Bloggen

-Far, hvad er en Pizzamåling? -Øh, jeg bliver nødt til lige at præcisere, at det hedder PISA og ikke pizza-måling. Og hvis du virkelig vil vide det, sønnike, så kommer det til at tage lidt tid. Så klap du bare skærmen sammen og lyt efter, når din gamle far taler: -PISA undersøgelser bliver gennemført i folkeskolen hvert tredje år af organisationen OECD, som er en slags klub, hvor lande måler og sammenligner alt muligt, som har med handel at gøre. For cirka 30 år siden blev ma

Mit hoved er ved at eksplodere, når jeg er til Tessakoncert. Og nu har jeg været det to gange indenfor et år. Første gang var til skolekoncert på Tønder Festival sidste år, hvor jeg seriøst var ved at tabe underkæben, da jeg hørte hendes tekster. Så meget sex, så meget krop, så meget overflade og materialisme. Jeg kiggede rundt på de ældre publikummer og kunne se, at de var mindst lige så forargede som mig: ”Sagde hun virkelig det? Det er jo vulgært. Det kan man sgu da ikke s

Dette indlæg har også, i forkortet form, været bragt i Information d. 15. december 2021 Lærer de nok? Har ham den nye matematiklærer styr på det? Og ved de overhovedet, hvad børnene render og laver? Hvis du er forælder til et skolebarn, er du helt sikkert bevidst om, at du bør modtage et pædagogisk tilbud af en vis kvalitet, og at du har ret til at ytre din holdning. Du har formentlig mødt lærere, der har sagt: ”du må endelig sige til, hvis der noget, du er utilfreds med” og

Ugens indlæg blev flittigt delt og debatteret, da det udkom første gang i 2021 Jeg ved godt, at kvinder har masser at kæmpe for i dag. Lige løn, lige barsel og bedre repræsentation i bestyrelseslokalerne og på musikscenerne. Jeg ved det, fordi jeg har en avis og en kæreste, der jævnligt minder mig om det, og fordi jeg omgiver mig med mennesker, der synes, at ligestilling er et supervigtigt tema. Så der er ikke så meget at rafle om. Danmark er ikke i mål endnu, heller ikke e

Dette indlæg har også været bragt i Politiken d.7/11 2019 Forestil dig en flok fædre, der sidder ved lejrbålet, når børnene endelig er faldet i søvn omkring midnatstid. De har fået nogle dåseøl, så stemningen er løssluppen. En af dem, en ældre far, der er både leder og leankonsulent lægger en hånd på skulderen af en yngre far og forklarer andægtigt, hvordan man forbløffende nemt kan øge omsætningen i en virksomhed. En anden taler om en motorcykel, han overvejer at købe, når h

Dette indlæg har været bragt i Politiken tirsdag d. 10/5 2022, ligesom det har været drøftet i debatten på P1: Mandag formiddag begynder det. Pling. Den lille skal have turtaske og drikkedunk med i børnehave. Pling. Påmindelse om skovtur søndag. Pling. Børn skal igen tjekkes ind og ud på i-Pad’en. Pling. Besked om, at den yngste er blevet tagget på et eller flere medier. Pling. Påmindelse om at alle skal have en ret med til buffeten, når vi skal til afslutning nede i SFO’en

Dette indlæg har været udgivet i POV d. 27/03 2024 Vi vil gerne gøre noget for klimaet herhjemme. Vi har ikke bil, forsøger at begrænse flyvning og er endda gået fra at være en kød-med-kartofler-og-sovs til overvejende-vegetarisk-med-kød-en-gang-imellem-familie. Og det føles godt. Og rigtigt. Let´s face it. Sydeuropa er i flammer, havene stiger, isen smelter, og vi kan ikke blive ved med at vente på, at andre går forrest, ligesom vi ikke kan tillade os at lære vores børn, at

Jeg ved ikke, hvor tit du tager et par shorts på hovedet. Jeg gjorde det næsten aldrig førhen. Men så sagde mine unger, at de havde lyst til at lege, og man kan jo ikke sidde og se Tour de France hele sommerhusferien, og da især ikke, når Vingegaard pludselig ryger ud. Så jeg sagde: ”Okay, så lad os lege noget.” Og dagen før havde vi leget gemmeleg, både den traditionelle hvor alle må gemme sig hvor som helst og så en mere avanceret, hvor den voksne sidder stille og skal regn

Følgende sætninger er hørt på en cykeltur forleden mellem Rødvig ved St. Heddinge, hvor den 9-årige legede Tour de France: ”Når vi kører ind i en by, er der point til den grønne. Jeg er Mads P. Du kan være Jasper Philipsen. Jeg kører bedre end dig opad. Til gengæld er du bedst på flad vej. Pointene er oppe på bakken. Ham med den grønne vest, der kører derhenne, han er en motorcykel med kamera. Jeg overhaler ham, når der ikke kommer nogen biler. Han er gammel, men vi lader so

Selvfølgelig skal I have en ladning roman-anbefalinger op til sommerferien i år, og som noget nyt præsenterer jeg dem i den rækkefølge, jeg har læst dem. Det er ikke alle romaner, der kredser om opdragelses- og familietemaer, men mange af dem gør. Jeg har vurderet dem ud fra hundrede procent uklare og ugennemsigtige kriterier og jeg har absolut ingen forudsætninger for at anmelde bøger, udover at jeg læser og skriver meget. Så tag det ikke for mere end det er. Igen i år har j

Roskilde er ikke for små børn. Basta. Sådan har jeg altid haft det. Der findes masser af familievenlige og rolige festivaler derude, men Roskilde er vild, farlig og ukontrollabel. Alligevel har jeg set flere og flere små krapyler komme snigende ind på Dyrskuepladsen, og hver gang tænker jeg: ”Også her, også gode gamle Roskilde. Kan man nu heller ikke her være i fred for disse allestedsnærværende se-mig-hør-mig-hjælp-mig-lyt-til-mig-irriterende-projektbørn?” Men skaden er ske

Ugens indlæg består af fem glimt, jeg enten selv har oplevet eller har fået refereret af nuværende og tidligere kolleger i løbet af ugen: Glimt nummer 1: Jeg cykler hjem fra arbejde og stopper for rødt ved lyskrydset. Ved siden af står to nyudklækkede studenter på fortovet og giver hinanden et langt og inderligt knus. Helt sikkert kærester. Jeg tænker, at det er ren lykke og idyl, indtil det går op for mig, at pigen står og græder: ”Jeg ved ikke, hvad skal jeg sige til m

Sætninger der er blevet sagt herhjemme i løbet af den første VM-uge: "Jeg synes, du sagde, at du ikke kunne blive grebet af et VM med 48 hold" "Vær lige stille, jeg vil gerne se optakt til Canada-Bosnien" "Du kan lige så godt vænne dig til det. Det her er lyden af juni." "Far, hvorfor sagde du, at jeg ikke skulle have Messi på mit drømmehold?" "Hvis du skal se højdepunkter nu, skal du tage hørebøffer på og lade være med at sige noget. Jeg vil gerne se kampen senere" "Hvorfor

Ugens indlæg er en guide med tips og tricks til, hvordan du kan gribe eventuelle nonfirmationer an i fremtiden, selvom ordet non-formation er det rene vrøvl, hvilket du kan læse mere om i sidste uges indlæg. Nogle af tipsene kan sikkert også bruges, hvis du skal holde en ”rigtig” konfirmation, selvom jeg ikke er så opdateret på kravene til god kristen opførsel anno 2026. Tip nummer 1: Medbestemmelse. Vi havde givet nonfirmanten er hel del medbestemmelse på dagen, hvilket mi

Jeg sidder i kongrescenterets cafeteria og skriver. Og drikker en kop filterkaffe. Ved siden af sidder to håndboldkvinder og taler, og det bringer mindelser om min barndom, i en lille provinsby, hvor jeg husker det som om alle kvinderne spillede håndbold og sad og talte i cafeteriet bagefter. Min yngste er til fodboldtræning, men jeg har for meget uro i kroppen til at stå og se ham spille, så derfor sidder jeg her og skriver. Selvom jeg egentlig også har for meget uro til det

Sidste fredag var jeg på vej over mod supermarkedet, da jeg mødte Cykellars, der ligesom jeg bor i bydelen Musicon. Han spurgte mig, hvad jeg syntes om foredraget med Emma Holten forleden: -Sjovt du spørger, jeg gik netop og tænkte over, at jeg synes, det var godt, svarede jeg. Han sagde, at han havde tænkt sig at skrive et indlæg om det, og det var endnu mere sjovt, for jeg havde også netop tænkt over, hvordan sådan et indlæg kunne skrues sammen. Og så grinede vi lidt af, at

Jeg bliver simpelthen nødt til at skrive et indlæg om Stig Møller, som døde i denne uge. Ingen vej udenom. Den mand har betydet meget for mig musikalsk, men egentlig også menneskeligt, hvilket er sjovt, når han er så langt fra et traditionelt forbillede, som man nærmest kan komme. Men han var bare noget særligt. Jeg stødte ind i musikken, da jeg gik på efterskole, og der var en flok langhårede musiktyper, der dyrkede Eik Skaløe universet og nørdede Steppeulvetekster, og jeg k

Det her sker inde i mit hoved, når jeg er til læringsfestival i København og to mennesker stiller sig op på en scene og beder mig om at spejle deres dansende, legende og gymnastiske bevægelser: ”Fy for fanden, skal jeg nu til at bevæge mig.? Åh nej, magter det ikke. Kan jeg stikke af? Nej, det er ikke en mulighed. Mine studerende vil se det, og jeg kan ikke slæbe dem til sådan et arrangement og så selv stikke halen mellem benene. Kan jeg være i det på en henslængt måde, hvor

Det er sjældent, jeg udtaler mig om andet end pædagogiske problemstillinger, opdragelsesrelaterede emner og måske en gang imellem fodbold. Men for nylig spillede jeg et kortspil, som gjorde så stort et indtryk, at jeg er nødt til at nævne det her. Det startede med, at min kæreste havde spillet det til en fest og fortalt om det, og så viste det sig, at den ældste søn også havde spillet det og synes, det var sjovt. Derfor købte jeg det som en hemmelighed og tog det med på ferie

Foto: Unsplash.com Dette indlæg er dramatisk. Kan lige så godt sige det som det er. Det handler om, hvordan jeg vågnede mandag morgen og tænkte: ”Fandens også det er mandag, men det er der ikke noget at gøre ved.” Og så kravlede jeg ud af sengen og tog tøj på, som jeg altid gør. Og forsøgte at lade være med at vække de andre, som jeg altid gør. Og så tog jeg lige en tallerken i hånden, som havde forvildet sig op ovenpå. Og så gik jeg hen til trappen. Og så tog jeg et skridt..