”Du skal have dine penge ud og arbejde. Invester! Det er hul i hovedet at have dem stående på en konto.” Den slags sætninger hører man ofte mennesker sige til mennesker med penge, og nu har jeg ikke selv supermange gryn, så det er mest noget, jeg hører på afstand, men det synes at være en meget udbredt logik. Måske fordi Danmark er en købmandsnation, hvor der ikke findes noget så respektindgydende som en god handel, og hvor vi elsker at give hinanden gode økonomiske råd.
Og aktiehandel er åbenbart blevet en del af det smarte, som det er fornuftigt at involvere sig i (da jeg var barn talte man om mursten og obligationer). Men for nogle år siden gjorde politikerne det muligt at investere 40.000 kroner i aktier skattefrit, eller noget i den stil. Jeg er ikke aktie-, økonomi- eller finansekspert, så jeg kan sagtens tage fejl af teknikaliteterne, men jeg fatter pointen. Politikerne ville gøre det nemmere og økonomisk lukrativt for almindelige mennesker at handle med aktier. Hr og fru Jensen skulle også ”på markedet”, på Børsen og ”investere bredt” og følge med i finansnyhederne i fjernsynet.
Nå, men forleden læste jeg så en artikel om aktiemarkedet, der for nogle uger siden fik et kæmpechok, og børsen i Tokyo oplevede den værste dag siden 1987, og det skabte yderligere panik, og pludselig var der gigantiske rystelser på markederne verden over, og ingen ved præcist, hvorfor det startede, udover at der var en sammenhæng med, at den amerikanske centralbank valgte ikke at hæve renten, som de fleste iagttagere havde spået, at de ville gøre. Og så gik den vilde aktiejagt. Der blev købt og solgt og handlet og gjort ved, og en masse tabte penge, mens nogle få fik gevinst, fordi de godt kan lide at spekulere i andres tab, og de danske aktier tabte også værdi, men så blev det weekend, og da det blev mandag, var der en masse, der havde genvundet fatningen, og så blev der handlet nye aktier, for nu ville folk købe de aktier, der netop var faldet i værdi og blevet billigere. Og selvom kurserne ikke vendte helt tilbage til det tidligere niveau, så blev panikken afblæst, og vi undgik en finanskrise, fordi det viste sig blot at være en aktiestorm i et glas vand.
Og her er det så, at jeg stilfærdigt spørger mig selv, om det her er en verden, som det er sundt i blive lullet ind i? Altså jeg mener, vi ser jo temmelig negativt på hasardspil, oddset og gambling, fordi vi ved, at det fucker med vores hjerner, men er det her ikke præcis det samme, bortset fra, at tilbagebetalingsprocenten er højere? Vi gambler jo ligeså meget her. Vi har jo ikke fingeren på pulsen, dyb forståelse for finansverdenens udvikling og virksomhedernes interne forhold.
Og det er da helt sikkert ikke en værdi, jeg har lyst til at give videre til mine børn: ”Hør her unger, vi lever i et kapitalistisk system, hvor papirer har mere værdi end fast arbejde, og hvis du virkelig vil have et fedt liv, skal du spekulere, købe værdipapirer, handle med virksomheder og ejendomme og følge aktierne konstant på din app. Det er meget mere givende end at køre med aviser eller have et fritidsjob nede i Netto. Og livet handler i øvrigt om at score kassen”.
Og jeg ved godt, at politikere og bankfolk får det til at lyde som noget uskyldigt eller ligefrem klogt og ”det eneste rigtige”. Men jeg tillader mig at være kritisk. Jeg tror ikke, det er særlig sundt for almindelige mennesker at gå og spekulere på perifere virksomheders næste kvartalsregnskaber. Jeg tror, det er meget sundere at involvere sig i nære fællesskaber og ikke mindst lære sine unger, at der findes andre værdier end penge, og at penge er noget vi tjener ved at gå på arbejde, så vi kan spare sammen og købe noget, vi virkelig går og ønsker os.
Tak fordi du læste med
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
コメント