I søndags deltog jeg i Radio 4 programmet ”Weekendmorgen”, hvor vi sad tre mennesker i et panel og diskuterede øremærket barsel til fædre. Jeg var især uenig med den ene af paneldeltagerne, som mente, at det var vigtigt, at man selv fik lov til at bestemme barselsfordelingen i familierne. Og når jeg lyttede til hans argumenter, var det nærmest som at høre et ekko af mig selv for ganske få år siden. Jeg har nemlig også været aldeles skeptisk over for, at staten skulle bestemme på det her område, fordi jeg grundlæggende tror på, at mennesker er i stand til at tage vare på deres eget liv og træffe de bedste beslutninger for dem selv og deres familier.
Jeg har imidlertid gjort mig nogle erfaringer de senere år, der har betydet, at jeg er vendt på en tallerken. Jeg har flere gange oplevet eksempler på kvinder sidst i tyverne og først i trediverne, der er blevet fravalgt til stillinger, som de tilsyneladende var bedst kvalificerede til - alene fordi de var kvinder. Og det er jo et eller andet sted absurd, at det skal være sådan i Danmark i 2020.
Men det ser ud til, at hvis vi ikke gør noget, bliver det ved med at være kvinderne, der tager klart mest barsel. Ifølge Danmarks statistik tager mænd kun cirka 9 procent af den samlede mængde barsel til trods for, at der har været fokus på området i rigtig mange år. Og det sætter jo virksomhedsejerne i et reelt dilemma, når de ved en ansættelsessamtale sidder over for en 28 årig kvinde, der statistisk set vil gå på barsel i flere længerevarende perioder de kommende år. Måske vil det være hårdt for virksomhedens økonomi. Måske vil det være uhensigtsmæssigt for sammenhængskraften på arbejdspladsen, eller måske er der tale om en stilling, der kræver lang oplæring og løbende kompetenceudvikling. Og så vælger man at ansætte den mandlige ansøger, selvom han ikke er lige så kvalificeret. Tænk hvis barsel var noget, som mænd og kvinder havde lige meget af, så arbejdsgiveren alene kunne kigge på kvalifikationerne.
Derudover er der et andet aspekt, som jeg også synes er interessant. Og det drejer sig om magtbalancen i hjemmene. Mit indtryk er, at kvinderne i mange hjem sidder nogenlunde lige så tungt på hjemmene, som mændene på bestyrelseslokalerne. Og selvom mænd utvivlsomt hjælper meget mere til derhjemme, end de gjorde for 20, 30 eller 50 år siden, er det min fornemmelse, at det i langt de fleste børnefamilier er moren, der sidder som selviscenesat projektleder og leder og fordeler arbejdet. Det er hende, der organiserer madplaner, skriver i kalenderen, tjekker Aula og sørger for, at der er rent tøj til alle. Det kan godt være, at udførelsen af arbejdet er nogenlunde ligeligt fordelt, men det er moren, der føler sig ansvarlig for, at opgaverne bliver udført. Derfor giver det også mest mening, at det er hende, der går på deltid, tager hovedparten af barslen eller måske endda bliver hjemmegående, hvis der er behov for det. Det er jo alligevel hende, der har den tætteste tilknytning til børnene, ligesom det i mange tilfælde er hende, der tjener mindst.
Øremærket barsel til mænd kan måske være et middel til at få kvinder til at slippe lidt af kontrollen derhjemme og give dem chancen for at opleve, at husstanden hverken kollapser eller går i opløsning, selvom de ikke er der til at styre tøjlerne. Det kan også give dem følelsen af at være økonomisk uundværlige i en periode, og måske vil der være kvinder der finder ”deres indre bestyrelsesformand”, fordi de får oplevelsen for at dyrke karrieren mere intenst.
Samtidig kan det også være, at en længere barsel til fædre vil få flere mænd til at træde i karakter derhjemme og få dem til at opleve, hvor meningsfuldt det er at gå sammen med børnene og måske endda give dem lyst til at prioritere familielivet højere. For mit eget vedkommende var det mine mange timer med min ældste søn, der førte til erkendelsen af, at det her var selve meningen med at få børn. At det handler om at være sammen med dem, mens de er små i stedet for at fokusere så meget på arbejdsliv og karriere.
Og det er derfor, jeg går ind for øremærket barsel. For at give kvinderne en fair chance på arbejdsmarkedet og for at give mændene en fair chance derhjemme.
Tak fordi du læste med.
Husk at du altid har mulighed for at skrive en kommentar eller oprette et indlæg i Jagtstuen, hvis du mener noget om emnet.
Og hvis du har lyst til at høre udsendelsen, hvor jeg diskuterer familieliv, tvangsfjernelser og øremærket barsel med socialrådgiver Ali Aminali og børneadvokat Marita Hinge, ligger den som podcast her