Jagtstuen - debatforum

- Her kan du selv skrive et indlæg.

- Her kan du læse anmeldelser, portrætter af spændende mennesker og alt  muligt andet

Gæste/bedsteskribenter

Her må du meget gerne skrive, hvis du mener noget om børneopdragelse og vil dele dine erfaringer
 Visninger
4Indlæg

Anmeldelser/portrætter

Her finder du portrætter af spændende mennesker, der mener noget om børneopdragelse.
 Visninger
2Indlæg
Newest Posts
  • Når vores børn og unge sidder på skolebænken og lærer om klimaforandringerne, og den udvikling den i tiden tager, kan det føre til frygt for fremtiden, frustration og håbløshed. Hvilken fremtid er det dog de tidligere generationer har udkastet os i? En reaktion hos børn og unge, som kalder på omsorg for forældrene. Problematikken er nu, at vi ikke kan forklare dem at “det nok skal gå” med ro i sindet. Vi ved at det går den gale vej og hvordan foretager man så den gode klima- og bæredygtighedsopdragelse? Problemet er at vi ikke kan lære vores børn om “det gode liv” som vi selv har kendt det; det er for de fleste af os en ganske ubæredygtig livsstil. Vi står i det problem, at vi som samfund, og som forældre, ikke kan reproducere flere af de værdier og idealer vi har – da de er ganske ubrugelige i klimakrisen og absurde for de unge at overtage. Hvis vi lod vores børn og unge overtage vores sædvane, ville vi blot lære dem hvordan de gravede sig længere ned i hullet og ikke hvordan de kom op. Vi må først selv lære de nye værdier, idealer og måder at leve på, som vores børn rent faktisk kan gøre brug af, og se sig selv i, når fremtiden kommer. Problemet er måske endnu: hvordan opdrager man nogen når man ikke selv ved hvordan man bør leve? Vi er jo selv en del af et ganske ubæredygtigt samfund, som stadigt køber aflad i kraft af grønne afgifter, Co2-kvoter og produkter af 30 % bambus. Paradokset man kan stå i er, at man skal opdrage sine børn til hvorledes man bør færdes i verden og have sunde værdier, når de i samfundet stadigt er underudviklede og vi måske stadig har at opfinde nye pejlemærker for eksistensen. Løsningen starter ikke med “dig selv” – som er så populært i tidsånden at sige – men rettere med os . Det samfund vi skaber. Det gode bæredygtige samfund er ikke noget den enkelte forbruger sig til eller skal kunne “vælge”. Det er noget vi skaber. Løsningen starter med et “vi” – en forening om et mål. En fælles konstruktion af den bæredygtige verden, vi skaber som land, arbejdsplads, familie. Målet for den gode opdragelse i en klimaoptik, må indebære at forældrene er med til at skabe et bæredygtigt samfund for de fremtidige generationer, og samtidigt i denne akt, vise vejen frem for de yngre generationer. Målet må være selv at være med til at sætte nye værdier, og gøre en bæredygtig livsstil til en selvfølge, før at vi kan opdrage vores børn til at gøre det samme. Af: Martin Enselmann (cand.psych.)
  • I denne serie vil jeg anmelde diverse fodboldstadions i takt med, at jeg besøger dem. Jeg vil rette fokus mod deres egnethed som familieudflugtsmål, og se på, hvad de gør for at tilgodese børn og børnefamiliers behov. I dag gælder det Right to dream Park i Farum. Right to dream Park er et af de mest børnevenlige stadions i Danmark, selvom det har et engelsk navn, der er uudtaleligt for børn under ti. Tidligere hed stadion Farum Park, men i moderne fodbold har man besluttet, at alt er til salg, så i Farum sælger man gerne stadionnavn, spillere, trænere, interiør og indbo, så længe man bare tjener en ordentlig skilling på det det. Og der må man bare tage hatten af for dem oppe i Farum. De er virkelig gode til at tjene penge. Right to dream park er børnevenligt, fordi det huser en klub, der værner om værdierne, og hvis der er noget, der er godt at videregive til vores børn i den tid vi lever i, er det et fast forankret værdisæt, så børnene har noget at navigere efter. Og de har styr på det med værdierne oppe i Farum. Man skal have lov til at drømme på de kanter. Til gengæld bliver det lidt som med FN’s 15 verdensmål: Man er ikke i tvivl om, at de vil alt det gode, men det virker også lidt, som om de vil alt det gode på samme tid, og så drukner det lidt i mængden. Den ene dag vil man give unge mennesker en chance, den næste dag er man de homoseksuelles bannerfører, den tredje dag handler det om ligestilling og den fjerde dag handler det om at donere en procent af sin løn til verdens fattigste. Men det er gode ting alt sammen, og FC Nordsjælland må så afgjort være den klub, der indgår i flest idealistiske udskolingspigers projektopgaver. Right to dream Park er også børnevenligt, fordi det ligger lige midt i et parcelhuskvarter. Når man nærmer sig i bil, som er egnens absolut foretrukne transportform, tænker man typisk: ”Det her er jo bare et almindeligt beboelsesområde, og min GPS kan da umuligt have ret i, at stadion skal befinde sig tohundrede meter herfra….eller hvad?…jo, der er det sgu”. Og lige der, mellem cyklende børn med hjelme og reflekser (det er jo Farum) har man valgt at placere arenaen. Og det emmer bare af socialdemokratisk velfærdsstat (beklager Brixtofte) med ligusterhække, kæmpetrampoliner, stisystemer og faste indkomster, og det signalerer med alt tydelighed: At det her er det fredelige forenings- og idrætsdanmark med træningsdragter og H2O-sandaler, og her kan du sagtens tage dine børn med på stadion (for at fuldende parcelsymbolikken parkerede vi på Fuglevænget og traskede det sidste stykke op mod stadion. Næste gang vil vi naturligvis benytte den til-parkering-indretterede-grusbane, men det ved man ikke, når kommer første gang, og så kan Fuglevænget være et udmærket alternativ). Right to dream Park bliver tiltagende børnevenligt, jo tættere man kommer på. Forældre med børn dominerer billedet, og det er børnene, der er i klædt trøjer, halstørklæder og flag. Det her er børnenes fodboldklub, og det er ikke skudt helt forbi, når der på hjemmesiden under ”fans” udelukkende er billeder af jublende børn. Vi mødte også klubbens maskot, som må være den mest ufarlige tiger i verden, og hvis jeg ikke havde læst på lektien, ville jeg formentlig have troet, at der var tale om en tam farumgensisk parcelhuskat. Men jeg må tage hatten af for rovdyrets aktivitetsniveau. Både før, under og efter kampen var den i fuld vigør med at knuse og ”high five” de yngste, og man kan mærke, at man i Farum virkelig gør sig umage for at give de mindste en god oplevelse. Jeg kan ikke huske, at jeg på andre stadions har oplevet et så familievenligt set up, og man skal i hvert fald ikke være nervøs for at tage sine projektbørn med en smuttur til superliga i Farum. Uden for Right to dream Park ligger der en lille bod, hvor man køber ”coins” som er en særlig valuta, de har opfundet, som giver rabat i boderne inde på stadion. Man kan købe en øl-coin, en pølse-coin og så videre. En smart løsning, der giver de voksne en følelse af at spare penge, men som også kan bruges pædagogisk inde på stadion: ”Jeg ville såmænd gerne have købt en is mere til dig, men så skulle vi jo have købt en is-coin mere før kampen.” Inde på Right to dream Park er der også børnevenligt i den forstand, at der er god plads til børnene. Der er nemlig ikke ret mange mennesker, der gider at se FC Nordsjællands kampe, så man kan sagtens opleve at have masser af plads til