Pyha…så fik jeg oplevet de sociale medier for fuld smadder og blev bestyrket i, at det er en verden, jeg skal holde mig langt væk fra. Jeg havde mit indlæg ”Aldrig senere end klokken 15” (i en lettere redigeret form) i Information i tirsdags, og jeg skal da lige love for, at det satte gang i de sociale medier, hvor indlægget blev delt og debatteret flittigt af folk, der synes, jeg var privilegieblind, helt hen i skoven eller ganske enkelt genial. Jeg havde slet ikke opfanget, at det var gået viralt, indtil min kæreste prikkede mig på skulderen og sagde: ”Du skal bare lige vide, at dit indlæg koger helt over på Informations Facebookside lige nu”. Jeg satte mig hen til hendes computer og så et kommentarfelt med massevis af passionerede ytringer fra fremmede mennesker, og jeg kunne mærke, det satte gang i en vild bølge af adrenalin og modløshed og glæde og jubel og frustration, og i det hele taget et hav af følelser, som kom bag på mig og som egentlig skræmte mig en smule. Jeg plejer være rimelig god til at håndtere uenighed, men her blev det ligesom at følge en konkurrence, hvor temaet var, om jeg var et velbjerget overklasseløg eller en foregangsfigur for andre børnefamilier.
Og hvor var det bare en sindssyg oplevelse at blive bedømt på den måde. Hvor en masse mennesker trykkede ”synes godt om”, og en masse andre sendte sure emojis, og hvor det lynhurtigt blev blandet sammen, om det handlede om sagen eller om mig som person.
Det fik mig til at tænke over, hvad det er, vi udsætter vores børn for, når vi lader dem deltage på sociale medier, hvor de jo netop hele tiden bedømmer hinandens opslag og handlinger og sender likes og emojis af sted i en lind strøm. Er vi i gang med at udvikle en generation, der bliver overdrevet fokuserede på, hvordan andre mennesker bedømmer dem?
Og det er jo egentlig tankevækkende, at det sker samtidig med at man i den pædagogiske verden taler meget om, hvor uhensigtsmæssigt det er, når læreren i for høj grad gør brug af belønningssystemer, fordi man så risikerer, at børnene bliver nogle ydrestyrede mennesker, der kun vil gøre noget, når der venter en belønning. Så i skolen træner vi børnene til at være demokratiske væsener drevet af indre motivation, men i deres digitale liv bliver de trænet i at tænke over, hvordan andre bedømmer deres næste opslag.
Samtidig er der vel også tale om to modsatrettede signaler, når vi i deres sociale liv og skoleliv regulerer mere end nogensinde før med legegrupper og samtaler om venskaber og tager ansvar for, at ingen fra klassen bliver holdt uden for. Når vi samtidig lader dem deltage i uregulerede digitale universer, hvor børnene relativt ugeneret kan ekskludere hinanden eller holde hinanden uden for efter forgodtbefindende. Og hvor man for øvrigt også kan være uden for, hvis man ikke en del af det digitale.
Men det er ret svært, hvad man skal gøre ved det. Jeg kan lige forestille mig, hvor provokeret en 12 årig vil blive, hvis man som forælder sætter sig til at overvære hendes gøren og laden på sociale medier. Eller stiller som krav, at man skal være ”ven” i barnets digitale arenaer. Men man kan jo heller ikke forbyde det. Så afskærer man barnet fra dets venner, og det er jo nok noget af det sidste, vi ønsker for vores børn. Så hvad gør man egentlig? Ja, man kan jo håbe, at skolen tager det op som tema i undervisningen, og det kan man jo også selv foreslå. Og så kan man tage det op på forældremøder og se, om man kan blive enige om nogle etiske guidelines. Jeg ved, at man på rigtig mange skoler taler om telefonbrug med børnene, men måske skulle man også adressere adfærden på sociale medier. Måske gør man det allerede? Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvordan man håndterer det rundt omkring, for mine børn er ikke så gamle endnu, at det er blevet aktuelt for mig.
Men jeg er i løbet af ugen blevet mere bevidst om, hvor vigtigt det er, at vi klæder vores børn på til at færdes digitalt, så de ikke lader sig påvirke for meget af andres likes og emojis, og så vi lærer dem at forholde sig til ”sagen”, så de ikke bruger sociale medier som et værktøj til at ekskludere og udskamme deres klassekammerater. Og at vi selv som forældre går forrest som gode eksempler og holder en ordenligt tone på de sociale medier.
Hvis du selv har erfaringer med børn på sociale medier eller mener noget om emnet, er du som altid velkommen til at skrive en kommentar eller oprette et indlæg i Jagtstuen.
Tak fordi du læste med.
PS. Jeg er i øvrigt blevet inviteret til at deltage i søndagspanelet på Radio 4 på søndag klokken ni, så her kan du jo lytte med, hvis du har lyst til at høre mere om at hente sine børn tidligt.