Jeg har ikke tænkt særlig meget på kastanjer de senere år. Det indrømmer jeg blankt. Altså, jeg konstaterer altid lige, når de er faldet af træerne: ”Nå, nu er det rigtig blevet efterår og sikke fine de er, på nær selvfølgelig de grønne, som er piggede og utilnærmelige”.
Men så tænker jeg ikke mere på det. Og da slet ikke nu, hvor drengene er blevet så store, at de ikke slæber dem hjem hele tiden og det ikke er en ”ting” at gå ud og samle dem,
Men forleden hørte jeg en af mine bofæller udtale, at hun synes, at ”alt det med kastanjer havde taget overhånd”, og her blev jeg alligevel nysgerrig, for jeg vidste slet ikke, at der var ”noget” med kastanjer. Men en anden bofælle stemte i og sagde: ”Kastanjer er simpelthen indbegrebet og selve symbolet på en kultur, hvor børn skal sidde og lave kreative produkter på en måde, som de voksne har defineret”.
Aha, er det virkelig sådan? Er kastanjer i virkeligheden voksendefineret kreativitet trukket ned over hovedet på ungerne? Og jo mere jeg tænkte over det, jo mere gav det mening. Kastanjer er jo et supersvært materiale at arbejde i. Og man skal vistnok have voksne til at prikke hul, der hvor kastanjedyrenes arme og ben skal være, og på den måde kalder det jo voksenstyring. Ligesom de der mærkelige kastanje-uroer er så komplekse, at børnene ikke kan lave dem selv. Og et barn kan heller ikke tilberede en kastanje, hvis man skulle få lyst til at spise den, og det er vist også kun nogle særlige kastanjer man overhovedet kan spise. Ja, på alle måder er kastanjen jo bare besværlig. Måske er det i virkeligheden det, som den grønne piggede skal forsøger at sige: ”Lad mig være i fred, jeg er utilnærmelig, besværlig og jeg stikker”.
Og jeg som altid har troet, at de der kastanjeworkshops hvor børn og voksne sidder i deres flyverdragter og fryser i efterårsferien, var den mest ideelle form for samvær. Ja, jeg troede faktisk, at det var krea-forældrene, der havde opfundet det for ligesom at skille fårene fra bukkene og vise, hvem der mestrer kreativitet, modsat os andre, der altid tyer til simple aktiviteter som fodbold, løbehjul og biograffilm. Men nu viser det sig pludselig, at det ikke kun er godt at sidde og lave kastanjedyr i otte graders varme.
Jeg spurgte kastanjeskeptikeren, om hun ikke kunne uddybe synspunktet, og hun forklarede, at hun meget bedre kan lide den børnekreativitet, der opstår, når man giver børnene helt frit spil og eksempelvis giver dem en papkasse og noget snor, og de så ud af det blå opfinder en robot, der bliver til en bil, der skal males og så må vi jo finde noget maling. Altså der hvor man slipper børnenes krøllede hjerner fri og starter aktiviteter, der bliver på deres egne præmisser, og hvor det ikke handler om at frembringe et pussenusset produkt, som man kan vise de andre kreaforældre, der også har siddet og frosset til en workshop.
Jeg nikkede og gav hende ret. Interessant at der findes fraktioner blandt krea-forældrene, som jeg ellers altid har betragtet som en homogen gruppe med uanede mængder overskud og lyst til at sidde og fordybe sig med deres unger. Men de er åbenbart slet ikke perfekte. De sidder der og begrænser deres børns indre skabertrang, samtidig med at de konkurrerer med hinanden om at lave de flotteste produkter. Og så er der åbenbart en gruppe ultra-kreative kreaforældre, som slet ikke har lyst til at deltage i kastanjekreativiteterne, fordi materialet er for svært at arbejde i og dermed hæmmende for ægte kreativitet.
Ja, det føles i grunden frigørende at finde ud af, at krea-forældre ikke er et hak bedre end os andre, og i denne efterårsferie vil jeg gå forbi kastanje-workshopppen i min bydel, med en helt anderledes rank ryg, end jeg plejer. Og kastanjeskeptikeren siger, at det samme gælder for udskæring af græskaransigter til Halloween, som er en ligeså voksenstyret aktivitet.
Så vi kan altså bare slappe af, os der ikke er så kreative. Og skulle det alligevel knibe med samvittigheden, kan vi vel lige overkomme at finde en papkasse og noget snor og give til ungerne.
Tak fordi du læste med og held og lykke med kreativiteten.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments