Bloggen

Det er sjældent, jeg udtaler mig om andet end pædagogiske problemstillinger, opdragelsesrelaterede emner og måske en gang imellem fodbold. Men for nylig spillede jeg et kortspil, som gjorde så stort et indtryk, at jeg er nødt til at nævne det her. Det startede med, at min kæreste havde spillet det til en fest og fortalt om det, og så viste det sig, at den ældste søn også havde spillet det og synes, det var sjovt. Derfor købte jeg det som en hemmelighed og tog det med på ferie

Foto: Unsplash.com Dette indlæg er dramatisk. Kan lige så godt sige det som det er. Det handler om, hvordan jeg vågnede mandag morgen og tænkte: ”Fandens også det er mandag, men det er der ikke noget at gøre ved.” Og så kravlede jeg ud af sengen og tog tøj på, som jeg altid gør. Og forsøgte at lade være med at vække de andre, som jeg altid gør. Og så tog jeg lige en tallerken i hånden, som havde forvildet sig op ovenpå. Og så gik jeg hen til trappen. Og så tog jeg et skridt..

Vi fik øje på stedet på lang afstand, fordi der udenfor stod nogle af de maskiner, hvor man propper to Euro ind og drejer på et håndtag, så noget plastikbras eller tyggegummi falder ud. Sådan nogle, som der var en del af i Danmark for nogle år siden. Min yngste søn fik øje på automaterne og ville derhen. På Sicilien er de nemlig så smarte, at de har fyldt maskinerne med plastikfigurer, der relaterer til spillet Steal a Brainrot, som mange forældre til lidt større børn kender,

Torvet i Avola Vi sætter os ved et bord på det historiske torv med kirken, de gamle bygninger og et væld af steder med udendørsservering. Ved nabobordet sidder fire ældre italienske herrer, velklædte og med solbriller, og da de får øje på den yngstes AC Milan trøje med Modric på ryggen, rejser en af mændene sig i begejstring og råber: ”Modric, grande grande”, og de andre stemmer i og begynder at klappe. Kroatiske Luca Modric er en spiller som ældre italienske herrer forstår,

Foto: Valle Dei Templi Hvis I også har overvejet Sicilien som familie-feriedestination, kan I få et par tips og tricks i dette indlæg. Især hvis I også lurer på de lidt mindre turistfyldte områder på øst- og sydkysten. Hvis I planlægger at tage nattoget, kan I med fordel læse sidste uges tekst, som I finder her . Men lad mig varedeklarere med det samme: Dette indlæg bliver ikke spækket med anmeldelser af kulturelle attraktioner. Dem oplevede vi ikke mange af. Det blev langt m

Hvis du har fulgt med her på hjemmesiden i længere tid, vil du vide, at vi er en nattogs-familie. Eller måske mere præcist en offentlig-transport-familie med udtalt forkærlighed for nattoget. Vi finder det ganske enkelt genialt, at man kan trille igennem landskabet, kigge ud på spektakulær natur og lægge sig til at sove, inden man triller ind i midten af den storby, som udgør den endelige destination. Hvis du selv er en del af en familie, som vil prøve kræfter med nattogets v

Jeg sidder i en flyver på vej til Rom. Alene. Jeg er ikke vant til at flyve alene. Jeg har en gang for mange år siden fløjet alene til Mexico, ligesom jeg har prøvet det til London og Amsterdam. Men det er ikke noget, jeg gør mig i. Jeg er ikke sådan en, der lige flyver alene på en forlænget weekend, eller hvor mit arbejde påbyder mig at flyve til udlandet for at nappe et møde. Flyvning er for mig en social begivenhed. Noget man gør sammen. En sjælden gang imellem. Det har i

Som moderne forælder til et skolebarn kan man nogle gange komme i tvivl: Er mit barn egentlig godt nok, eller er der noget, der kunne være bedre? I denne uge får du mulighed for at teste, om det står nogenlunde til, eller om der er grund til bekymring. Hvis du kan genkende et eller flere adfærdstræk i nedenstående beskrivelser, kan du sove nogenlunde roligt om natten. Det gode skolebarns adfærd: Det gode skolebarn står op med det samme, når forældrene kommer og vækker det.

Jeg har været så heldig, at jeg har fået mulighed for at kravle ind i spindoktorernes hoveder og høre deres tanker i forhold til diverse folkeskoleudspil: Socialdemokratiets spindoktor : Ha ha ha ha. Vælgerne er så dumme. Tænk at de hoppede på den med 14 børn i klasserne: ”Ej, hvor lyder det lækkert. Og hyggeligt. Der gad jeg godt sende mit lille barn hen.” Og så pyt da med, at det ikke er lige så effektivt som at give lærerne bedre arbejdsforhold eller have to voksne i klass

Sikke en uge. Jeg stod og underviste i det mægtige auditorium på mit arbejde, da jeg pludselig kunne mærke telefonen vibrere nede i lommen. Flere gange. ”Hm..der plejer ikke at være nogen, der skriver nu.” Jeg fandt en diskret lejlighed til at kigge efter, og jeg havde fået to beskeder med næsten samme ordlyd: ”Jeg tror sgu, hun udskriver det nu. Mette trykker på knappen”. Ja ja, jeg er gammel samfundsfagslærer og omgiver mig med en del politiske nørder. Men der var også en s

Foto: Unsplash.com Velkommen til den store forældretest. Måske går du nogle gange og overvejer: "Gør jeg det egentlig godt nok? Synes mine børn, at jeg er en god nok forælder?" I dag har du så endelig muligheden for at finde ud af det. Testen er ganske simpel. Herunder finder du en række sætninger, som børn synes er pænt irriterende. Hvis du har sagt mellem fem og ti af dem, er du højst sandsynlig en irriterende forælder. Hvis du har sagt dem alle, er du håbløs. Liste over

Nu hvor vi har det hele lidt på afstand, synes jeg det virker relevant at spørge ud i det åbne: Hvad fanden skete der for fastelavnsbollerne i år? De sneg sig ind alle vegne. Og jeg er ellers god til ikke at opdage fænomener og begivenheder. Jeg har for eksempel overset Valentinesday ti år i træk, ligesom jeg vel egentlig kun opdagede fastelavn, fordi min ældste søn pludselig begyndte at fabulere højlydt over, hvad han skulle klædes ud som til festen ovre på skolen. Men faste

For satan i helvede. Så forsvind dog tåbelige snevejr og bring mig mit elskede forår. Men næ nej. Ikke tale om: "Nyt snevejr på vej. Op mod 30 centimeter. Nye prognoser melder om snestorm og risiko for fygning." Og børnene elsker det. Eller nej. Faktisk ikke mere. De synes, det var eksotisk i starten: ”Far far, vil du med ud og kælke?” og ”skal vi ikke bygge en snemand?” Og jeg brokkede mig rutinemæssigt: ”Okay da, men det bliver under protest ho ho ho”. Og jeg medgiver, at d

Hvad fuck? Tjek lige den her nyhed. Socialdemokraterne vil have 14 elever i klasserne i indskolingen! Men der er jo umuligt. Så skal alle tosporede skoler være firesporede og de tresporede skal være sekssporede. Hvor vil de finde alle de lokaler? Og det er jo hammerdyrt. Hvor vil de få pengene fra? Og lærerne? Spørgsmålene var mange, da nyheden tjekkede ind tirsdag aften, så næste dag sad jeg selvfølgelig klar til at følge pressemødet, som blev holdt på en vaskeægte folkeskol

Onsdag kl. 19:07 Det er længe siden, jeg har skrevet et togindlæg, så nu må det være på høje tid. Tog er nemlig geniale at skrive i. Når man kører alene. Og sidder i stillezonen. Det eneste, der kan forstyrre på sådan en tur, er, når passageren ved siden af læner sig ind over ens plads for at vinke til en veninde på perronen ( skete for to minutter siden). Men ellers kan man være rimelig sikker på at sidde i fred. Og fordybe sig i teksten. Mens tiden går og det mørke landskab

Tegning: Josefine Najbjerg Hansen Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg har fundet et lillebitte rumvæsen. Og nu kan jeg mærke, at du bliver skeptisk og ikke tror på mig og vil have beviser og den slags. Og det synes jeg ærlig talt er skuffende. Vi plejer at kunne stole på hinanden. Altså, jeg stoler jo på dig, læser, og så må du også kunne stole på mig. Også selvom det lyder en smule urealistisk. Og hvis du stadig ikke tror på mig, synes jeg, du skal læse forrige u

Tegning: Josefine Najbjerg Hansen Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg har fundet et lillebitte rumvæsen. Og nu kan jeg mærke, at du bliver skeptisk og ikke tror på mig og vil have beviser og den slags. Og det synes jeg ærlig talt er skuffende. Vi plejer at kunne stole på hinanden. Altså, jeg stoler jo på dig, læser, og så må du også kunne stole på mig. Også selvom det lyder en smule urealistisk. Og hvis du stadig ikke tror på mig, synes jeg, du skal læse sidste ug

Tegning: Josefine Najbjerg Hansen Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg har fundet et lillebitte rumvæsen. Og nu kan jeg mærke, at du bliver skeptisk og ikke tror på mig og vil have beviser og den slags. Og det synes jeg ærlig talt er skuffende. Vi plejer at kunne stole på hinanden. Altså, jeg stoler jo på dig, læser, og så må du også kunne stole på mig. Også selvom det lyder en smule urealistisk. Og jeg var da også selv overrasket, da jeg fandt den lille fyr. I affa

Kære læsere Så er det endelig blevet tid til den store nytårstale, og lad mig starte med et tage et kig ud på den store verden : Den er desværre stadig fucked. Alting sejler, gamle imperialistiske mænd forhandler fred på andres vegne, Kina rasler med sablen, USA ledes af en kolerisk løgnagtig tosse, og diktatorerne har det som fisk i vandet. Klimaet er også helt til rotterne. Ingen gider gøre noget ved det (på nær ham der blev basket i hovedet af en garder). Så hvis du overve

Jeg ved fra de sidste års historik, at det her bliver årets mindst læste indlæg, fordi alle mine læsere sidder og mæsker sig i julemad og prioriterer familier og samvær og snaps og pakkespil. Og nogle er jer er blevet tykke og fede, fordi I ikke har kunne modstå julens fristelser. Andre har trænet på løbebånd og i romaskiner til I er blevet blå i hovedet af anstrengelse. Alle har I haft tonsvis af juleri og overgearede unger, og en hel af jer af så småt begyndt at glæde sig t