Sidder i IC3-toget på vej mod Fredericia. Skal hente ungerne, som har været på ferie hos bedsteforældrene. På sæderne foran sidder to ældre kvinder, som begge har gråt hår og briller. De strikker. Det gør mig på en måde tryg. Minder om dengang, jeg selv var barn og alle gamle damer så sådan ud. Og nu er det ikke, fordi jeg nyder at lytte til andres samtaler, vil sådan set helst bare sidde og skrive, men de her kvinder har dårlig hørelse og taler ufattelig højt, så det er umuligt at lade være. Og man tysser jo ikke på pensionister. Med mindre selvfølgelig, at man rejser med en baby som skal sove, for så er man en omsorgsfuld ung far. Ellers er det no-go. Gamle må tysse på unge, men unge må ikke tysse på gamle. Sådan er reglerne. Derfor sidder jeg ligeså diskret og lytter:
-Børn i dag er simpelthen så dårligt opdraget. De har ingen grænser. Sidder ved bordet i to minutter, og så smutter de bare. Men den går ikke hjemme hos os. Hos mormor og morfar bliver man siddende og spiser op.
-Enig. Jeg tror, det er coronaen. Alting gik af lave under coronaen. Alle sad foran deres skærme, også når de spiste. Jeg tror, det gjorde folk skøre, og så har de glemt almindelig god opførsel.
De ældre kvinder giver hinanden ret. Og så begynder de at snakke om noget andet, den ene har været til foredrag med Bonderøven. Og så hopper de videre til strikkeklubben, hvor de har fået nye medlemmer. Og så begynder den ene at tale om en sweater og et halstørklæde. Kan mærke, at jeg er skuffet over, at de springer sådan i emnerne. Jeg troede, at gamle mennesker repræsenterede fordybelse og eftertænksomhed og evnen til at holde fokus. Men de her pensionister virker ligeså forvirrede og rastløse som mange unge.
Og så giver de hele hinanden ret. Bakker den andens synspunkter op. Helt enige om, hvad der er god opførsel og opdragelse. Og god strikning. Sidder bare og strikker og nikker og får bekræftet deres meninger og synsninger. Som om det er vigtigere at bakke op end rent faktisk at tage stilling. Er det sådan pensionister er nu til dags?
Og rejser de i morgen videre med andre pensionister, fordi de har tid og råd, og bliver igen bekræftet i de samme normer og holdninger? Og har de demografien og Novo Nordisks livsforlængende præparater så meget i ryggen, at de til sidst udgør den dominerende befolkningsgruppe og afgør de næste mange folketingsvalg? Ja, er det disse friske pensionister som definerer, om Mette rammer plet, når hun henvender sig til "Arne" og siger, at vi vistnok ikke skal arbejde så meget alligevel? Og som Messerschmidt fedter for, når han nævner ”ældre” i alle sine sætninger? Handler det om at få budskabet frem til en enkelt pensionist, som så nævner det for en anden, som nikker og siger det videre til en tredje, der siger det videre til en fjerde...
Men altså kun kvinderne. Jeg ser ingen pensionistmænd her i togvognen. Sidder mændene derhjemme og ser fjernsyn eller går i hundene på den lokale bodega? Var det så hårdt at stoppe på arbejdsmarkedet, at de gik i stå, da de mistede arbejdsidentiteten? Ja, det synes i overvejende grad at være de ”friske” pensionistkvinder, der rejser ud og ordner verdenssituationen fra sæderne i IC3-toget og busturene til Harzen.
Nu siger DSB-damen i højtaleren, at vi snart er i Fredericia, så jeg når ikke at fundere mere over mine forestillinger om ældre generationer. Ligesom de ikke når at forholde sig til mig. Hvis de havde set mig sidde og lytte og skrive, ville de sikkert tænke: Endnu en fortravlet ung mand, der sidder med hovedet nede i en skærm. Eller ”sidder han der og lytter det uopdragne skarn.” Eller "hvorfor kan han da ikke bare sidde og nyde naturen og kigge ud ad vinduet. Men hvis de sagde noget til mig, hvilket de selvfølgelig aldrig ville gøre, så ville jeg svare dem tilbage: ”Hvad med om I selv blev bedre til at fordybe jer i samtalerne og give hinanden en lille smule modspil?”.
Men nu har jeg seriøst ikke mere tid. Nu bliver jeg nødt til at slukke computeren. Og gå ud på perronen og give mine unger et kæmpeknus og høre om deres garanteret superdejlige dage hos mormor og morfar. I en af livets mest rene og berigende relationer. Blottet for alle de fordomme og stereotyper, som man kan komme til at udvikle som voksen, når man føler behov for at overskue verden ved at inddele befolkningsgrupper i små overskuelige papkasser.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
コメント