I denne lille serie vil jeg fejre den forestående højtid ved at interviewe særligt udvalgte personer på en uformel og uhøjtidelig måde. Håbet er at sprede hygge, men også at blive klogere på nogle af de emner, der optager os alle sammen op mod jul. I denne uge gælder det julemanden, der er højaktuel og har været så flink at kigge forbi mit lille interimistiske studie her i Roskilde.
-Hej julemand.
-Ho ho ho.
-Jeg er simpelthen så glad for, at du ville kigge forbi, at jeg nærmest har svært ved finde ord for det. Du er på en eller anden måde bare indbegrebet af jul og december. Man går lige og tror, det skal være regnfuld november for evigt og vupti, så er du her igen. Og du betyder bare rigtig meget for rigtig mange børn. Jeg kan huske, da jeg selv var en lille dreng, hvordan jeg stod og kiggede ud af vinduet, op mod himlen, i håb om at få bare et enkelt glimt af dig og din kane.
-Ho ho ho.
-Og da jeg blev lidt større, gik jeg meget op i, om det var den ægte eller en falsk julemand, jeg mødte på min vej. ”Hans skæg er falsk” eller ”Det er altså den rigtige” og den slags. Jeg tror, det var julemanden fra Nissebanden i Grønland, der ligesom blev inkarnationen af den ægte. Og jeg tror faktisk, at den serie har haft stor betydning for mange halvfemserbørns forhold til julemanden. Og derfor blev jeg også glad i dag, da jeg så, at du jo ligner nissebandejulemanden på en prik. Og du må undskylde, at jeg gik hen og hev dig i skægget som det første. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Jeg tænker ikke, det er første gang, du har oplevet det?
-Ho ho ho.
-Og jeg synes faktisk, at der er noget med utilnærmeligheden, der er spændende ved dig. Du bor langt væk. Du dukker kun op en enkelt gang om året. Du opererer kun om natten. Du gemmer dig bag dit skæg, og du taler ikke ret meget. Og derfor er det også bare så fedt at have dig lige her. Så læserne kan få lov til at komme ind under huden på dig. Lære dig at kende. Finde ud af, hvordan du virkelig er og høre din stemme.
-Ho ho ho.
-Nå, men noget af det, jeg godt kunne tænke mig at spørge dig om, er, hvordan den gode jul ser ud for dig? Hvordan skaber man egentlig en god jul, ikke mindst for sine børn, i en tid, hvor julen år for år bliver tiltagende kommercialiseret, og man bliver tæppebombet med juletilbud og fristelser, hver gang man åbner computeren eller hoveddøren.
Hvis jeg lige skal starte med at tage udgangspunkt i min egen familie, handler det for os om at fremme det hyggelige og det fantasifulde. Det hyggelige er noget med masser af stearinlys, julemusik (jeg har den samme trippel- jule-cd, som jeg spiller hver dag i december) og masser af guf og varme drikke. Det fantasifulde er noget med at lade børnene se et par ægte nisser på afstand, så især den store får den der oplevelse af, at de virkelig findes. Det kan jeg huske, at jeg selv oplevede som barn, da jeg var cirka syv og min pap-storesøster lod mig se et par små nisser, der bevægede sig henne ved vinduet. Det satte sig som et uudsletteligt minde og blev ligesom grunden til, at jeg kunne forlænge min barnetro med et par år. Og så er det noget med at gå på biblioteket og låne nogle af de julebøger, som vi også lånte sidste år og året før. Og noget med at sidde i sofaen sammen og se julekalender. Og gøre det til noget særligt.
-Ho ho ho.
-Og juleaften. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du har det med den? Det er jo din store aften, hvor du skal nå rundt til alle verdens børn, hvis ellers legenden taler sandt. For os er det en aften, hvor det handler om, at vi skal lære at træde i karakter. For et par år siden tog vi julen, som er det, man gør, når man overtager det kæmpestore ritual fra sine forældre, og det pludselig bliver tydeligt, at man nu er ”de voksne”, mens de er i gang med at blive gamle. Men hvor er det bare dejligt at kunne være på hjemmebane. Og gøre tingene på egne præmisser. Det er os, der bestemmer, hvornår bedsteforældrene skal komme. Det er os, der bestemmer tidsplanen og aktiviteterne, og det er os, der sætter rammerne for gaveuddelingen. Tidligere levede vi i en kuffert hele julen, men det begyndte at blive temmelig tåbeligt at slæbe barn og pakker over Storebælt i IC3 toget, så for 4-5 år siden sagde vi, at vi gerne ville holde det fremadrettet.
