legendarisk og velegnet, når man som jeg vender tilbage til sin hjemmeside efter adskillige uger med genudsendelser, best of, gammel vin på nye og til tider knap så nye flasker.
Og hold op hvor har jeg oplevet og gjort ved, og hvis ikke det var så vanvittig kedeligt at høre om andre menneskers ferier, ville jeg remse det hele op og komme med en strøm af anekdoter, der alle sammen skulle handle om mig og mine projektbørns udvikling og ekstreme charme i så forskellige miljøer som familiehøjskolen i Rønde og Læsøs barske natur.
Men som et klogt menneske en gang har sagt: ”Dine børn er noget helt særligt, men kun for dig. For os andre er de temmelig meget ligesom alle andre unger.” Så derfor lader jeg være. Derfor vil jeg spare jer for anekdoter og ferieberetninger, og i stedet komme med nogle simple læringspointer, som I kan tage med jer og forhåbentlig blive inspireret af. For det er sådan, moderne mennesker vil have det (har jeg læst). De vil have læring, læring, læring. Og overskuelighed. Og hurtige tips. Og gerne på en måde, så det er nemt at scrolle ned over med telefonen. Så det skal I få. Her kommer nemt-at-scrolle-nedover-med-telefonen-læringspointerne-fra-sommeren-2022:
Læringspointe 1: Snobrødspinde skal være tykke, da de ellers knækker og ender inde i flammerne. Og spørg mig ikke, hvad det er med små børn og snobrød. Som om de nægter at erkende, at det nærmer sig den kedeligste mad i verden overhovedet.
Læringspointe 2: Det er nemmere at cykle med børn, når der er en dansker i gult i Frankrig. Så kan forældrene nemlig være Pogacar, der hele tiden bliver overhalet af vingegård, når det går opad og ”Grøn-Aert”, når det går ligeud. Og så er det i øvrigt en god ide at råbe ”række”, når der kommer biler, og man skal køre hurtigt ind til siden.
Læringspointe 3: Det er sjovere at gå i skoven med børn, når der er nisser. På Læsø har de lavet en nisserute, hvor man går 3,6 kilometer, mens man kigger efter havenisser og kravlenisser og almindelige og ualmindelige nisser i alle afskygninger, og pludselig bliver turen en leg og både børn og voksne går og leder det bedste, de har lært. Så hvis der er nogle shortsbærende naturvejledertyper, der læser med her, vil jeg bare lige komme med dette gode råd: Sæt en masse nisser op ude i skoven. Drop den normale mangelfulde skiltning og lad være med tro, at vi er udstyret med kort og kompas og i øvrigt sørger for at sætte velkomponerede varder op til hinanden, når vi er i risiko for at fare vild. Bare frem med nisserne, så vi er sikre på, at vi går den rigtige vej – så har alle har en fest imens.
Læringspointe 4: Det er angstprovokerende som ind i helvede at tilbringe en uge i et sommerhus uden internet. Men mest for de voksne. Børnene er på forunderlig vis ligeglade og finder på andre ting, mens de voksne mærker både afsavn, kløe og abstinenser. Prøv det, hvis I har lyst til at udfordre jer selv som forældre.
Læringspointe 5: Det er helt afgørende, at man kan komme ud med sine unger i ferien. Alle udendørsdagene går som en leg, mens regnvejrsdagene er mere slidsomme og stiller store krav til de voksnes fantasi, tålmodighed og villighed til at spille ludo, gris og skak i en uendelighed.
Læringspointe 6: Familiehøjskoler er smarte, fordi man som forældre oplever at tale med andre voksne mennesker og på den måde få noget voksenstimulans, så juli måned ikke kun handler om at tilgodese børnenes behov i en grad, så man til sidst, i det skjulte, begynder at længes tilbage på arbejde, hvor man kan høste noget voksenanerkendelse.
Så CV Jørgensen har bestemt ikke ret, når han siger, at vi står tomhændede tilbage og slet ikke kan følge med. Tværtimod. Det handler bare om at opsuge nogle læringspointer, som vi kan strø ud over hinanden, mens vi bliver enige om, at vores livsprojekter giver så meget mening, at vi har lyst til at kaste os over leverpostejmadssmøringen, som Thor Möger (kan I huske ham?) så smukt omtalte, da han i sin tid skulle forklare, hvorfor socialdemokraterne under Thorning Schmidt ikke længere var røde.
Nu er det nemlig tid til Dan Turélls elskede hverdag og hamsterhjulet, og nu skal vi igen til at gentage vores rutiner og vaner og samtidig forsøge at holde fast i alle de erfaringer og erkendelser vi gjorde os i løbet af sommeren. Og så pyt med at de fleste af os falder tilbage i præcis de samme vaner og rutiner og endnu en gang ender med at halse igennem tilværelsen, mens vi brokker os over, at døgnet ikke er langt nok. Burde man i virkeligheden trække stikket helt? Burde man flytte ud på en øde ø eller til Møn? Burde man overtage et nedlagt landbrug eller starte en bed and breakfast ude i det, som C.V. Jørgensens menneskelige modstykke, Inger Støjberg, nok ville kalde ”det rigtige Danmark”?
Sådan grublede vi sidste år, og sådan kommer vi sikkert til at gruble igen.
Så lad os snuppe endnu et efterår og se, hvilke planer Gud, skæbnen og Mette Frederiksen har lagt for den nærmeste fremtid og så i øvrig forsøge at tage en dag af gangen.
Tusind tak fordi du endnu en gang læser med.
Comentarios