Denne tekst er også udgivet på POV d. 8/11 2024
Jeg var nede i byen med min yngste søn for nogle dage siden, da han pludselig brokkede sig over lugten. Jeg forklarede, at vi lige var gået forbi ostebutikken, og han sagde, at han havde det dårligt med ost for tiden, fordi han havde haft en meget uheldig oplevelse med ”Kongeosten”.
Kongeosten? Den måtte jeg lige have ind og vende. Hvad mente han? Mente han den milde ost, som vi plejer at spise derhjemme, fordi den har så lidt smag, at alle kan acceptere den? Er der et billede af en kongekrone på dens indpakning eller noget? Eller taler han om Lillebror-ost, som han engang fik med på madpakke, og har der mon været en kampagne, hvor lillebror møder en konge eller måske selv bliver konge? Vi ved jo, at den slags reklamer går rent ind hos børn. Eller taler han måske om Havartiosten, som han og jeg en overgang skamspiste som guilty pleasure, indtil jeg synes, den blev for dyr og droppede at købe den? Men den er da så langt fra ”kongeost” som man nærmest kan komme.
Hvad pokker mente han? Han taler vel ikke ligefrem om vores rigtige konge? Altså kong Pingo? For spiser han overhovedet ost? Måske gør han, og måske har der været nogle drabelige opgør ved morgenmaden på Amalienborg, da han var barn. For Margrethe var jo regent for en nation, der havde Arla som kongelig Hofleverandør, så det er sikkert væltet ind med gratis Danbo og smøreoste og Vesterhavsost, men så har Prins Henrik sikkert sat foden ned og brølet: ”Jeg ikke spise den ost. Jeg nægter.” Og så har han taget franske landbrier og Roquefort med hjem fra sit vinslot og anrettet dem på et stort skærebræt, og Joakim har selvfølgelig været med ham, fordi franske oste er finere og udtrykker klasse og dekadence.
Men lille Pingo har været splittet mellem mors folkelige ostefingre og fars franske traditioner. Og så har han skulle tage stilling: Er jeg egentlig fin eller folkelig? Ja, hvad er jeg egentlig for et menneske? Og så har ostekampen på Amalienborg været med til at definere ham som person. Ja, måske havde der slet ikke været noget Royal Run eller kongelige rockkoncerter, hvis ikke han havde valgt side den gang og stået fast på retten til at spise Danbo med smag eller Buko smøreost med rejer.
Måske er ostevalg et spørgsmål om identitet? Måske er det et afgørende valg for et moderne menneske, om man vælger de bløde folkelige konsensusoste uden modstand og smag, eller de finere tapas-oste fra eksotiske himmelstrøg som kræver viden, indsigt og mere sofistikerede smagsløg. Ja, måske er det i virkeligheden ved ostebordene, at folks sande ansigter træder frem. Du troede du kunne snyde os med dit lånte jakkesæt og dine selvlærte fremmedord, men vi kan se på dit ostevalg, at du bare er en simpel mand af folket. En fin herre ville altid vælge kongeosten.
Jeg kunne selvfølgelig også bare prøve at spørge sønnike og droppe spekulationerne:
-Hvad mener du egentlig, når du siger kongeosten?
-Den, som det kun er farmor, der kan lide.
-Ah, den med kommen. Den som jeg kom til at købe ved en fejl. Det hedder kommen. Ikke kongen.
-Ja, den. Det er den værste.
-Okay, klart. Så forstår jeg, hvad du mener.
Tak fordi du læste med og held og lykke med ostevalget
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments