Bloggen

Som moderne forælder til et skolebarn kan man nogle gange komme i tvivl: Er mit barn egentlig godt nok, eller er der noget, der kunne være bedre? I denne uge får du mulighed for at teste, om det står nogenlunde til, eller om der er grund til bekymring. Hvis du kan genkende et eller flere adfærdstræk i nedenstående beskrivelser, kan du sove nogenlunde roligt om natten. Det gode skolebarns adfærd: Det gode skolebarn står op med det samme, når forældrene kommer og vækker det.

Jeg har været så heldig, at jeg har fået mulighed for at kravle ind i spindoktorernes hoveder og høre deres tanker i forhold til diverse folkeskoleudspil: Socialdemokratiets spindoktor : Ha ha ha ha. Vælgerne er så dumme. Tænk at de hoppede på den med 14 børn i klasserne: ”Ej, hvor lyder det lækkert. Og hyggeligt. Der gad jeg godt sende mit lille barn hen.” Og så pyt da med, at det ikke er lige så effektivt som at give lærerne bedre arbejdsforhold eller have to voksne i klass

Sikke en uge. Jeg stod og underviste i det mægtige auditorium på mit arbejde, da jeg pludselig kunne mærke telefonen vibrere nede i lommen. Flere gange. ”Hm..der plejer ikke at være nogen, der skriver nu.” Jeg fandt en diskret lejlighed til at kigge efter, og jeg havde fået to beskeder med næsten samme ordlyd: ”Jeg tror sgu, hun udskriver det nu. Mette trykker på knappen”. Ja ja, jeg er gammel samfundsfagslærer og omgiver mig med en del politiske nørder. Men der var også en s

Foto: Unsplash.com Velkommen til den store forældretest. Måske går du nogle gange og overvejer: "Gør jeg det egentlig godt nok? Synes mine børn, at jeg er en god nok forælder?" I dag har du så endelig muligheden for at finde ud af det. Testen er ganske simpel. Herunder finder du en række sætninger, som børn synes er pænt irriterende. Hvis du har sagt mellem fem og ti af dem, er du højst sandsynlig en irriterende forælder. Hvis du har sagt dem alle, er du håbløs.   Liste over

Nu hvor vi har det hele lidt på afstand, synes jeg det virker relevant at spørge ud i det åbne: Hvad fanden skete der for fastelavnsbollerne i år? De sneg sig ind alle vegne. Og jeg er ellers god til ikke at opdage fænomener og begivenheder. Jeg har for eksempel overset Valentinesday ti år i træk, ligesom jeg vel egentlig kun opdagede fastelavn, fordi min ældste søn pludselig begyndte at fabulere højlydt over, hvad han skulle klædes ud som til festen ovre på skolen. Men faste

For satan i helvede. Så forsvind dog tåbelige snevejr og bring mig mit elskede forår. Men næ nej. Ikke tale om: "Nyt snevejr på vej. Op mod 30 centimeter. Nye prognoser melder om snestorm og risiko for fygning." Og børnene elsker det. Eller nej. Faktisk ikke mere. De synes, det var eksotisk i starten: ”Far far, vil du med ud og kælke?” og ”skal vi ikke bygge en snemand?” Og jeg brokkede mig rutinemæssigt: ”Okay da, men det bliver under protest ho ho ho”. Og jeg medgiver, at d

Hvad fuck? Tjek lige den her nyhed. Socialdemokraterne vil have 14 elever i klasserne i indskolingen! Men der er jo umuligt. Så skal alle tosporede skoler være firesporede og de tresporede skal være sekssporede. Hvor vil de finde alle de lokaler? Og det er jo hammerdyrt. Hvor vil de få pengene fra? Og lærerne? Spørgsmålene var mange, da nyheden tjekkede ind tirsdag aften, så næste dag sad jeg selvfølgelig klar til at følge pressemødet, som blev holdt på en vaskeægte folkeskol

Onsdag kl. 19:07 Det er længe siden, jeg har skrevet et togindlæg, så nu må det være på høje tid. Tog er nemlig geniale at skrive i. Når man kører alene. Og sidder i stillezonen. Det eneste, der kan forstyrre på sådan en tur, er, når passageren ved siden af læner sig ind over ens plads for at vinke til en veninde på perronen ( skete for to minutter siden). Men ellers kan man være rimelig sikker på at sidde i fred. Og fordybe sig i teksten. Mens tiden går og det mørke landskab

Tegning: Josefine Najbjerg Hansen Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg har fundet et lillebitte rumvæsen. Og nu kan jeg mærke, at du bliver skeptisk og ikke tror på mig og vil have beviser og den slags. Og det synes jeg ærlig talt er skuffende. Vi plejer at kunne stole på hinanden. Altså, jeg stoler jo på dig, læser, og så må du også kunne stole på mig. Også selvom det lyder en smule urealistisk.  Og hvis du stadig ikke tror på mig, synes jeg, du skal læse forrige u

Tegning: Josefine Najbjerg Hansen Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg har fundet et lillebitte rumvæsen. Og nu kan jeg mærke, at du bliver skeptisk og ikke tror på mig og vil have beviser og den slags. Og det synes jeg ærlig talt er skuffende. Vi plejer at kunne stole på hinanden. Altså, jeg stoler jo på dig, læser, og så må du også kunne stole på mig. Også selvom det lyder en smule urealistisk.  Og hvis du stadig ikke tror på mig, synes jeg, du skal læse sidste ug

