top of page

#239 Landskampe er ikke for børn



Er jeg den eneste, der ikke kunne drømme om at tage en seksårig med til landskamp klokken 20:45? Nu har jeg været til en del hjemmekampe på det seneste, fordi jeg har en vag ambition om, at familien skal til Tyskland til sommer og se en slutrundekamp, og for at have mulighed for dét, er det nødvendigt at opsamle anciennitetspoint mod miniputter som San Marino, Kasakhstan og Nordirland- Kampe som næsten altid gennemføres i regnvejr, kulde eller strid kuling fra vest. Og så står man der og kigger på topskattebetalere som Martin Braithwaite og Mathias Jensen, der ikke kan lave helt almindelige indersider og Christian Eriksen, der igen igen bakser med at få hjørnesparksbolden slået over første mand.


Og mens man kæmper sig igennem middelmådig fodbold, håndbold-i-Herning-stroboskop-lys og lad-os-nu-for-fanden-få-noget-gang-i-den-musik, kigger man sig omkring på sine medtilskuere (der ikke længere kaster med fadøl), og konstaterer, at der stadig er en klar overvægt af mænd. Men faktisk også en del børn. Også helt små. Og det undrer mig. Jeg ville ikke være i nærheden af at tage min yngste søn med i Parken tirsdag aften, hvor han skal i skole dagen efter, og jeg ville heller ikke gøre det lørdag aften, hvor folk er spritstive og taler og råber højere end normalt. Jeg tror først, jeg ville overveje det med 11-12 årige unger, og kun hvis de virkelig plagede.


Men mange af børnene i nationalarenaen er 4-5-6 år og sidst sad jeg bag en far, der havde sine to små unger med, som begge faldt i søvn i anden halvleg. Og selvom kampen, medgiver jeg, var søvndyssende, er det alligevel besynderligt. Sådan et sæde koster 600 kroner, så han har betalt 1800 for at komme på stadion for efterfølgende at skulle slæbe sine sovende unger ud i en bil, hvor de sikkert er vågnet og ikke har været til at putte senere. Og så er den ene begyndt at græde og har vækket den anden og…og det er blevet kaotisk og…..jeg ved ikke, om det bare er mig, der synes, det er skørt, at slæbe sine små krapyler med i nationalarenaen langt efter deres sengetid?


Men det er så også helt forkert, at de landskampe bliver spillet så sent. Jeg forstår det godt med Champions League og Europa League, men hvis landsholdene skal blive ved med at have en samlende funktion for nationen, så bliver vi jo nødt til have de yngre generationer med. Og så nytter det ikke med aftenkampe, der først går i gang, når ungerne sover. De burde spilles klokken 15 søndag eftermiddag, og så burde der være familietribuner og rabat på klaphatte. Eller rabat til forældre med klaphatte. Eller bare gratis klaphatte til alle. Landsholdsfodbold burde signalere familiehygge, fredsommelighed, og vi sejler op af åen. Og generationerne burde slentre mod stadion søndag eftermiddag igennem Fælledparken, mens de diskuterer om, det virkelig kan passe, at Danmark ikke har en eneste spiller, der er i stand til at afdrible en mand på egen hånd.


Sådan burde det være. Sådan skal det være. Så nu skal vi bare have overbevist UEFA og FIFA om, at det er en god ide at tænke mere på familiehygge og sammenhængskraft end på gold kapital og profitmaksimering. Det burde vi vel kunne klare inden jul. I sær hvis vi hjælpes ad.


Tak fordi du læste med.


Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page