Bloggen

Jeg er træt for tiden. Umanerlig træt. Og det er mine familiemedlemmer også. Hver morgen når vækkeuret ringer, hører man suk og opgivende støn fra værelserne. Så lad os da for pokker sove en halv time længere. Men det giver også god mening. Det er mørkt, det er koldt, der er ingen vitaminer i luften, og når klokken bliver 21 om aftenen, går alle rundt og gaber kæberne af led og begynder at glæde sig til, at man kan tillade sig at gå i seng. Nogle gange kigger jeg ud ad vindue

Det er tirsdag eftermiddag. Byen sitrer. Alle forholder sig til valget. Folk har forskellige dagsordner. Og drømme. Nogle vil have væltet borgmesteren: Han bliver aldrig lige så god som Joy. Andre vil beholde ham: Roskilde klarer sig jo glimrende, hvorfor lave om på det? Nogle forholder sig til de enkelte områder: Ældreplejen, forholdene for erhvervslivet, omstillingen på skoleområdet hvor ressourcer, og børn, flyttes fra special- til almenområdet. Og så selvfølgelig enkeltsa

Jeg er ketchupfan. Ja, nu siger jeg det, som det er. Og hvis du også er ketchupfan, synes jeg, du skal sige det højt i stedet for at sidde og putte med det. For det er ikke usædvanligt. Det er ikke unaturligt, og der er mange af os. Der er bare alt for mange, der ikke tør sige det, fordi vi skammer os og kun finder ketchupflasken frem, når gardinerne er trukket for.   Ketchup passer ikke til det moderne menneskes livsførelse. Det ikke sundt. Snarere usundt. Stopfyldt med sukk

Jeg har bemærket et forunderligt fænomen herhjemme. Min kæreste og jeg roder på forskellige måder. Hun roder på en meget skødesløs måde, hvor for eksempel tøjstykker bliver efterladt på gulvet, fordi hun skal videre til noget andet, se til et barn eller svare på en vigtig sms. Og så glemmer hun alt om det, og så bliver det ligesom liggende, indtil jeg på et tidspunkt må bukke mig ned og samle det op og lægge det i større, mere koncentreret, bunke nede på trappen. Det samme gø