Danmark har en lang og stolt tradition for rejseskildringer fra H.C. Andersen til Johannes V. Jensen, og måske er det på tide, at vi børneopdragelsesblogejere tager handsken op og fortsætter den litterære tradition. Jeg vil her gøre forsøget, men i erkendelse af, at vi lever i rodløse tider uden råd til spildtid, vil jeg primært lade beretningen bestå af konkrete karaktergivninger fra konkrete steder. Så kan du, hvis du hader prosa, men elsker tips og tricks, hoppe direkte til de relevante passager og dermed undgå unødig fordybelse.
Jeg havde overvejet at give stederne stjerner, hjerter eller liggestole, men som gammel skolelærer kan jeg mærke, at det falder mig mest naturligt med karakterer, og jeg må i den forbindelse ty til den gamle skala, 13 skalaen, fordi den er mere nuanceret, og fordi alting var bedre i gamle dage.
Og så lige en enkelt advarsel: Hvis du er sådan en, der med sikkerhed aldrig skal til Nysted, og som i øvrigt får tunge øjenlåg, når morfar træder ind i stuen med lysbilledfremviseren, bør du nok overveje at indstille læsningen. Det følgende kommer til at handle om vores ferie, og selvom jeg forsøger at gøre det alment interessant, så ved vi jo godt alle sammen, hvordan det er: Det stinker at høre om andre menneskers ferie. Og sådan er det bare.
God fornøjelse.
Nå, men det hele startede med, at vi skulle finde et sommerhus til vores sommerferie, og min kæreste spurgte: ”Hvad med Nysted?” Og jeg svarede: ”Hvor ligger det?”. Og hun sagde Lolland eller Falster, og så gik vi ellers i gang med en undersøgelse, som mange danskere udfører i løbet deres liv, nemlig den, der handler om, hvad der er Lolland, og hvad der er Falster, og vi fandt ud af, at Nysted ligger tæt på Nykøbing Falster, men rent faktisk befinder sig på Lolland, fordi man skal over en af de broer, der adskiller de to øer.
Og så slog vi til. Og bestilte hus og dernæst orange-tog-billetter, som var ekstremt billige (64 kroner for hele familien). Og fandt ud af, at det er virkelig let at komme til Lolland og Falster, især når skinnerne ikke er til reparation, som de selvfølgelig var denne sommer, men selv der var det ikke så slemt. Et tog til Næstved- en togbus til Nykøbing Falster og en rutebil (ja, det hedder det på de kanter), og så stod vi midt i Nysted.
Og vi rejser jo naturligvis bilfrit- i disse klimatider. Det gjorde vi godt nok også før klimakrisens gennembrud, men nu gør vi det ekstra demonstrativt. Og det er faktisk ikke nær så slemt, som du måske tror, hvis du er en af dem, der er vant til at køre på ferie i bil. Det er faktisk ret hyggeligt, især på skinnerne, fordi man får følelsen af at være social og på vej på ferie - samtidigt. Og det er der noget ret fedt ved. Men det kræver, at man bliver god til at pakke let, ligesom vi er er blevet. Og at man vælger destinationer, som det er muligt at nå frem til med offentlig transport - ligesom Nysted. Og det kan du læse mere om i karaktergivningen, som begynder nu:
Busforbindelser: 9
Tilgængelighed til og fra Nysted med bus tildeles karakteren 9, fordi Nykøbingrutebilerne kører to gange i timen både på hverdage og cirka en gang i timen i weekenden, hvilket er langt mere end vi er forvænt med i sommerlandet.
I Nysted fandt vi vores byhus, som er gult med rødligt bindingsværk i gavlen og et klistermærke i vinduet, der meget tydeligt fortæller, at her er tale om et udlejningshus på hovedgaden, som potentielt kan udlejes til alle mennesker. Det synes alle mennesker er så spændende, at de lige må hen og presse næsen op mod ruden, mens de kniber øjnene sammen, så de lige kan få en fornemmelse af stuen. Og her opdager de så, at vi sidder i sofaen og kigger tilbage på dem. Og så gennemlever vi et akavet øjeblik, hvor vi løfter øjenbrynene, mens de skynder sig at få snuden væk og benene på nakken. Vi overvejer at træne ungerne i at løbe hen og forskrække dem, måske i ført en klovnemaske eller en fluesmækker, så de lige kan give ruden et dask, men på den anden side er Nysted så lille, at man møder de samme mennesker en syv-otte gange hver dag, så det kunne let gå hen og blive lidt mærkeligt.
