#57 Fadøl eller kaos




Kære Mette

Jeg ved godt, at du har sindssygt travlt for tiden og ikke får læst mine fredagsindlæg regelmæssigt, og det er også helt okay. Du må love mig, at de aldrig bliver ”det skal jeg også lige have overstået”-pligter, for sådan er de bestemt ikke tænkt. Så vil jeg hellere have, at du venter, til du har mere luft og kan læse dem grundigt og måske skrive nogle kommentarer eller ligefrem oprette et indlæg i Jagtstuen. Men lige præcis det her, synes jeg måske, du skal prioritere, selvom du har rigeligt at se til. For i dag kommer jeg med konkrete råd til dig, som jeg tror vil være gode at have i baghovedet, når du skal i gang med den videre genåbning af Danmark.

Men pyha for en tid du gennemlever netop nu, hvad? Det kan godt være, vi andre knokler med at få enderne til at mødes med hjemmearbejde og hjemmeskoling og skypemøder og hvad ved jeg, men for dig må hverdagen jo være fuldstændig ekstrem. Jeg forestiller mig, at du vågner i Ballerup ved 5-tiden, hvor du tænder for News og bladrer morgenaviserne igennem. Så løber du nok en tur eller træner - i bedste Anders Fogh-stil - inden du vækker børnene og sender dem hen på privatskolen (ja, jeg har det stadig lidt svært med, at dine børn går på privatskole, men lad nu det ligge). Så bliver du sikkert hentet af din privatchauffør og dine PET-vagter ved halvottetiden, hvor du bliver briefet af ham den onde Martin Rossen (det er altså ikke så godt, når alle tænker, at ens spindoktor er ond, men lad nu også det ligge). Så kommer du ind på Christiansborg, hvor du møder en lettere febrilsk og dag-for-dag-mere-gråsprængt sundhedsminister, der render rundt med sine plancher og kigger på dig med sit vildeste blik, mens han siger: ”Vi ligger på den grønne kurve, men det kan lynhurtigt gå galt, og jeg har i øvrigt sagt nej til ti millioner gratis masker fra Sydkorea, og det er alt sammen Søren Brostrøms skyld.” Du skynder dig videre ind på kontoret, hvor Kåre Mølbak står og rabler en masse matematiske formler af sig, mens han siger til en journalist fra Jyllands Posten, at han ikke nødvendigvis er enig i statsministerens udlægning af, hvor mange børn man kan tillade sig at sende i skole. Da du endelig får sat dig ned med en kop kaffe, begynder telefonen at ringe i ét væk. Først er det italienerne, der vil låne penge, så er det Trump, der vil købe Grønland, og til sidst er det Boris, der melder afbud til et videomøde, fordi han stadig føler sig lidt sløj.

Efter en hurtig afstandsfrokost med udvalgte ministre, mødes du sikkert med partilederne til det, du hader mest af alt. Den time om ugen, hvor du skal lade som om, du lytter, og hvor du skal få dem til at gå hjem med følelsen af, at de har været med til at opfinde dine planer for genåbningen af Danmark. Du ved allerede på forhånd, hvad der kommer til at ske: Ellemann junior brokker sig over ikke blive hørt, Tulle brokker sig over, at efterskolerne ikke er åbnet endnu (hvad er der med ham og efterskolerne?), Søren Pape brokker sig over noget med erhvervslivet, og Vandopslag (eller hvad han hedder) brokker sig over et eller andet uforståeligt, som han udtaler selvsikkert, mens han luner sig over sin egen formulering. Ham vestefyren fra Nye Borgerlige er bare glad for at være med, Pernille Skipper udpeger ugens minoritet og Josephine Fock øver sig i ikke at flippe ud, når tingene går hende imod. Du har prøvet det hundrede gange før, og du ved, du har så meget goodwill og popularitet i befolkningen, at du ikke behøver høre særlig meget efter. Og mens du ser ud som om du lytter til Pia Olsens Dyhrs nye (igen igen) forslag om at finansiere krisen med grønne afgifter, tænker du i dit stille sind, hvor fedt, det ville være, hvis du havde 90 mandater og kunne gøre præcis, som det passede dig. Så skulle vi den onde lyne mig se velfærdsforbedringer og statsstyring i dronningeriget Danmark.

