top of page

#257 Hvis Putin mødte Onkel Reje


Foto: onkel rejes pressefoto

Jeg synes, det var et stærkt statement af DR at sende MGP på toårsdagen for Putins invasion af Ukraine. Som om de tænkte: Det er fandeme ikke ungernes skyld, at der er krig, og vi sender vores børnemelodigrandprix, præcis som vi plejer. Og de havde valgt onkel Reje som vært. Hvilket fik mig til at tænke over følgende spørgsmål, som jeg muligvis er den er den første i verdenshistorien til at stille?: Hvad ville der egentlig ske, hvis Putin mødte onkel Reje?


For det første er jeg sikker på, at det skulle være i Moskva. Putin virker ikke rejsevillig for tiden, måske fordi han har en arrestordre hængende over hovedet i 123 lande, eller måske fordi han er verdens mest forhadte person. Så det er nok hr. Reje, der er nødt til at tage turen. Jeg forestiller mig, at han vil køre på sin gokart, måske iført dametøj eller i bar mave, og så vil han drøne over Den Røde Plads, mens sikkerhedstjenesten vil have svært ved at tro deres egne øjne.


Og når han ankommer til Kreml, lad os gå ud fra at det er en arbejdsdag, vil han se en masse sure russiske mænd i jakkesæt, og han vil formentlig gå rundt og spørge dem, hvorfor de ser så alvorlige ud, og om de ikke vil med ud og køre noget ræs. Og de vil synes, han er vulgær og selve personificeringen af vestlig primitivitet og kønsforvirring. Og de vil have det svært med, at han går og prutter hele tiden. Og bøvser.


Og Putin vil forsøge sig med en statsmands-hilsen og et fast håndtryk, men onkel Reje giver ham en high five og en Olfert i stedet. Og Putin bliver rødglødende af raseri og beskylder ham for at være nazist og medlem af NATO. Men Onkel Reje hører ikke efter. Han er gået ind i spisestuen, hvor der står et kæmpestort bord, og han siger med det samme til tjenerne, at han vil gerne vil have ti lakridspiber og en ostemad, men de kigger bare undrende på ham og slår ud med armene. 


Under selve middagen forsøger Putin at tale om historie og vigtigheden af et stort Rusland, men Onkel Reje er ukoncentreret, har aldrig været god i skolen, og så får han øje på en Balalaika over i hjørnet og tror, det er en elektrisk guitar, og så foreslår han Putin, at de skal spille noget heavy. Og her overrasker Putin. Han er frisk på en omgang dødsmetal, og det viser sig, at den lille mand faktisk har en del aggressioner inden i sig. Han starter med guitaren, men det er for svært, så han hopper over til trommerne, som han banker løs på (ligner forbløffende meget mr. Burns fra The Simpsons, som han sidder der og lader frustrationerne får frit løb) og det er som om, han får afløb for det hele. Tårerne triller ned ad kinderne, og han føler sig frigjort og forløst på en måde, som er endnu vildere, end når han rammer plet med et ballistisk missil et sted i Kyiv.  


Onkel Reje kan mærke, at han godt kan lide den lille diktator fra Rusland, fordi han minder ham om mange af de forsømte børn fra skoletiden. Og Onkel Reje kan godt lide dem, de andre ikke kan lide. Og måske er det også det, Putin kan mærke. Endelig et menneske som ikke er bange for ham, som rummer ham og som i øvrigt har lyst til at lave noget sammen med ham. Pludselig indser han, at det er meget mere meningsfuldt at spille musik end at invadere lande, og at verden ikke er et koldt og kynisk sted- når bare man har en rigtig god ven. 


Og sådan kunne det gå til, at Putin og Onkel Reje startede et orkester sammen (og i øvrigt skabte fred i verden).


Tak fordi du læste med.



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page