Hvorfor bliver kvinder fascinerede af brovtende bad boys med store muskler, tatoveringer og flosset moral? Det er et af de spørgsmål, jeg sidder tilbage med efter at have set dokumentarernes dokumentar, Den sorte Svane, og hvis du er en af de få, der endnu ikke har set den, så se at komme i gang. Den rummer al den vedkommenhed og drama, som stort set alle andre dokumentarudsendelser mangler. Den viser korruption og råddenskab og demonstrerer, hvordan selv et gennemreguleret samfund som det danske kan misbruges og udnyttes, hvis gerningsmændene er skruppelløse nok. Mange af karaktererne kender vi allerede fra et utal af film og serier. Rockere, bandemedlemmer og moralsk fordærvede forretningsmænd, der mener at have regnet hele systemet ud til egen fordel (i øvrigt tankevækkende så filmskurkeagtige og arketypiske banditterne fremstår).
Men så er der også de kloge kvinder, som i den sorte svane bliver forført af truende, kriminelle og usympatiske mænd. Her tænker jeg både på hende advokaten og dokumentarens hovedperson, der begge er juridisk uddannede og med temmelig meget omløb i hovedet. For mig er nogle af de vildeste scener dem, hvor disse kvinder bliver truet og tvunget til at makke ret, og hvor de underkaster sig og synes at finde tilfredsstillelse i at lystre ekstreme voldsparate bad-boys. Som om de bliver tiltrukket af den maskuline og fremturende adfærd, og der er nærmest seksuelle undertoner, mens de kæmper for at undgå fysisk og voldelig afstraffelse. Og i stedet for at tage afstand ”for good”, så bliver de i relationen, bevarer klienterne og går med åbne øjne ind i flere møder, der helt sikkert vil føre til flere fremtidige konfrontationer. Som om det er et drug - hvor de bliver draget imod alt det farlige.
Hvad pokker er det, der drager dem? Kan det sammenlignes med dengang mig og mine boglige-studenter-venner blev fravalgt på Crazy Daisy i sluthalvfemserne til fordel for knallertbøllerne? Eller når man stod og talte med en pige i timevis i baren og hørte om alle hendes problemer med dominerende mænd, hvorefter hun gik hjem med den første og bedste tatoverede mand, der ville knalde.
Hvad handler det om? De kan jo ikke alle sammen komme fra familier med voldelige fædre eller være vokset op i barske miljøer, hvor man skulle gå til yderligheder for at klare den. Er det slet og ret biologisk? Er der sider af menneskets natur som bliver undertrykt i vores veldresserede samfund, hvor alle er så pæne, og idealet er den bløde mand, der både kan skifte en ble og udfylde en selvangivelse? Følger nogle kvinder i virkeligheden blot deres sande natur, når de vælger at gå med gangsteren med de lyssky forbindelser og absurd store muskler?
Hvis det hænger sådan sammen, bliver jeg sgu nødt til at blive mere bad-boy-agtig. Altså for en sikkerheds skyld. Tænk hvis min kæreste en dag mister interessen og synes, jeg er for blød og vattet. Men jeg vil fandeme ikke have tatoveringer!! Der sætter jeg grænsen. Og jeg magter heller ikke at træne med vægte. De er alt for tunge. Måske skal jeg starte med at snyde lidt i SKAT og blive lidt mere modig og sige fra, når nogen går ind foran mig i køen ovre i REMA. Ja, det må være et godt sted at starte. På den måde trækker jeg også både på underklassens og overklassens metoder.
Fandeme godt, at jeg fik set Den Sorte Svane, inden det er for sent.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments