#304 Da Lat: Fransk arkitektur og masser af dårlig kaffe

Hvordan kan man gå rundt i en bjergby omringet af kaffeplantager og have svært ved at finde en god kop kaffe? Altså, de har jo kaffe,”coffee” står der på alle skiltene. Men de serverer den underligt. Helst kold, med is i, og ellers som espressoskud med en lille kop sur vand ved siden af. Og den går altså ikke. Ikke når man er flasket op med Gevalia, filter- og som minimum Neskaffe. Og så hos verdens andenstørste kaffeproducent.

Og de har heller ikke morgenmad. Så når jeg har fundet kaffe, skal jeg finde morgenmad og tage det med hjem. Men hver gang jeg siger ”breakfast?” vil de sælge mig ris, beef og nudler. Og den går altså ikke. Ikke når man er flasket op med havregryn, ost og jordbærmarmelade. I Vietnam skal man være superheldig, hvis man kan finde et sted, hvor de kan lave spejlæg og riste et stykke brød.

Ja, hvad sker der i grunden for deres brød? Man kan selvfølgelig få en Bahnmi, som er en baguette med kødfyld, som smager fint (en reminiscens fra den franske kolonitid), men ellers er det svært at skaffe friskbagt brød, med mindre man er i stand til at kommunikere med ham, der drøner rundt på en scooter fyldt med lange brød og råber ”baaaaaahn, baaaaaahn”, men det er ikke lykkes endnu. Ellers skal man ind i et af de største supermarkeder, hvor de har en bager, men de steder hænger ikke på træerne, og hvad gør man så? For man kan jo ikke leve uden brød, når man er flasket op med rugbrød, rundstykker og franskbrødsmadder.

Og på hotellet tager de ikke kreditkort. Seriøst!? Og vi er jo ligesom blevet vant til ”på beløbet” og ”skal jeg også trykke min pinkode”, og nu står vi pludselig der og kan ikke komme af med vores penge. 

--

Ja, vi er kommet op i bjergene, til Da Lat, og er nået til det stadie i ferien, hvor der skal opleves mindre og ”daskes” mere. Derfor har vi lejet et low key hotel hos et gammelt ægtepar, i udkanten af byen og skal lige vænne os til, at prisen for at leve mindre turistet, er, at man lever mindre turistet. Så nu er øvelsen vist at læne sig ind i kulturen, tage det som det kommer og glæde sig over, at det faktisk er lykkes at finde et sted, hvor det ikke er os, turisterne, der sætter dagsordenen og definerer udvalget i butikkerne.

Og derfor er det også godt, at vi har mange dage i byen og ikke skal nå så meget. For så har vi både tid til at gå flere kilometer for at finde en hæveautomat, tid til at finde et supermarked, tid til at forstå, at vores ikke-engelsktalende-hotel-ægtepar er de sødeste og mest omsorgsfulde værter, der frygtelig gerne vil hjælpe os med vasketøj, gode værelser og omsorg, når en af os pludselig får dårlig mave. Tid til at finde de små hyggelige cafeer i en by, der er formet af franskmændene, der tog herop for at residere, når det blev for varmt nede kysten. Byggestilen er flere steder europæisk og de spiller de fransk musik, ligesom tv-tårnet er formet som Eiffeltårnet. Mindet om franskmændene er væsentligt bedre her end andre steder i landet.

Og der er også fine ting af foretage sig med ungerne. Vi var ude at prøve Datanla New Alpine Coaster Eksperience, som er en natur-rutsjebanetur, hvor man selv styrer farten (sjov, men lidt dyr efter vietnamesisk standard). Vi var også inde og se The Crazy House, som er et meget fint hus plus park, som er Gaudi-agtigt og udarbejdet af en vietnamesisk arkitekt, som staves nogenlunde Dang Viet Nga. Og så var vi inde og se Da Lat Trainstation, som er et lille togmuseum, og egentlig ikke noget særligt. Men vores unger var vilde med det. Måske fordi vi var nået til et stadie i ferien, hvor det var dejligt bare at daske rundt på en stille og rolig togstation. Måske fordi det var dejligt at være ved en attraktion, hvor der ikke var så mange mennesker, og hvor man kunne røre ved det hele.

Så hvis I overvejer at tage til Da Lat på jeres fremtidige vietnamtur, kan I vælge mellem at tage ind i midtbyen, hvor der er gang i den og et fint udvalg af alt, hvad den bekvemme turist efterspørger. Eller I kan gøre som os og tage ud på en af bjergsiderne i udkanten, hvor det er superhyggeligt, smukt og autentisk, men også svært at skaffe de produkter, man har vænnet sig til at indtage på daglig basis - og hvor det er en stor fordel med masser af tid og tålmodighed.

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her