#75 Skal jeg virkelig være et æggehoved?


Foto: Unsplash.com


-Hvorfor har du egentlig ikke cykelhjelm på?

-Fordi der ikke er en lov, der siger, jeg skal.

Sådan var ordlyden mellem mig og en cykelhjelmsbærende far en morgen, da vi begge var nede for at aflevere vores unger ved den lokale folkeskole. Jeg kender ham godt, så jeg opfattede det ikke som et angreb, men mere som reel nysgerrighed. Og svaret fløj ligesom bare ud af mig. Måske fordi det var ærligt og udtrykte ret præcist, hvordan jeg har det.

Jeg kan bare ikke lide, når andre mennesker skal bestemme over mig (på nær under pandemier). Jeg kan ikke lide, at nogen skal blande sig i, om jeg skal være et godt eller dårligt menneske, om jeg skal ryge eller drikke eller spise fed mad eller være god mod dyr eller gå i kirke om søndagen. Jeg skal nok selv finde ud af det.

Derfor skal jeg også nok selv finde ud af, om jeg vil have en cykelhjelm på hovedet.

Og jeg har det bare lidt svært med de der cykelhjelme.

De signalerer noget borgerligt og overbeskyttende. Allan Olsen synger i ”Mig og Abekatten”, at ”nogen kører rundt med cykelhjelm, de handler i Brugsen” og ”dem, der kører med cykelhjelm, har ondt af sig selv”. Og kan jeg virkelig være sådan en familiefar, der kører i Brugsen og har ondt af sig selv? Og kan jeg virkelig være som regelrytteren, der kører med hjelm, klemmer og grøn vest, mens han kigger bedrevidende på de andre trafikanter? Cykelhjelmen er et symbol på pakket-ind-i-vat-hed og svenskerlogik ”hvor man ligeså godt kan købe en Volvo, når det nu er den sikreste model på markedet.”

Og så er de grimme. Alle os børn af halvfemserne husker Nyrup og debatten om, hvor grimme cykelhjelme egentlig er.

Og så er de blevet et symbol på ”det gode forbillede”, hvor børnene kigger beundrende på deres forældre og spejler deres adfærd. Jeg mener sagtens, at man med troværdighed i stemmen kan sige til sine børn, ”at I skal køre med cykelhjelm”, uden at man selv gør det samme. Det er ofte, at voksne gør noget, som børn ikke må, uden at det kræver særlige forklaringer. Fx er det de færreste, der har lange diskussioner med deres børn om, at de ikke må drikke kaffe, selvom mor og far gør det konstant. Sådan er det bare. Der er forskel på børn og voksne.

Og så er de u-cowboyagtige. Der er bare noget frihed forbundet med at suse gennem byen med sit lange hår flagrende i vinden. Nogle gange er jeg Jack Kerouac på eventyr, andre gange er jeg på flugt fra systemet, og andre gange igen er jeg Pantani (dog med hår) på vej op ad bjerget. Jeg ved ikke, hvem jeg identificerer mig mest med, når jeg cykler, men jeg har svært ved at se nogle af mine frihedshelte stå nede i cykelforretningen og tage stilling til, om de skal købe den funktionelle, urbane eller moderigtige cykelhjelm.


Tegning: Babbas tegneskole

Men så mødte jeg en sygeplejerske, der havde talt med to personer, der for nylig havde slået hovedet og muligvis aldrig ville blive sig selv igen.

Og så begyndte jeg at lægge mærke til hovedskader i fodbold, hvor nogle kommer til at rende rundt med Peter Cech hjelme i resten af deres liv.

Og så købte jeg en brugt racercykel, som gør mig hurtigere og mere slingreagtig i trafikken.

Og så begyndte jeg at lægge mærke til de ufattelig mange amatørtrafikanter på vejene (selv er jeg en eksorbitant dygtig cyklist, men hvad nytter det, hvis man pludselig bliver torpederet af Oda, der bakser med sit nye automatgear?).

Og så begyndte jeg at tænke over, at jeg bruger mit hoved ret meget i mit arbejde, og at jeg egentlig ret godt kan lide mit hoved.

Og så talte jeg med min kæreste, og hun vil virkelig gerne have, at jeg får en cykelhjelm, og hun mindede mig også om, at ”når man kører så hurtigt, som du gør, er det altså en virkelig god ide”.

Og så talte jeg med min fætter, som forklarede mig, at det faktisk overhovedet ikke ser dumt ud, når man bruger cykelhjelm til sin racercykel, fordi man på en måde kommer til at ligne en rigtig cykelrytter - ja, det ser faktisk dummere ud, hvis man ikke gør.

---

Så nu overvejer jeg at købe en alligevel. Og hvem er det også, jeg prøver at narre? Jeg er jo ikke en skid cowboy alligevel. Ikke en gang i nærheden. Jeg er en familiefar med forpligtelser, og jeg kører på ladcykel, og det bliver jo nærmest patetisk, hvis jeg skal finde min frihedsfølelse i den ”store rebelskhed”, der ligger i at køre frem og tilbage i Roskilde midtby uden cykelhjelm. Det svarer jo nærmest til de fyrreårige mænd, der insisterer på at gå med hængerøvsbukser eller gymnasielærerne, der flirter lidt for meget med de unge studerende og siger ”I still got it”, når de står om aftenen foran spejlet.

Så måske er det bare endnu en ting på listen over handlinger, som jeg aldrig troede, jeg skulle foretage mig i mit liv, men som jeg alligevel foretager mig, efter jeg er blevet far.

Her er listen i øvrigt:

-Skifte bleer

-Køre med barnevogn

-Gå regelmæssigt i seng før kl. 22.

-Stoppe med at ryge

-Se Hammerslag

-Sige ting som: ”det er altså super vigtigt, at du spiser morgenmad, så du får energi til resten af dagen”

-Kigge efter om skabslågerne er rene.

-Sætte pris på en hjemmelavet grøntsagslasagne

-Glæde mig til at der kommer en ny sæson af Robinsonekspeditionen

-Kigge på boligsektionen i lokalavisen med oprigtig interesse

-Nyde at gå rundt i et supermarked alene

Så jeg kan vel ligeså godt få det overstået og tage ud og købe den cykelhjelm.

Jeg tror, jeg gør det i morgen. Eller i overmorgen.

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 15 år. Husk også at du altid har mulighed for at skrive en kommentar eller oprette et indlæg i Jagtstuen.

55 visninger