#382 Blindebuk og shorts på hovedet

Jeg ved ikke, hvor tit du tager et par shorts på hovedet. Jeg gjorde det næsten aldrig førhen. Men så sagde mine unger, at de havde lyst til at lege, og man kan jo ikke sidde og se Tour de France hele sommerhusferien, og da især ikke, når Vingegaard pludselig ryger ud. Så jeg sagde: ”Okay, så lad os lege noget.”

Og dagen før havde vi leget gemmeleg, både den traditionelle hvor alle må gemme sig hvor som helst og så en mere avanceret, hvor den voksne sidder stille og skal regne ud, hvor i stuen ungerne befinder sig, og her havde jeg brug for noget til at tage om hovedet, når jeg skulle tælle, for fingrene skulle jeg proppe i ørerne. Og så fandt jeg nogle shorts på tørrestativet, og hvis jeg tog dem på hovedet, kunne jeg ikke se en pind. Shorts er åbenbart særdeles velegnede som bind for øjnene.

Men denne gang var den ene af ungerne ikke i gemme-humør: ”Jeg gider ikke, kan vi ikke finde på noget andet?” Så det måtte vi jo prøve. Jeg orkede personligt ikke 15/14 tæller, som er en leg, der kræver bevægelse og løb, men så var der en af ungerne, der foreslog blindebuk, og jeg tænkte: ”Blindebuk. Virkelig? Gode gamle blindebuk. Findes det overhovedet endnu?

Flashback til folkeskolen og nogle glimt af børn, der okser rundt med bind for øjnene og skal fange nogle andre. Hvordan er det nu, reglerne er?

Det kunne den yngste heldigvis forklare. De leger det nemlig ofte henne i skolen, når de skal lege fælleslege i frikvarteret. For frikvarter i dag er nemlig ikke altid fri tid.

Flashback til folkeskolen og mig, der brugte samtlige frie minutter på et spille fodbold, jeg ville have bandet fælleslege langt væk, men mine unger lader til at være cool med det. Og en af disse fælleslege kan så være blindebuk: ”En person skal have bind for øjnene og så skal han fange de andre, som kun må bevæge sig på et lille område.”

Okay, dejlig simpelt, så kan vi bare sige imellem træerne. Men bliver det ikke for svært for den blinde, når vi kun er tre? Jo, men så kan vi bare sige, at man kun må tage fem skridt, når man skal undgå at blive fanget. Eller hvad med tre? God ide. Og så kan man måske bede de andre om at sige en lyd, hvis der er gået lang tid. Ja. Hvad med at de siger pølse? Nej, så gider jeg ikke. Hvad md ”Pølsemix”? Ja, meget bedre. Okay så aftaler vi det. Hvis den blinde er lige ved at give op, må han bede de andre om at råbe pølsemix.

Så mangler vi bare et bind til øjnene. Men vi har ikke noget. Fandens også. Hvad med et viskestykke? Nej, det er for småt. En tshirt? Nej, hvad med de her shorts fra tørrestavet, som vi brugte i går? Ja, selvfølgelig. De virkede til gemmeleg. Sådan. Jeg kan ikke se en pind. Lad os komme i gang.

Og sådan endte jeg med at løbe rundt i en have i en halv time med et par shorts på hovedet, mens mine unger jævnligt råbte ”pølsemix" med høje klare børnestemmer. Heldigvis sagde min kæreste på et tidspunkt, at vi skulle spise, grillpølser og pastasalat på terrassen, og det var rart, for selvom det var sjovt at lege blindebuk, så er det altså sjovest de første 25 minutter. Og man bliver virkelig sulten, når man løber rundt og leger med sine børn.

Men mon ikke også vi kommer til at lege igen i morgen. Vi har nemlig fået indrettet os sådan, at vi skal være tre uger i sommerhus uden noget som helst planlagt. Og vi har også besluttet, at børnene skal have indflydelse på aktiviteterne. Og de vælger umiddelbart ikke Stevnsfortet og det lokale museum. De synes mere at være til lege i haven, brætspil og korte ture ned til vandet.   

God sommer og tak fordi du læste med.  

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 9 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her