Men det kan stadigvæk godt være svært at træde rigtigt i karakter, når man er omgivet af bedsteforældre, der er rundet af bestemte traditioner og vant til at gøre tingene på bestemte måder. Og min kæreste og jeg er sådan nogle, der godt kan lide at please og sikre, at alle har det godt, og hvordan sørger man så lige for at skabe en ramme, hvor alle har det godt og føler sig tilpas- uden at gå på kompromis med sine egne ønsker? Og det er da også følsomt at skulle sige til nogle mennesker, der oven i købet har opdraget og formet en fra man var helt lille, at man gerne vil ændre nogle ting, der måske for dem er rodfæstede traditioner. Men jeg noterer mig, at vi er godt på vej. Sidste år stod bedsteforældrene mest i køkkenet, men vi havde valgt, at vi skulle have en and, som var stegt i supermarkedet, og vi sørgede for, at hele den 24. forløb præcis, som vi gerne ville have det. Så jeg er absolut fortrøstningsfuld.
-Ho ho ho.
-Hvor er du altså bare god til at lytte. Først synes jeg, det var vildt mærkeligt, at du ville have mig til at sidde på skødet, men nu føles det bare rart og naturligt.
-Ho ho ho.
-Nå, men så er der også alt det med gaverne. For hvordan undgår man, at børnene bliver fuldstændig gakkede og dopede på sukker og dopamin, mens de flår den ene fætter BR pakke op efter den anden? Hvordan holder man gavebestanden nede? Jeg synes, det er svært at lave begrænsninger for bedsteforældrene, selvom det måske ville være på sin plads. Vi har for eksempel nogle bedsteforældre, der elsker at købe larmende plastikdimser af forskellig art til børnene, og jeg må også medgive, at børnene godt kan lide dem, men nu synes jeg også bare, at de har fået nok af dem, og at det er tide, at de skal have noget andet. Men det er godt nok svært at skulle lave en politik omkring, synes jeg. Vi har det meget sådan, at når ungerne er hos bedsteforældrene, er det deres regler og normer, der gælder. Og så virker det bare uptight at skulle gå ind og lovgive om, hvad de må give i gave. Jeg tror bare, at vi selv nøjes med at give dem rimelig få og så snige et par kvalitetsønsker ind i ønskesedlerne. Og så leve med at de får noget plastikbras en gang imellem. Det er da heldigvis heller ikke gået over gevind.
-Ho ho ho.
-Og i det hele taget er det måske det, der er det vanskelige ved julen og juleaften. At leve op til alles forventninger og gøre alle glade. Der er så mange følelser på spil: Børnene kan næsten ikke være i sig selv af spænding, morfar vil gerne have, at de brune kartofler ikke brænder på, farmor er spændt på, om gaverne er gode nok, og værterne vil gerne have, at alle har det godt.
-Ho ho ho.
-Men det er også fedt, at alle gør sig umage. Det er også en del af charmen. Folk tager deres pæne tøj på, taler pænt og synger sammen og gør hvad de kan, for at det skal blive en god aften. Alt i alt synes jeg faktisk, det er meget fedt. Jeg havde nogle år i tyverne, hvor jeg var ligeglad med julen, men efter jeg har fået børn, har den virkelig fået en renæssance. Jeg synes sgu, det er fedt at gå og betragte deres glæde, og i år leger mine drenge konstant nisser og løber rundt og gemmer sig og laver løjer. Det er ret hyggeligt. Og minder mig i øvrigt rigtig meget om den gang, jeg selv var dreng. Og det er vel også i høj grad det, som julen handler om.
-Ho ho ho.
-Nå, men lad mig nu høre lidt om dig. Hvordan står det egentlig til? Har du det godt? Er det stadig sjovt at være julemand?
-Ho ho ho.
-Hov, er du ved at rejse dig? Hvad?..... . Bliver du nødt til at gå? Men julle. Vi har jo slet ikke…Hold da op, du kan alligevel bevæge dig hurtigt.
-Ho ho ho…glædelig jul!
-Øh..glædelig jul.
Ja, jeg beklager at afslutningen på interviewet blev lidt brat. Hvis du selv har nogle erfaringer med julemanden eller julen, er du som altid mere end velkommen til at skrive en kommentar eller oprette et indlæg i Jagtstuen. Jeg ser frem til at høre fra dig.
Comments