Tegning: Josefine Najbjerg Hansen Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg har fundet et lillebitte rumvæsen. Og nu kan jeg mærke, at du bliver skeptisk og ikke tror på mig og vil have beviser og den slags. Og det synes jeg ærlig talt er skuffende. Vi plejer at kunne stole på hinanden. Altså, jeg stoler jo på dig, læser, og så må du også kunne stole på mig. Også selvom det lyder en smule urealistisk. Og jeg var da også selv overrasket, da jeg fandt den lille fyr. I affa

Kære læsere Så er det endelig blevet tid til den store nytårstale, og lad mig starte med et tage et kig ud på den store verden : Den er desværre stadig fucked. Alting sejler, gamle imperialistiske mænd forhandler fred på andres vegne, Kina rasler med sablen, USA ledes af en kolerisk løgnagtig tosse, og diktatorerne har det som fisk i vandet. Klimaet er også helt til rotterne. Ingen gider gøre noget ved det (på nær ham der blev basket i hovedet af en garder). Så hvis du overve

Jeg ved fra de sidste års historik, at det her bliver årets mindst læste indlæg, fordi alle mine læsere sidder og mæsker sig i julemad og prioriterer familier og samvær og snaps og pakkespil. Og nogle er jer er blevet tykke og fede, fordi I ikke har kunne modstå julens fristelser. Andre har trænet på løbebånd og i romaskiner til I er blevet blå i hovedet af anstrengelse. Alle har I haft tonsvis af juleri og overgearede unger, og en hel af jer af så småt begyndt at glæde sig t

Jeg læste for nylig, at kvinder læser mere end mænd, og mødre læser mere end fædre. Især skønlitteratur. Når mænd læser bøger, er det typisk fag- eller arbejdsrelateret, mens kvinder er meget bedre til at sætte sig med en bog for fornøjelsens skyld. Og det duer jo ikke. Vi bliver nødt til at få noget ligestilling på det her område, og derfor må vi sørge for at give fædrene noget skønlitteratur i julegave. Men hvilke bøger skal vi så give dem? For vi er jo faktisk en temmelig

For et par måneder siden fandt jeg en stor bunke Tinkakort herhjemme. De havde en gang været ekstremt vigtige for ungerne, men nu lå de bare i en skuffe og samlede støv. Jeg overvejede et kort øjeblik at smide dem ud, men man må aldrig smide børneting ud uden at spørge (har jeg lært på den hårde måde). Men ungerne var komplet ligeglade: ”Bare smid dem ud, de er totalt værdiløse”. Og sådan er det tilsyneladende med julekalendersamlekort. De er vel nærmest det eneste, der er du

Jeg har lovet en bofælle, at jeg ville skrive en tekst om monotasking, så det bliver jeg nødt til, for man skal holde, hvad man lover. Problemet er bare, at jeg ikke har tid. Det er torsdag i dag, og jeg arbejder som bekendt med en udmarvende deadline som hedder fredag. Så hvis teksten skal ud i denne uge, skal det gå stærkt. Og det kræver, at jeg sætter mig ved computeren lige nu og kun fokuserer på denne ene opgave. Ingen distraktioner. Ingen svinkeærinder til fodbold- elle

Jeg er træt for tiden. Umanerlig træt. Og det er mine familiemedlemmer også. Hver morgen når vækkeuret ringer, hører man suk og opgivende støn fra værelserne. Så lad os da for pokker sove en halv time længere. Men det giver også god mening. Det er mørkt, det er koldt, der er ingen vitaminer i luften, og når klokken bliver 21 om aftenen, går alle rundt og gaber kæberne af led og begynder at glæde sig til, at man kan tillade sig at gå i seng. Nogle gange kigger jeg ud ad vindue

Det er tirsdag eftermiddag. Byen sitrer. Alle forholder sig til valget. Folk har forskellige dagsordner. Og drømme. Nogle vil have væltet borgmesteren: Han bliver aldrig lige så god som Joy. Andre vil beholde ham: Roskilde klarer sig jo glimrende, hvorfor lave om på det? Nogle forholder sig til de enkelte områder: Ældreplejen, forholdene for erhvervslivet, omstillingen på skoleområdet hvor ressourcer, og børn, flyttes fra special- til almenområdet. Og så selvfølgelig enkeltsa

Jeg er ketchupfan. Ja, nu siger jeg det, som det er. Og hvis du også er ketchupfan, synes jeg, du skal sige det højt i stedet for at sidde og putte med det. For det er ikke usædvanligt. Det er ikke unaturligt, og der er mange af os. Der er bare alt for mange, der ikke tør sige det, fordi vi skammer os og kun finder ketchupflasken frem, når gardinerne er trukket for.   Ketchup passer ikke til det moderne menneskes livsførelse. Det ikke sundt. Snarere usundt. Stopfyldt med sukk

Jeg har bemærket et forunderligt fænomen herhjemme. Min kæreste og jeg roder på forskellige måder. Hun roder på en meget skødesløs måde, hvor for eksempel tøjstykker bliver efterladt på gulvet, fordi hun skal videre til noget andet, se til et barn eller svare på en vigtig sms. Og så glemmer hun alt om det, og så bliver det ligesom liggende, indtil jeg på et tidspunkt må bukke mig ned og samle det op og lægge det i større, mere koncentreret, bunke nede på trappen. Det samme gø