Min kæreste blev forleden ringet op af hendes teleselskab og fik at vide, at der var en, der havde fundet en telefon, der stod i hendes navn. Det passede glimrende med, at den tiårige i fredags havde mistet sin mobil, selvom han insisterede på at have passet ekstremt godt på den. I mellemtiden havde vi ledt hele huset igennem og også ringet til busselskabet, fordi den fremherskende teori var, at han muligvis havde mistet den i bybussen.
Jeg ringede med det samme til telefon-finderen, og vi lavede en hurtig overlevering, hvor jeg gav hende en flaske champagne og sagde ”tak, fordi du er med til at gøre verden til et bedre sted”. Og så stod vi og snakkede om, at det er meget fedt at kunne sige til sin søn, at der findes flinke mennesker, der afleverer telefoner tilbage og ikke bare er optagede af at tænke på dem selv.
For det var jo faktisk superfedt, det hun havde gjort. Opsnuset telefonselskabet, taget kontakt og givet sine kontaktoplysninger væk, så vi kunne opsøge hende. Og det fik mig til at tænke over, hvornår jeg sidst havde gjort noget for andre på dén måde, hvor der ikke var den mindste antydning af, at jeg selv fik noget ud af det.
Og så var det, at der blev stille inde i hovedet. Altså vindpust-over-menneskeforladt-prærie-i –cowboyfilm-stille Men det kan sgu da ikke passe. Jeg må da have gjort et eller andet altruistisk for andre mennesker. Men det eneste, der poppede op, er mit engagement som frivillig i Foreningsdanmark som træner for et fodboldhold, men jeg ved jo udmærket godt, at jeg kun gør det, fordi min søn går der, og fordi jeg gerne vil have, at han får noget ordentlig træning. Og så kan det da godt være, at jeg samtidig gør noget godt for andre børn, og for klubben, men det er jo ikke det, der driver mig.
Og jeg finder sgu aldrig punge eller telefoner, som jeg kan indlevere. Og ville jeg i det hele taget gøre det? Jeg ville nok indlevere en telefon, fordi jeg ikke interesserer mig for telefoner. Men ville jeg også indleve en tyk og fed tegnebog fyldt med tusindlapper, hvis jeg fandt den på en græsplæne midt ude i ingenting?
Formentlig hvis jeg var sammen med ungerne. Eller ville jeg bare sige til dem, at det var det rigtige at gøre, mens jeg i virkeligheden gik hjem og stak pengene i lommen? Eller ville jeg gå hjem og tale med min kæreste om det (hun fungerer ofte som mit moralske kompas), og så håbe at hun ville bede mig om at beholde pengene, hvilket hun selvfølgelig aldrig ville gøre, fordi hun netop fungerer som mit moralske kompas.
Måske er jeg sådan et menneske, der er afhængig af at være omgivet af moralske typer, der kan lede mig på sporet, når jeg er ved at komme på afveje. Og jeg er i hvert fald helt sikkert sådan en, der ville råbe det ud fra tagene, hvis jeg endelig udførte en moralsk korrekt handling: ”Ja, så gik jeg ned og gav politiet pungen med de 40.000 kroner. Det er det eneste rigtige at gøre.”
Og det er jo på en måde endnu værre. Ikke nok med at jeg ikke er særlig moralsk. Jeg overdriver også og fremhæver mig selv som langt mere moralsk, end jeg i virkeligheden er.
Satans. Denne her tekst bevæger sig i en helt forkert retning.
Men okay. Nu hvor det hele alligevel er kørt af sporet, kan jeg ligeså godt gå til bekendelse. Jeg er så amoralsk et menneske, at hvis jeg vandt en milliard kroner, så ville jeg købe en fodboldklub og gøre den til Danmarks grønneste. Ikke fordi jeg tror på, at det ville gøre en forskel i klimaregnskabet, men fordi jeg ville nyde at være på stadion om søndagen, kigge ud over tribunen og skimte den store ny-opsatte vindmølle i baggrunden og glæde mig over, at alle ville sidde og varme sig ved tanken om, at deres klub havde fået en ejer med en usædvanlig høj moral og en stærk trang til at gøre verden til et bedre sted.
Jeg håber virkelig, at god moral er sådan noget, man kan plante i sine børn, selvom man ikke besidder alverden af det selv.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments