top of page

#228 Kæmpehoveder og transportkroppe


Foto: Unsplash.com

Sidder i min sofa og er urolig. Jeg er i omstilling, og min krop kan ikke lide det. Ligesom andre kroppe har min krop det sådan, at den bedst kan lide, når den ved, hvad der skal ske i morgen. Lige nu er jeg halvt på sommerferie og halvt på arbejde. Min sommerferie er slut, men ungernes er ikke, så jeg er halvt til stede i begge verdener, og min hjerne udsender blandede signaler, som kroppen ikke kan afkode. Skal den slappe af? Være i ferie-mode? Eller spænde op, præstere og performe?


Ligesom mange andre kroppe er den trænet til at være sådan en, der skal transportere hovedet fra A til B. Primært et vedhæng, eller underhæng, kan man sige. Udviklet i et vidensamfund, hvor det handler om at blive så klog som muligt. Fra jeg var lille, har jeg fået fortalt, at det gælder om at klare sig godt i skolen og få en god uddannelse, som man kan falde tilbage på. Og selvom jeg også fik at vide, at jeg skulle have det godt og være glad, så lå det i luften, at det var bedst, hvis ”hovedet var skruet godt på” som man sagde i 90’erne.


Siden da er det stukket endnu mere af med powerpoints, slides, plancher og præsentationer, der alle sammen viser, at det er hammervigtigt at klare sig godt og komme videre. Hver gang nogen skal sige noget om samfundets udvikling, bliver der inviteret til pressemøde, hvor en masse akademikere står og fortæller om, hvor vigtigt det er, at vi gør dit eller dat og begrunder det med bunker af empiri og fremmedord.


Hoved. Hoved. Hoved. Alting handler om hovedet. Og hører man endelig politikere tale om kroppen, så handler det om at optimere sundheds- og eller læringsmæssigt. Nu skal vi for eksempel have flere praktiske fag i skolen. Ikke fordi man bliver et mere afbalanceret menneske af det, men fordi det vil være godt for statskassen, hvis flere tager en erhvervsuddannelse.


Jeg nåede at blive over 30, inden det gik op for, hvor vigtigt det er at hoved og krop er i balance. Jeg var på et tidspunkt svimmel et helt år, non-stop, og alle etablerede læger gav op og endte med at kalde mig stresset. Ved et lykketræf endte jeg hos en alternativ behandler, der fortalte mig, at jeg spændte ekstremt meget i nakke og mave, og da hun fik løsnet op for det, forsvandt min svimmelhed som dug for solen.


En temmelig vild erkendelse for mig at hoved og krop var så nært forbundet.


---


Måske burde man begynde at tage kroppen meget mere alvorligt i vores samfund og skolesystem. Måske ville et øget kropsfokus skabe mere afbalancerede mennesker som kunne mærke sig selv, og som ikke løb ind i alle de problemer, som vi hører om i dag. Måske ville det føre til en generation af unge, der var mere i balance, havde et mere afslappet forhold til deres kroppe og var bedre til at fordybe sig, fordi de ikke gik rundt og var anspændte og stressede.


Ja, måske burde man ligefrem overdynge børn med kropslighed i form af drama, kreativitet, musikalitet, frisk luft og leg igennem hele deres skoletid, så de blev gladere, friskere og mere afbalancerede.


Men gud nej, det går jo ikke. Der er ikke penge i det. Vi må hellere blive ved som nu: Flere powerpoints, masser af lektioner, undervisningsportaler og et helt samfund, der på alle mulige måder udtrykker, at hovedet er det vigtigste og kroppen blot en form for transportmiddel. Kun ved at fortsætte som nu, får vi skabt en masse ensartede arbejdsparate unge med kæmpestore hoveder.


Tak fordi du læste med



Jeg er i øvrigt tilbage med friske tekster igen efter en sommer med genbrug og omskrivninger, og på søndag kan du høre mig tale om børn og kroppe i radioen (hvilket ugens tekst måske bærer en lille smule præg af). Det er på søndag kl. 9 på Radio 4 i udsendelsen

Hjælp- jeg er forælder. Eller skal du huske, at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Комментарии


bottom of page