Det var søndag eftermiddag, yngste pode var blevet syg, og vi lå på sofaen:
-Far, kan vi ikke godt se det med kongen?
-Øh jo, det kan vi vel godt.
Og så tændte jeg for den royale dækning, selvom jeg egentlig havde besluttet mig for at være den eneste i Danmark, der ikke fulgte med. Feel good for alle pengene: Hyggelige studieværter, kjoleeksperter, bagedystvindere med kager og en busfuld nordjyder, der ikke kunne være i sig selv af begejstring. Livebilleder fra bjørneskindshuerne, der gik i takt med røde uniformer og musikinstrumenter.
-Far, er det ikke rigtig, at morfar var sådan en?
-Garder? Jo, det er rigtigt. Det var din oldefar også. Han spillede trommer.
-Er det ikke meningen, at de skal passe på dronningen?
-Jo, og lige om lidt skal de passe på kongen.
Jeg har ikke ligefrem overøst mine unger med royale oplevelser. En enkelt gang har vi været til vagtskifte på Amalienborg, men ellers har vi troligt boykottet fødselsdage, bryllupsdage, nytårskure, royale taffler (hvis man ellers kan sige det i flertal) og hvad de ellers finder på i de kongelige gemakker. Jeg er vel det, man kan kalde republikansk anlagt, selvom jeg dog troligt lytter til dronningens nytårstale og også mærker et lille sug i maven, når majestæten træder frem i bedste sendetid under verdensomspændende pandemier.
Men helt grundlæggende synes jeg, det er fjollet, at mennesker fødes til privilegier, ligesom jeg finder det tåbeligt, at overklassen skal blive ved med at markere klasseforskelle og tage til store baller (som lyder fjollet i flertal) hvor velbjergede mænd står i uniformer med medaljer og signalerer styrke og beslutningskraft, mens kvinderne mest er pyntedukker, der skal se smukke ud i store kjoler og høje stilletter. Jeg troede ærlig talt, at vi var kommet et skridt eller to videre.
Yngste søn var mere positiv:
-De er flotte, og hvad er det for nogle kanoner?
Klip til kanonerne ved Holmen, og jeg forklarede, at vi i hundredevis af år har fyret kanoner af ved sådanne begivenheder, og at det en del af det danske kongeriges traditioner. Men hov, hvad var nu det? Pludselig blev jeg alligevel ramt af historiens vingesus. Pludselig så jeg for mit indre blik, hvordan tusindvis af landsmænd i historiens løb har oplevet samme begivenhed, og hvordan der sikkert altid har været seksårige, der har været betaget af de selvsamme kanoner. Og det kan da godt være, at jeg synes, at det er nogle fjollede og utidssvarende traditioner, men jeg kan jo se, at mine landsmænd i tusindvis har en fest, mens de står og venter og svinger med deres dannebrogsflag. Og så meget har vi jo heller ikke at være fælles om her i nationen, ud over sproget og fodboldlandsholdet, når de ellers spiller godt.
Og min lille søn var i hvert fald helt med på den. Han lå på sofaen og synes, det var flot, og måske vil det her være hans første minde om kong Frederik, og modsat mig vil han vokse op og huske, hvordan det er at have en konge som regent, og måske vil vi tale om, hvordan Margrethes taler var, og så vil vi sammenligne dem med Pingos. Og hvert år vil vi tale om, at drengenes morfar og oldefar var gardere, og på den måde vil vi helt automatisk tænke tilbage og mindes vores egen families medlemmer og dermed vores rødder.
Men kunne de for pokker ikke bliver lidt mere moderne? Eller tidssvarende? Kunne de ikke tage nogle seriøse kampe for ligestilling? Kunne de ikke blive vegetarer eller lade være med at flyve? Kunne de ikke invitere nogle hjemløse til taffel? Kunne de ikke droppe noget af apanagen og skrue ned for overklassemanererne? Og gå forrest og vise resten af overklassen, at tiden er løbet fra adelstanken og lukkede fester for pingvinmænd med pyntedamer som vedhæng.
Så jeg rent faktisk havde lyst til at præsentere dem for mine unger og sige til dem, at kongehuset er en vigtig institution, hvor der er meget mere på spil end flotte bjørneskindshuer og store kanoner.
Men hvem ved? Det kan jo være, at Pingo overrasker?
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comentarios