#325 Sommerland Sjælland og krig i Mellemøsten

Fredag aften opdagede jeg krigen i Mellemøsten, da jeg ledte efter fodboldstrømper til den yngste. Jeg ville pakke taske til det årlige Sommerland-Sjælland-fodboldstævne og uden at tænke over det, tændte jeg for TV2 News: "What? Gult over det hele. Israel bomber Teheran."

Jeg stod stille et par minutter og så de slørede billeder af nattehimmel med lysskær og tænkte over, at der har været mange af disse krigsbilleder de senere år.

Næste morgen så jeg Trump og Netanyahu, mens jeg drak min morgenkaffe. Magtfulde gamle mænd i jakkesæt. Netanyahu havde ild i øjnene og talte om én gang for alle at sætte en stopper for Irans atomprogram. Trump forsøgte at lyde stålsat, selvom jeg ikke kunne afkode, om USA skulle blande sig eller holde sig ude af konflikten.

Jeg synes, der er mange magtfulde gamle mænd i fjernsynet for tiden. Med stålsatte blikke og trang til at træffe vidtgående beslutninger på andre menneskers vegne. Jeg havde ikke tid til at tænke nærmere over det. Den yngste skulle i fodboldtøjet, og vi skulle ud til vejen og fange et lift til Odsherred.

--

Sommerland Sjællands fodboldstævne er langt fra krigen i Mellemøsten. Her har folk træningstøj på, og alle smiler til hinanden. Man hjælper hinanden med glemte benskinner og forsvundne fodboldstrømper. Og man finder løsninger. Og selvom man dyster, er det med klare regler og retningslinjer. Og det hele bliver drevet af frivillige. Måske er forenings-Danmarks-mennesket modstykket til verdens magtfulde mænd i Jakkesæt. Udstyret med termokander med kaffe, kegler og boldnet, knokler de rundt for at gøre verden til et bedre sted. Uden brug af droner, hadtale eller klyngebomber.

Men for nogle af deltagerne i fodboldturneringen må krigen være tæt på og nærværende. Fodbold samler mennesker fra alle mulige nationer, og nogle af børnene må have rødder, eller endda familie, i Iran, Palæstina, Ukraine eller Israel. Hvor må det være underligt at løbe rundt i Odsherred og Sommerland Sjælland, mens ens fædreland står i flammer. Hvad tænker man? Hvordan har man det? Og er fodbolden og Sommerlandet en lomme, hvor man får lov til at glemme sig selv og tænke på noget andet?

--

Om aftenen efter stævnet var vi helt flade. Det er hårdt at være en hel dag til fodboldturnering og i Sommerland Sjælland. Jeg kiggede hurtigt på DRs hjemmeside og konstaterede, at der stadig var gang i bombardementerne. Orkede ikke mere. Havde lyst til at stene og se Alene i Vildmarken eller Hammerslag.

Og det er privilegiet ved at vokse op i et land, hvor krig er noget, der foregår langt væk. Og hvor vores egne minder er 80 år gamle og kun bliver vækket til live, når vi genser Matador eller når et ældre familiemedlem fortæller os om, hvordan vi hendes far eller onkel kæmpede mod tyskerne eller hjalp med at sejle jøder over til Sverige.

Krig er ganske enkelt ikke særlig nærværende i Danmark.

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her