top of page
jesperkoerstz

#260 Er lyset for de lærde blot

Opdateret: 29. mar.


Foto: Unsplash.com


Jeg har været inde ved Kulturhuset Vartov, hvilket jeg vil anbefale alle, som har bare en lille flig af interesse i vores fælles kultur og historie. For jeg skal da love for, at de laver folkeoplysning for alle pengene derinde. I gården bliver man mødt af en flot statue, hvor store Grundtvig knæler uhøjtideligt og ligner en venlig morfar. Autoritet og folkelighed i én og samme person. Hvilket i øvrigt også kendetegner resten af huset. Her er højt til loftet og storladent, men samtidig rart og varmt som et gammeldags forsamlingshus. Og så er det et af de få steder i kongeriget, hvor frekvensen af klaverer synes at overstige antallet af smartboards og computere. Og det vrimler med arrangementer og initiativer. Hvert år den 21. juni på årets længste dag, afholder de for eksempel maratonsang for alle, hvor der synges nonstop fra syv morgen til ti aften, hvilket alligevel må blive til en hel del sange, når man tænker over det.



Foto: Grundtvig


Jeg havde slæbt et hold lærerstuderende med derind, fordi jeg er en pædagogisk nørd, der godt kan lide at tvinge gamle tænkere ned i halsen på sagesløse unge mennesker, og i den anledning stillede Vartov gladeligt en af landets klogeste Grundtvigforskere til rådighed, som kunne fortælle om skolemennesket Grundtvig i to timer med en indsigt og indlevelse, som ville have fået mester mesteren him self til at lette på hatten eller fire med præstekraven, eller hvordan Grundtvig nu foretrak at vise anerkendelse.

 

Men udover at det var dybt fascinerende at høre om Grundtvig som flyttede hjemmefra som 9 årig, som ændrede hele sin verdensopfattelse på grund af en forelskelse i en ældre kvinde og som sad ti år i folketinget, ja, så fik vi også fortalt, at Grundtvig var alt andet end doven, og fik udgivet mere end 40.000 sider. Hver aften og nat sad han og skrev, indtil han blundede 3-4 timer i en stol, hvorefter han stod op igen og puklede videre.


Alligevel imponerende. Og jeg har jo tit nævnt, med sådan lidt stolthed i stemmen, at jeg har udgivet tekster hver fredag i mere end fire år og har tænkt mig at blive ved i 12 år endnu, hvilket naturligvis kræver en vis mængde stamina og selvdisciplin. Men det blegner jo fuldstændig i forhold til Grundtvig, der også skrev flere hundrede salmer og sange og som kickstartede en højskolebevægelse og en friskolebevægelse, samtidig med at han var præst i Vartov i 33 år. Det er jo faktisk det glade vanvid, når man tænker over det.  


Ja, og det sætter unægtelig os småbørnsforældres travlhed i dagens samfund i perspektiv. For nok har vi svært ved at få enderne til at mødes, men i forhold til Grundtvig kører vi jo alle sammen på frihjul og med ufattelig lav kadence. Og jeg ved da godt, at det er på linje med husk-nu-at-vi-har-det-bedre-end-alle-de-sultne-børn-i-Afrika-argumenterne, når jeg sammenligner mig selv og tidens forældre med verdens måske mest produktive forfatter nogensinde, men ikke desto mindre fik oplægget om Grundtvig mig til at tænke over fænomenet arbejdsomhed (måske er det også ved at læse om Grundtvig, at Mette Frederiksen og Kaare Dybvad har nået konklusionen om, at de fleste af os går rundt og er lidt dovne?).  


Så det er faktisk på grund af Grundtvig, at jeg sidder og skriver denne tekst lige nu. En mandag aften. Fordi jeg tænkte, at sådan ville Grundtvig have gjort. Han ville bare sætte sig ned og gå i gang, og han ville ikke finde på overspringshandlinger, og han ville helt sikkert ikke se Alene i Vildmarken eller mandagskampen i Superligaen. Han ville bare gå i gang med at skrive. I denne uge og næste uge og næste uge igen.


Men forskellen på Grundtvig og mig (der har vist sig at være flere) er, at jeg på et tidspunkt, om kort tid vil falde af på den og blive doven og tilbagelænet og holde pause. Og jeg vil også tillade mig at holde påskeferie og endnu senere adskillige uges sommerferie. Fordi jeg har brug for det. Fordi det er nødvendigt for mennesker at tage et break og få hvilet ud.


Men hvorfor var det så ikke nødvendigt for Grundtvig?


Jeg er sgu ved at blive lidt træt af ham, kan jeg mærke. Han kunne skrive nonstop, var formidabel med sproget, fik udgivet alt hvad han rørte ved, og skrev i et lixtal, vi andre kun tør drømme om. Og så var han vist oven i købet god til at score damer.    


Ja, det er faktisk ikke retfærdigt, at der findes supermennesker som Grundtvig.


Men tjek Vartov Kulturhus ud alligevel. Det gør dig helt sikkert ikke mere doven.


Tak fordi du læste med.



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page