Jeg synes, det var vildt at blive far. Det var ligesom at blive ramt af et granatchok og pludselig befinde sig i en helt ny livssituation: ”Hej, med dig lille slimede menneskebarn. Er det meningen, at jeg skal elske dig ubetinget fra nu af? Også selvom du har pint og plaget min kæreste de sidste otte timer?" Ja, hvad er det egentlig for noget, jeg har rodet mig ud i?
Men der er jo ingen tvivl om, at det er en vigtig del af de flestes livsprojekt at blive forældre. Vi ser barnevogne og overskudsfamilier, der samler kastanjer og bager boller i en uendelighed. Men hvad ligger der egentlig bag de stærke normer og forestillinger, der knytter sig til det gode familieliv? Og hvordan får man det hele til at fungere, når man gerne vil gøre karriere, være præmieforælder og superkæreste på samme tid?
Sådanne spørgsmål blev ved med at rumstere i mit hoved, og derfor besluttede jeg mig for at indlede Jagten på den gode opdragelse, hvor jeg vil dykke ned i myterne, fordommene, forventningerne, dobbeltmoralen, normerne, paradokserne og alt det andet, der omkranser den moderne forælder i dag.
Og jeg vil gøre det på min egen måde. Jeg vil gøre det ved at tage udgangspunkt i mig selv og min familie, men uden at blive privat. Mit ærinde er ikke at lave terapi eller at fremstille os som en særlig mønsterfamilie. Jeg vil meget hellere bruge vores oplevelser til at rejse nogle debatter og belyse nogle temaer, som forhåbentlig opleves interessante og vedkommende for andre.
Og jeg vil være vedholdende. Vedholdenhed er en dyd, jeg sætter højt, og derfor vil jeg bestræbe mig på at være vedholdende i jagten på den gode opdragelse. Min ambition er at udgive et debatskabende og eftertænksomt indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste femten år, indtil min yngste søn fylder 18.
Og jeg vil gøre det med minimal brug af sociale medier. Jeg ved godt, at det er en besynderlig strategi, men jeg bryder mig ikke om, alt det bøvl og ballade, der findes på sociale medier, og jeg har ikke lyst til at bruge al den tid det kræves, hvis man skal have en SOME-strategi med kvalitet i. Så vil jeg hellere bruge tiden på at skrive gode tekster. Og jeg synes faktisk også, at det er et spændende eksperiment. Kan man virkelig få et opdragelsesunivers op at køre uden at være fremme i skoene på sociale platforme? Og er der måske ligefrem en længsel hos nogle mennesker efter nogle lommer, der fungerer ud fra andre præmisser?
Og så vil jeg være fri og ikke-kommerciel. Det bliver helt sikkert ikke en traditionel blog om børneopdragelse. Der kommer ikke til at være reklamer for bleer, sutter eller barnevogne, og jeg kommer ikke til at anbefale en særlig form for opdragelsesadfærd, som jeg synes alle bør praktisere. Jeg kommer til at være nysgerrig og søgende, og jeg kommer til at skrive tekster om fodbold, politik, drømme, sommerhuse, uopnåelige idealer, visioner og alt muligt andet, som lige falder mig ind. Jagten på den gode opdragelse handler om at blive klogere og have det sjovt undervejs.
Og jeg vil gerne have dig med. Jeg kunne vildt godt tænke mig, at Jagtstuen bliver et rum, hvor læserne med tiden får lyst til at lægge tekster, videoer, podcast og andet, hvis I har noget på hjerte. Jeg håber også, at dem, der kan tegne, får lyst til at lave nogle tegninger til nogle af blogindlæggene. Jeg ville synes, det var fedt, hvis siden kommer til at vrimle med tegninger fra læserne. Så hvis du synes, det er sjovt at skrive, tegne eller læse, vil jeg meget gerne invitere dig med på jagten.
Velkommen til!
Comments