Dette indlæg har også været udgivet i Tipsbladet d. 19/11 2024
”Bombe: Silkeborg IF er blevet solgt”. Alene overskriften gjorde, at jeg var ved at få kaffen galt i halsen. Nej, nej, nej, nej, nej. Sig det er løgn. Ikke det. Og hvis det ikke er løgn, så lad det være til familien Jysk, Silkeborg Slagteren eller noget andet lokalt og sympatisk. Please ikke til nogle rige profitorienterede flerklubs-ejende amerikanere.
Ind og google: Trivela Group LLC. Fuck. Et investeringsselskab med base i Alabama. Fuck fuck. Det er jo alt det forkerte. Ind og nærlæse pressemeddelelsen: ”vore vigtigste mål er at sikre en fortsat stabil og bæredygtig drift” og ”vi deler værdier”. Altså nogenlunde det samme, som de sagde i Esbjerg, Brøndby, Horsens og hvor de ellers har solgt deres sjæl til flerklubsejere og amerikanere for nylig.
Hvad fanden er pointen? Jeg troede, det var noget man gjorde af nød, eller fordi man var ved at gå fallit? Jeg har da aldrig hørt om, at man sælger sin identitet uden at have nogen grund til det. Det minder om en ekstra sadistisk form for prostitution.
Og nu er det så vores tur til at høre vores klubfolk udtale de sædvanlige luftige smører om, at disse investorer er noget helt specielt og i høj grad deler Silkeborg-ånden. Og så er det, jeg prøver at mindes alle de gange, jeg har hørt tilskuere fra Alabama blive henrykket af hurtige pasninger på Jysk Park. Og hvor tit jeg har talt med andre om, at vi godt nok minder om Walsall FC og Trivela FC Togo og hvem vores nye mæcener ellers ejer lige for tiden.
Ja, jeg er sgu lidt i granatchok. Og virkelig ked af, at jeg ikke længere kan sige til mine unger, at vi holder med en fodboldklub, der ikke er som de andre. En gammel traditionsrig Idrætsforening, der vægter vores værdier og traditioner højere end hurtige penge og en manisk trang til hele tiden ”at tage det næste skridt”.
Ja, hvad skal jeg egentlig sige til dem nu? Skal vi overhovedet blive ved med at holde med dem? Alle de hyggelige dage på stadion. De magiske øjeblikke. Pølserne. Det med at lære sine unger at bruge en eftermiddag på at være en del af et fodboldfællesskab.
Kan vi undvære det? Vil vi undvære det? Nej, det vil vi nok ikke, så vi kommer nok stadig til at holde med dem. Men øv øv øv. Jeg var så stolt af måden, vi gjorde tingene på. Og med ét er vi blevet mindst ligeså meget en købeklub, som alle de andre – alle dem vi plejer at distancere os fra.
Jeg vil tusind gange hellere en tur i første division en gang imellem end at blive endnu en lille brik i alt det, der galt med fodboldverdenen i netop disse år.
Please, lad der ske et mirakel, så denne handel går i vasken.
Tak fordi du læste med
Hvis du hører til den minoritet af befolkningen, der ikke kan få nok af at høre mig tale om Silkeborg IF og det forestående salg, så er jeg også med i en paneldebat på TV, hvor jeg diskuterer sagen med blandt andre Jens Rohde. Jeg kan desværre ikke dele et link til debatten, da den befinder sig bag Viaplays tårnhøje betalingsmur, der skal sikre, at de professionelle fodboldspillere får en anstændig løn og ikke går for lud og koldt vand. Ellers vil jeg blot minde om, at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse (og fodbold) hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments