Anmeldelse: ”Frank vender hjem” af Kristian Bang Foss

Jeg har læst endnu en bog, der med lidt god vilje handler om børneopdragelse. Hovedpersonen hedder Frank og er opvokset i et arbejdermiljø sammen med sin lettere fordrukne mor og sin far, som har slået hovedet og står og spiller nede på strøget til stor skam for familien. Mod alle odds starter Frank på universitetet og møder Thea, som er datter af en kendismor og en venstreorienteret-på-den-bekvemme-måde far og romanen handler i store træk om deres forhold. Og det tror man jo, man har læst om før.

Imidlertid sker der noget, det vil være et plotspoiler af rang at nævne hvad, som får romanen til at ændre karakter. Og det er godt. Da jeg læste starten af denne her roman, synes jeg, den var slemt karikeret, og det var faktisk lige før, jeg lagde den fra mig, fordi karaktererne var overspillede og Frank en mærkelig blanding af topreflekteret og topapatisk. Men efter ”gamechangeren”, blev det pludselig en af de bedste danske romaner, jeg længe har læst. Det er lang tid siden, jeg har været så godt underholdt, og Kristian Bang Foss forstår at forføre sine læsere, og jeg kunne vildt godt tænke mig at læse en spændingsroman af ham, for han kan det der, hvor han får én til at sidde og bladre manisk og glemme tid og sted. Altså når han er bedst. For han kan også ramme ved siden af gøre sine karakterer alt for overtydelige. Men helt klart en roman, man bør læse for dens spændingsmomenter- mere end for at blive klogere på forskellen mellem klasserne i Danmark.

Karakter: 9 (på den gamle skala, som er bedre end den nye)

Hvis du har noget på hjerte, stort som småt, er du altid velkommen til at oprette et indlæg her i Jagtstuen.