Kender du det, at du sidder i vogn 92 i familiezonen og tænker over, hvordan tiden bare snegler sig af sted? Du kigger ud af vinduet, på børnene, ud af vinduet igen, og selvom du synes, at du foretager dig en masse inde i hovedet, må du konstatere, at der kun er gået to et halvt minut, siden du kiggede på uret sidst. Pludselig forekommer tre timers togrejse til Aarhus som en evighed på linje med den Transsibiriske jernbane eller flyveturen til Thailand forrige sommer. Du aner ikke, hvad du skal finde på, og du begynder at fortryde inderligt, at du for år tilbage besluttede, at du skal være en af de forældre, der ikke giver dine børn en skærm i toget, fordi du tror på, at det er en god ide at de lærer at kede sig og bliver i stand til at aktivere sig selv.
Men børnene er allerede begyndt at skændes. De finder ind i det velkendte mønster, hvor den lille vil alt det samme som den store, og den store vil ikke have den lille med i legen, så den lille flipper ud, og du ved bare, at hvis de først finder ind i den spiral, kommer hele turen til at være et helvede. Derfor har du brug for adspredelse. Og aktiviteter, som kan udføres fra et togsæde og som ikke kræver særlige hjælpemidler, for du har glemt både UNO og sorteper og alle højtlæsningsbøgerne. Så hvad pokker skal du finde på som kan lette den nærmest uoverstigelige opgave det er at rejse tværs over landet i en togvogn med små skærm-frarøvede rastløse børn i et IC3 tog.
Her kommer fem tips til aktiviteter til den lange togtur, som ikke kræver særlige hjælpemidler, som er rimelig nemme at sætte i gang, og som alle sammen har vist sig at virke på vores drenge, som er henholdsvis fire og otte år.
5 Find på en historie
Jeg var en gang ved at få spat af mine unger på en togtur, og så sagde jeg til dem ”kom herover og hør den fantastiske historie om en lille rød pølse, der skal på eventyr”. Og så fandt jeg ellers på et eventyr om en rød pølse, der flyttede fra panden og tog på eventyr i den store farlige kødædende verden, hvor der lurer farer overalt. Og børnene elskede det. Faktisk elskede de det så meget, at de nu vil høre pølsehistorier hver gang vi er ude at køre i tog, og det er ikke særlig fedt, for det er nærmest ligeså anstrengende at finde på nye pølsehistorier, som det er at sidde og kigge på uret, men hvis du er desperat nok en dag, kan du sagtens kaste dig ud i historiefortællingens ædle kunst, og du er velkommen til at låne pølseuniverset, hvis du tænker, at det også kan virke dragende på dine unger. Det er som om mange børn synes, det er pokkers eksotisk, når voksne sætter sig ned og bare begynder at tale ud fra deres fantasi.
4 point til verden
Du kan også vælge at give point til alt der, der er uden for vinduerne. Vi er inde i en periode, hvor point er i høj kurs, og der er virkelig mange ting, som man kan give point, når man sidder og kigger ud af en togrude. Man kan give flagstænger, blå biler, vindmøller, broer, modkørende tog og alt muligt andet point, og nøglen ved ”pointleg” synes at være, at man får lavet et sindrigt pointsystem, som man som voksen også tager meget alvorligt. FX kan man sige, at fly giver 50 point, vindmøller ti, biler 2 og huse 1. Den der først når 100 point har vundet. Det er utroligt så lang tid, vi kan bruge på pointleg, og legen er så simpel, at den virker på både den fire- og den otteårige.
