Det er så ekstremt meningsløst, at børn og voksne pukler rundt på arbejde og i institutioner hele dagen for at komme trætte hjem og splatte ud foran skærmene om aftenen og vente på, at det hele starter forfra. Hvorfor gør vi det? Hvorfor finder vi os i det? Er det virkelig belønning nok, at vi får en pose penge hver måned, så vi kan tage på sommerferie og købe en fladskærm og noget rent tøj til ungerne? Samtidig er det skidekoldt, priserne stiger, og politikerne snupper store bededag, mens vi får at vide, at vi skal oppe os og løbe endnu hurtigere i meningsløshedens hamsterhjul.
Og politikerne selv er ved at dø af stress i et hjernedødt system. Så falder der en partileder, en gruppeformand, en tidligere minister, og man læser om ministerier med en arbejdskultur, hvor det fyger med mails og opkald kl. 22 og 23, fordi man åbenbart tror, at de bedste beslutninger træffes i ydertimerne, og at tempo er en nøglefaktor i politik. Og jeg kan ellers huske, at jeg-elsker-at-rejse-på-første-klasse-Lars-Løkke sagde, at nu skulle vi tage tempoet ud af Christiansborg. Men det var selvfølgelig bare noget, han sagde. Han er tilsyneladende i stand til at mene, hvad som helst, så længe det giver adgang til Christiansborg og ekstreme mængder forplejning og privilegier på de bonede gulve - og så blæse være med, at samfundet fortsat er ved at accelerere ud over kanten.
Altid de samme logikker, de samme regneark, og den samme fantasiforladte snak om arbejdsudbud og offentlige finanser. Så pyt med, at de unge dejser om af mistrivsel, og politikerne falder sammen af stress og udmattelse. Sådan er det bare. Lev med det. Verden er hård og brutal, og et vestligt menneskeliv handler om at løbe hurtigt og tjene penge og dermed basta. Og vi har det jo skidegodt i lille Danmark. Har vi ikke? På nær selvfølgelig sundhedsvæsenet, der er ved at bukke under og folkeskolen som ikke kan tiltrække arbejdskraft. Og plejehjemmene, hvor de gamle ikke kommer i bad og fængslerne, der mangler personale og pædagoger, der flygter og et dysfunktionelt jobcenter og en skattestyrelse, der ikke kan fange svindlere og et forsvar, der ikke kan håndtere økonomi og en efterretningstjeneste der sejler. Men ud over det går det da meget godt.
Så derfor skal vi nu have skattelettelser, så vi kan tage endnu flere ressourcer fra det offentlige og få nogle flere penge at købe fladskærme for – så vi kan fastholde et fokus på gold materialisme og en livsstil, der med sikkerhed smadrer planeten. Nå ja, og så skal vi presse vores børn ved at fjerne minimumsnormeringerne og vores unge ved at afkorte kandidatuddannelserne og skære ned på dagpengene efter endt uddannelse:” I troede, I var pressede. Så prøv at mærke nu, hvor vi skærer ind til benet. Ha ha. Så havde I det nok ikke så slemt alligevel.”
De eneste, der for alvor skal have en fest, er dem i toppen. Mærsk der får et overskud på 200 milliarder kroner på et år og skal betale 3 procent i skat. Bankdirektørerne, der skal have milliongager og gyldne håndtryk for at holde vores penge. Ledelserne i de store virksomheder, der bestemt ikke kan fastholdes, hvis de ikke får mindst ti millioner om året i løn, for vi må forstå, at de har et stort ansvar, modsat skolelærere og pædagoger og andre i mere banale brancher. I Danmark hylder vi ejendomshandler, aktier, værdipapirer og erhvervslivet, og jo flere ressourcer vi kan kanalisere fra bunden til toppen, jo federe er det. Det skal være sjovt at være rig, og derfor må vi andre pukle os igennem dagene, så vi til sidst er helt smadrede og kun har kræfter til at splatte ud foran skærmene og se Netflix. Det er nu en gang sådan, det politiske Danmark synes, at det hele er mest retfærdigt.
Hvorfor gider vi egentlig at finde os i det?
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 13 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Commentaires