top of page

#230 På vej til Tønder Festival..

Opdateret: 25. aug.


Tegning: Josefine Najbjerg Hansen


Jeg ved bare, at det her bliver noget rod. Sidder i et tog på vej mod Tønder Festival sammen med min seksårige søn, og han må ikke være på skærm, fordi vi håndhæver et benhårdt ingen-skærme-under-offentlig-transport-princip, så jeg er dobbeltmoralen selv, når jeg sidder her ved siden af og skriver. Værre endnu. Jeg er også en af de mentalt fraværende forældre, som hellere vil sidde med hovedet i en skærm end at være til stede med sit barn. Tsk tsk tsk. Og så oven i købet i det offentlige rum, hvor alle kan se mig og fordømme mig og hvor jeg burde sidde og være nærværende og sige sætninger som ”prøv at se de køer på marken der?” eller ”nu kommer vi snart til Odense, som er Danmarks tredjestørste by.”


Men der er sket det forunderlige, ja nærmest mirakuløse, at purken omsider har tillært sig evnen ”at sidde stille og lege selv”. En vidunderlig evne som storebror altid har haft, men som vi efterhånden havde opgivet for den yngste. Men så pludselig. Minsandten. Omkring skolestart begyndte han at lege gode og lange lege selv, sådan noget med legetøj og figurer, der taler med hinanden, og nu sidder han også her, på sædet ved siden af og er fordybet i en leg, hvor nogle bamser går i skole og kører i biler. Og derfor sidder jeg og skriver og har besluttet, at hvis han giver mig blot en halv time, skal denne tekst være ugens tekst, selvom den bliver skrevet under ekstremt pres fra en legende seksårig og fordømmende blikke fra omkringsiddende forældre, der selvfølgelig alle sammen tegner og spiller Ludo.


Men jeg giver det et skud. Tekster er vigtigere end omdømme. Som sagt på vej mod Tønder. En stolt og sejlivet familietradition hos os, og vi har været med hvert eneste år, fra før ungerne blev født (kun afbrudt af de to forbandede coronaår). Og her er et par hurtige tips til jer, der overvejer at kaste jer over disciplinen at-tage- på-festival-med-ungerne.

1 skaf jer et hus. Telte, campingvogne, glamping, tipier og hvad de ellers finder på, harmonerer ekstremt dårligt med små børn, og vi har hvert eneste år prioriteret hus frem for nærhed til pladsen. Det har betydet, at vi i mange år har haft mere end ti kilometer derind, men med små børn er det altså ekstremt lækkert at have bad, pusleborde, ordentlige senge, ja, fortsæt selv listen. Nu har vi så fundet et hus inde i selve byen, så nu er det ren luksus, men nu er ungerne også snart så store, at camping på festivalpladsen begynder at være en realistisk mulighed. Men også først nu, hvor den yngste er blevet seks og er i stand til at lege selv.


2 Bestik en bedsteforælder til at tage med. Vi har i alle årene haft ”farmor” med, og her er Tønder Festivalen genial, fordi musikprofilen også appellerer til det ældre segment, men det er i den grad et hit at have en eller flere bedsteforældre til at gå og tulle rundt med ungerne, så man får mulighed for at gå til koncerter.


3 Drik mindre, end du plejer. Det er totalt nedtursagtigt at være stiv foran sine unger, og det var måske den væsentligste forandring for mig i forhold til mit tidligere festivalliv. Festival med børn handler ikke om druk, og derfor gælder det om at fylde noget andet i den. Et oplagt bud kunne være musik. Faktisk er det ret fedt at høre en masse koncerter koncentreret, og her er Tønder temmelig vaks, fordi musikken er i centrum i en grad, så folk gerne tysser på dem, der har forvildet sig ind i mængden for at holde snakkeklub - en kultur andre festivaler kunne lære af. Og jeg sidder ikke her og prædiker for afholdenhed eller udansk asketisk nydelsesforskrækkelse, men konstaterer blot, at det var en øjenåbner for mig, at det kan være fedt at fordybe sig i musikken uden så mange procenter i blodet, at det er vanskeligt at genkende ungerne, når man møder dem på pladsen.


4 Giv børnene små doser koncerter, tæt ved udgangen. Koncert er en virkelig vanskelig børnedisciplin, så vores unger hører ikke ret meget under sådan en festival. Og vi giver dem hele tiden muligheden for at komme ud. Det er ikke deres ide at tage på festival, og det ville være superærgerligt, hvis deres første erfaringer blev, at koncerter er nogle forfærdelige ørkenvandringer, som helst skal undgås. Så vi udvælger et par stykker, som vi tænker, de kan få noget ud af og giver dem instruktion i, hvordan de selv kan smutte ud til farmor eller en anden voksen uden for teltet. Men det meste af tiden er de på legeområdet. Tønder Festival har et rimelig lækkert legeområde med alt fra oppustelig fodboldbane til stigegolf og et telt med maleting og instrumenter.


5 Og endelig. Måske den vigtigste (og sværeste). Lav tydelige aftaler. Hvem har krapylerne hvornår? Festivaler passer i udgangspunktet dårligt til millimeterdemokratisk planlægning, men småbørn (og deres forældre) fungerer dårligt uden. Så det er temmelig vigtigt, at man laver tydelige aftaler, så man ikke pludselig finder ud af, at man ”skylder” på børnekontoen, mens man står i teltet og forsøger at give sig hen til Sierra Ferrell eller en af de andre cool artister, der kun spiller på Tønder. Hvis at-tage-på-festival-med-ungerne-disciplinen skal lykkes, er det afgørende med klare aftaler, og at man giver hinanden fri, når man ikke har børnevagten - for ellers risikerer man at misse pointen med det hele.


Nå, nu er junior begyndt at søge efter min opmærksomhed. Fair nok. Der er også gået over en time nu, og vi nærmer os Jylland, og jeg tror, jeg bruge den næste times togtid på at berolige de omkringliggende forældre og vise, at jeg skam gerne vil være sammen med mit afkom. Og heldigvis stikker forargelsen sjældent så dybt, når det gælder os fædre, det er jo flot, bare det at vi er sammen med ungerne.


Nå, men jeg tænker, at jeg lige vil forberede ham på, at han skal til at være festivalunge igen og give ham svar på de spørgsmål, som jeg forventer, han kommer til at stille igen i år: Ja, du må gerne samle pant, ja, jeg tror, de har det samme legeområde som sidst. Nej, du må nok heller ikke i år kravle op i skibet ved lille Fanø og ja, forhåbentlig ligger sandbunken præcis sammen sted som den plejer. Og det vigtigste: Sig til når du er sulten og tørstig, vær god ved din storebror og gør præcis som farmor siger.


Tak fordi du læser med, og nu tager jeg på festival med ungerne.


Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page