3 sikkerhedskortet i toget
I ethvert IC3-tog med respekt for sig selv, er der et papkort i holderen ved vinduet, der viser forskellige nødsituationer forskellige steder i Danmark. Der er billeder af broer og tunneller, og det bliver demonstreret, hvordan man skal slå ruden i stykker, kravle ud, gå hen til den nærmeste nødudgang og så videre og så videre. Og jeg ved ikke, hvorfor ungerne er vilde med det, men det er de. Hver eneste gang vi kører i tog, og de får øje på papkortet, vil de gennemgå det. Hvad betyder det skilt, og hvad forestiller tegningen? Og så peger vi rundt på de fysiske skilte inde i selve togvognen, og det er åbenbart dybt fascinerende for en børnehjerne, at der er sammenhæng mellem billederne på papskiltet og så de piktogrammer, som de rent faktisk kan se i togvognen. En grundig gennemgang af sikkerhedspapkortet i Ic3-toget kan sagtens vare et par og tyve minutter og appellerer tilsyneladende til børn på både fire og otte et halvt. Jeg kan ikke udelukke, at vores børn har en helt særlig interesse for togulykker og evakueringsplaner, men sidder du og keder dig med dine børn på en længere togstrækning et sted i Danmark er det da bestemt værd at prøve, og du skal bare starte fra en ende af. Og gennemgå de enkelte billeder og piktogrammer langsommere end du tror, at noget menneske kan holde ud at høre på det. For det er helt fint for dine børn (eller i hvert fald for vores).
2 nævn ti ting
Denne her er nem, men den otteårige er vild med den. Den handler ganske enkelt om, at man skal nævne ti ting inden for en given katagori. FX: kan du nævne ti kæledyr? Og så sidder barnet ellers og tænker så det knager. Og så kan man skrue op og ned efter hvor kvikt et barn man har og sætte tid på, hvis man vil have et konkurrenceelement ind i det. EX kan du nævne ti lande på et minut? Vi har haft held med lande, danske byer, kæledyr, pattedyr, bondegårdsdyr, pålæg, frugter, sodavand og forskellige slags slik. Og vi har også udviklet en model, hvor barnet spørger den voksne hver anden gang, men gør det sværere ved at sætte bogstaver på. EX. Kan du nævne ti navne, der starter med s. Så er vi ligesom begge to i gang, og så bliver det også svært for den voksne at finde tid til at kede sig. For en tidligere skolelærer som mig er det en skøn leg, fordi man kan træne hovedstæder og lande og bogstaver og alt muligt andet med sit barn på en måde, hvor det samtidig føles som en leg.
1 Gæt hvem jeg er…
Klassikeren over dem alle (nu hvor vi har glemt UNO). Gæt hvem jeg er, er legen, hvor man finder på en karakter, ex Rasmus Klump, og så skal den anden eller de andre gætte hvem man er udelukkende ved at stille ja/nej spørgsmål. Findes du i virkeligheden? Er du et menneske? Kan man se dig i fjernsynet? Osv. Den fireårige er også ret vild med legen, selvom han ikke helt behersker den, og for os har det været lidt af et gennembrud, at vi har fået den introduceret på vores togrejser. Nu leger vi den altid, og den kræver tilpas meget eftertænksomhed og ansporer til tilpas mange grin til, at den sagtens kan kvæle lange nøglestrækninger som Nyborg-Odense eller Odense- Fredericia. Nogle gange får den samtlige familiemedlemmer til at grine, og jeg tror især, det handler om, at den forener børnenes tegnefilms- og spil verdener med familiens fællesreferencer og får os til at tale om alle mulige personer og karakterer lige fra Anders and over sorte slyngel til oldemor og naboens kat. Gæt hvem du er bestemt anbefalelsesværdig som tog-underholdning, og hvis den virker bare halvt så godt på dine børn som på mine, vil du opleve, at du pludselig kan høre dig selv sige sætninger som ”Gud, er vi allerede i Fredericia?”, og ”Denne her tur er faktisk gået rimelig hurtigt”.
Ja ja, jeg tænker ikke, at vi har opfundet nogle dybe tallerkner her, eftersom legene og disciplinerne er tyvstjålet fra andre kreative sjæle, men i en tid, hvor rigtig mange skal krydse Danmark på skinner, samtidig med at DSB og Banedanmark udfører deres sædvanlige ”sommerforbedringer” af jernbanenettet, må vi hjælpe hinanden med alle de tips og tricks vi overhovedet har. Og det her er altså dem, der virker allerbedst for vores børn.
Tak fordi du læste med.
Hvis at du altid har mulighed for at dele dine egne tips og tricks ved at skrive en kommentar eller oprette et indlæg i Jagtstuen. Husk også at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at blive en del af verdens første (tror jeg) børneopdragelsesdag i Roskilde lørdag d. 2 oktober. Det kan du læse mere om her