top of page

#263 Hvorfor lugter her så underligt?


Foto: Christiania

Jeg var på Christiania i weekenden med min ældste søn som en del af vores hoteltur (som du kan læse om her). Han havde om formiddagen set mig sidde og se nyheder om rydningen af Pusher Street, og så var han begyndt at stille spørgsmål: ”Far, hvad er det for et sted?” og ”er hash egentlig farligt? Jeg besluttede at gribe den pludseligt opståede interesse og spurgte ham, om vi ikke skulle tage et smut derud.


Få timer senere steg vi af metroen på Christianshavn og slentrede ned ad Prinsessegade, og jeg fik med det samme flashback til de gentagne gange i min ungdom, hvor jeg havde været på Staden. I starten som en del af Roskilde Festival, hvor der skulle købes hash. Andre gange til koncerter, events og absurde nætter på Woodstock, og havnede jeg ikke også en gang til noget jam i en privat bolig, og sov jeg ikke på en bænk ude foran månefiskeren? Uklare minder og ekstreme oplevelser, ofte hyllet ind i hashtåger, selvom jeg aldrig rigtig har brudt mig om stoffet. Har bare altid omgivet mig med typer, der eksperimenterede med det, og så siger man jo ikke nej, når man er i startyverne og på jagt efter det næste livsændrende eventyr. 




Foto: Unsplash.com


Og nu var jeg der så som familiefar og gik ind ad porten (og ud af EU som der står) med min søn helt tæt på mig, og han var tydeligvis både utryg og spændt, som vel er sådan de fleste har det, de første gange de kommer på Christiania. Vi gik igennem Pusher Street, som nu var blevet til en grusvej. Vi så en stor stak med brosten, der var brudt op og et skilt med, ”udsolgt”, for det var ikke længere muligt at købe en sten med hjem. Christianitterne sad ved langborde i forårssolen og missede med øjnene, sikkert samme bord som justitsministeren og borgmesteren havde siddet ved tidligere på dagen, da de kom ud for at markere lukningen af den historiske gade. Sønnike virkede stadig en smule utryg.


-Hvorfor drikker de så mange øl herude?, spurgte han.


-Fordi de fester over, at de har taget deres fristad tilbage. Og smidt alle banditterne ud.


Vi gik videre til området med barerne, og jeg konstaterede, at hashduften var mindst ligeså tung, som den plejede. Som om der var taget en kollektiv beslutning om, at der skulle ryges igennem på denne historiske dag. Ud for et lille sted, ”Grønsagen”, sad en ældre kvinde og sang protestsange, mens hun spillede på sin akustiske guitar, og jeg tænke ”det der er det ægte Christiania.” Men så kiggede jeg rundt og konstaterede, at publikum udelukkende bestod af mennesker over 70, så måske var det i virkeligheden mere ”det gamle Christiania”. Og er der overhovedet et nyt? Og hvordan ser det ud? Er der kommet en ny generation i kølvandet på Natasjas alt for tidlige død, og hvorfor er det egentlig så sjældent, at man hører noget til kulturen derude? Eller er det bare mig, der er blevet gammel? Det kan sagtens være et sprudlende og levende kulturliv, som jeg bare ikke kender? Det kan også være, at det netop kommer til at blomstre nu, når Staden skal til at markere sig på en ny måde? Med en ny identitet.


Vi gik videre forbi Høkeren, hvor der vrimlede med løsgående hunde og festglade mennesker. Fortsatte rundt om hjørnet og ned til vandet, hvor man kunne se en masse klassiske Christianiatræhuse, som nok var det, jeg havde glædet mig mest til at vise ham. Vi satte os på en sten og drak kaffe og en cola. Og jeg pegede på husene.


-Se, er det ikke hyggeligt? De har bygget deres egne træhuse, og prøv at se alle farverne.


-Det er lidt småt. Det må også være koldt om natten. 


Der er langt fra Roskilde til fristaden, og han havde set nok. Ville gerne tilbage til hotellet. Helt fint med mig. Jeg tror også, jeg ville have haft brug for små doser, hvis jeg skulle introduceres til Staden som 11 årig, importeret fra syvende kartoffelrække. Men jeg håber alligevel, at han har fået noget ud af turen. Måske et indblik i, at man kan leve sit liv på en helt anden måde? Måske lidt udsyn? Måske en tanke eller to om, at det er meget fedt med nogle miljøer, der rummer de skæve, krøllede og anderledes eksistenser.


Under alle omstændigheder fedt at have en søn, der er så gammel, at han er begyndt at stille samfundsmæssige spørgsmål, som man kan snakke om på en næsten-voksen-agtig måde. Og nu håber jeg bare, at han har tænkt sig at være en lille smule mere ædruelig end sin far, når han om få år skal gøre sig sine egne erfaringer ude på staden.   


Gad vide, om det i det hele taget er muligt at købe en joint derude til den tid?


Tak fordi du læste med.    



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page