sig selv og børnene. Og alle der har været på stadion med børn, ved, at det er meget fedt at have lidt ekstra plastiksæder at brede sig på. Så man lige kan placere børnene lidt strategisk og undgå at være medansvarlig for, at ens afkom forstyrrer andre entrebetalende menneskers oplevelse. Men det er nu egentlig en skam, det der med, at der ikke er så mange, der gider komme på Right to dream Park. For de spiller sådan ser ret så underholdende og børnevenlig fodbold inde på plastiktæppet. Med masser af mål og målchancer. Og de har også nogle spændende og børnevenlige spillere med sjove navne. Og nogle af spillerne ser så unge ud, at de sikkert også er en slags børn selv. Alt i alt er det altså et utroligt børnevenligt stadion, men hvis man skal komme med lidt kritik, og det skal man som regel i Danmark, vil jeg pege på tre ting: For det første skal de arbejde med deres pauseunderholdning. I den kamp vi så, var der en mærkelig aktivitet i gang med nogle voksne, der drejede rundt om en fodbold, inden de sparkede til den, og nogle børn, der stod og kiggede på. Man kunne ikke høre en pind af hvad der foregik, og det virkede som en fest for de få og indviede. For det andet manglede der noget mere organiseret underholdning før kampen. På hjemmesiden havde de reklameret med noget Pana bane, noget golf fodbold og bordfodbold, men det viste sig, at de bare ikke havde fået opdateret hjemmesiden siden sidste hjemmekamp, og det er jo en smule utjekket. Og endelig, og det har egentlig ikke noget med børn at gøre, men jeg bliver simpelthen nødt til at nævne det, skal de have sat et andet net op nede i udebaneafsnittet, for hvis man får forvildet sig derind, når for eksempel den slumrende kæmpe, Silkeborg Idrætsforening kommer forbi, kan man som tilskuer nærmest ikke se en pind. Og det er jo heller ikke så fedt. Hverken for børn eller voksne. Men overordnet set må det være det absolut mest børnevenlige superligastadion i kongeriget. Hvis du har lyst til at læse en anmeldelse af min egen hjemmebane, Ørnereden, har du mulighed for det her: https://www.dengodeopdragelse.com/post/19-b%C3%B8rnevenlige-stadions-b-%C3%B8rnereden-i-roskilde Husk desuden at der inde på bloggen udkommer et indlæg hver fredag i de næste 16 år.
  • Jeg har sådan en ide om, at Jagtstuen en dag bliver et forum, hvor læsere som dig får lyst til at skrive og engagere sig. Hvor læserne udgiver markante, anderledes, humoristiske, eftertænksomme og skæve tekster og tegninger om børneopdragelse. Men indtil videre er det bare en drøm. Min ven, som er kommunikationsmedarbejder siger, at det er komplet umuligt at få sådan et forum til at leve, og da især når man ikke arbejder med sociale medier, som jeg har valgt ikke at gøre. Men jeg er da ligeglad med, hvad en eller anden kommunikationsmedarbejder synes. Jeg ved da heldigvis, at tiderne skifter, og at der kommer en dag, hvor det bliver cool at være et sted uden Instagram og Twitter, og jeg satser på, at det her bliver et af de allermest cool steder (siger man overhovedet cool mere?) Hvis du er sådan en, der kan skrive eller tegne eller tage billeder eller male eller noget andet sejt, er du mere end velkommen om bord. Bare du bare mener noget om børneopdragelse. Og Jagtstuen er åben for alle: Bedsteforældre, forældre, børn, børnebørn, oldebørn, barnløse, unge eller tykke, tynde, og dem midtimellem. Så længe I bare mener noget om børneopdragelse og ikke har skjulte kommercielle hensigter. Kom da indenfor i stuen. Det kunne være så hyggeligt. PS. Hvis du har nogen ideer til, hvordan man udvikler et læserdrevet forum uden brug af sociale medier, hører jeg også meget gerne fra dig.