Nå, men det var jo egentlig ikke din hverdag, jeg ville tale med dig om. Det var mere denne her genåbning, du har gang i. For det var skidegodt, den gang du lukkede nationen resolut ned og herhjemme fik kælenavnet ”Mette samme”, og det var skidegodt, at du ikke gav os udgangsforbud, men i stedet troede på, at vi kunne handle ansvarligt uden alt for mange formaninger og bøder og den slags. Men nu tror jeg, det er på tide, at du hæver blikket fra dine embedsfolk, papirnussere, ministre og spindoktorer og kigger lidt ud på befolkningen. For nu er der brug for noget andet. Nu er der for mange, der er begyndt at blive desperate og dødsangste og hudsultne og tørstige og oplevelsessyge. Nu er der brug for, at vi kan skimte nogle gulerødder for enden af regnbuen. Det er opslidende at løbe maratonløb, hvis målstregen aldrig kommer nærmere, og der er grænser for, hvor længe man kan holde danskere fra fadøl, fodbold og festivaler, før vi begynder at blive mugne eller ligefrem ligeglade. Jeg synes, at du i din genåbning (ud over at tænke på erhvervslivet) skal tænke i de tre u’er: Undervisning, underholdning og udendørsaktiviteter.

Undervisning

Vi skal have resten af folkeskoleeleverne tilbage på skolebænken inden sommerferien. Som børneopdragelsesblogejer (du ville nok have kaldt dig børnenes blogger, hvis du var mig) ligger det mig meget på sinde at få pubertetsbørnene tilbage, så de får mulighed for at te sig underlige og måle sig med deres lige så underlige jævnaldrende. For pubertetsbørn har brug for at spejle sig i hinanden, for at forstå, hvad der rigtigt og forkert og lige midtimellem. Og jeg synes, det er uheldigt, at der er tusindvis af 14-, 15- og 16-årige, der sidder alene hjemme foran deres skærme i en ret så vigtig livsfase, mens mor og far er på arbejde. Man kunne passende proppe dem ind nogle af de gymnasier, universiteter, handelsskoler og så videre, der er fyldt med undervisningslokaler og som alligevel står tomme i øjeblikket. Så af sted med dem i en fart.

Underholdning

Og så bliver du også nødt til at levere noget ”opium for folket”, som Marx ville sige - og som socialdemokratiets konsulenthær garanteret ikke ville sige. Giv FCK’erne deres FCK og brøndbyerne deres Brøndby og sæt superligaen i gang. Giv værtshusene lov til at servere fadøl udendørs og restauranterne lov til at åbne, hvis de tager deres forholdsregler. Vi trænger til noget at gå ud til, som ikke kun handler om kritiske funktioner, forsyningskæder og at holde hjulene i gang. Jeg ved godt, at underholdning er den direkte vej til smitte, men giv os i det mindste et bud på en tidshorisont, så vi får noget at se frem til.

Udendørsaktiviteter

Og giv os lov til at gå til vores fritidsaktiviteter udenfor. Lad yogahold og bogklubber og strikkeforeninger, og fodboldklubber og salsagrupper og speltbollebagningshold og synkronsvømning, og badutspringning åbne for aktiviteter, hvis de lover at bade sig i sprit, vaske hænder til den store guldmedalje og kun opholder sig udendørs.

Ja, det er faktisk ikke så kompliceret, hvis man bare tænker på de tre u’er, og nu ved jeg godt, at du synes, at det er paradoksalt, at jeg begynder at kloge mig på genåbningen, når jeg tidligere har sagt, at vi skulle droppe vores hjemmestrikkede epidemi-teorier og stole mere på videnskaben end på mavefornemmelserne. Men som du sikkert også har erfaret, er der flere faser i en corona tid, og nu er det blevet min tur til at tage professorhatten på, og hvis du vil være en rigtig sød statsminister, gør du som jeg siger og tilføjer noget fadøl og fodbold til min tilværelse i den nærmeste fremtid - for mennesket lever som bekendt ikke af arbejde og fællessang alene.

Tak fordi du læste med.


Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse (og corona) hver fredag de næste 16 år. Husk også at siden ikke findes på sociale medier, hvilket er så usædvanligt, at det nærmest bliver lidt spændende.




72 visninger