Byhusene: 10
Byhusene i Nysted tildeles karakteren 10, fordi de er flotte, og der er mange af dem. I Ærøskøbing, hvor vi var for et par år siden, var det mere spektakulært og gennemført, men i Nysted er der mange, og de fleste er velholdte, og det er helt sikkert byens identitet, der ligger gemt i de små huse, der har alverdens farver og gør især hovedgaden Adelgade til noget ganske særligt. Emil Aarestrups hus ligger her også, og det synes jeg er på sin plads at nævne, nu vi beskæftiger os med litterære traditioner. Og min kæreste siger desuden, at han skrev nogle ganske gode digte, selvom han er tilbage fra den tid, hvor litteratur var kedelig. Men selvfølgelig skal han nævnes.
Havnen: 11
Havnen er ikke til at komme uden om, når man taler Nysted. Uden tvivl byens hovedattraktion. Og selvom den er mikroskopisk, er der fundet plads til to restauranter, en havnegrill med softice og en minigolfbane. Det kan vi som forplejningsentusiastisk familie kun bakke op om. Og så er den hyggelig. Selv her midt i industriferien er den ikke overfyldt, og der ligger ikke flere både, end der er plads til. Og så ligger Aalholm Slot få hundrede meter væk og spejler sig i vandkanten, og nede fra havnen kan man jo ikke se, at Aalholm er et nærigt slot, hvor der absolut ingen adgang er for almindelige mennesker. Nej, nede fra havnen er det bare skideflot, at man kan se en ægte gammel ridderborg, mens man spiser sin softice og drikker en kop lunken filterkaffe fra restauranten til 29 kr!!!! Ja, der er enkelte skønhedsfejl, men en havn der er så hyggelig og flot som denne her, bliver nødt til at modtage karakteren 11.
Der er altså masser af miljø i Nysted med byhusene og havnen og antikforhandlerne og gallerierne, og man kan slentre rundt i byen i timevis, men hvis man ligesom os har valgt at være her i 14 dage, er det en god ide med et par afstikkere, og hvis man har finkulturelle lyster, er det en oplagt mulighed at slå et smut forbi Fuglsang Kunstmuseum. Vi havde hørt om museet, fordi min kæreste havde opsnuset deres Edvard Munch-udstilling, og eftersom hun er ret stor fan, var det bare super oplagt, men museet viste sig at være meget mere end Munch.
Fuglsang Kunstmuseum: 11
Vel egentlig et kunstmuseum, der hviler i sig selv. Min kæreste har efterhånden slæbt mig med på en del kunstmuseer, og de fleste af dem har skuffet mig ved enten at love mere end de kunne holde eller ved at præsentere billederne på måder, som fik mig til at føle mig som en samlebåndsbeskuer, men det her er et ret sejt kunstmuseum. Det ser ikke ud af meget, når man kommer slentrende ude fra landevejen, men når man runder det sidste hjørne, ser man både museumsbygningen og en park og en herregård med fortrinlig udsigt. Jeg følte på en måde, at jeg selv trådte ind i et værk fra dengang, hvor natur betød noget, og jeg sagde til min kæreste: ”Hold da op, det havde jeg godt nok ikke forventet for bare ti sekunder siden” og hun sagde noget i stil med: ”Imponerende”.
Og så var de vildt søde, da vi kom indenfor. Damen spurgte, om vi ville have gratis kaffe og svare på nogle spørgsmål, når vi var færdige med udstillingen. Og så introducerede hun os passioneret til museet, fordi hun gerne ville sikre, at vi fik den bedst mulige oplevelse. Og så gav hun vores ældste en lille pose med klippe-klister-lime-opgaver, der skulle løses på museet, og som det eneste museum i verden (af dem jeg har set) havde de knækket koden og lavet begavede børneopgaver, der alle sammen handlede om den aktuelle udstilling, så min søn blev klogere på Edvard Munch, samtidig med at han undgik at kede sig ihjel. Og så var der selve kunstværkerne, som også leverede. Og det siger min kæreste også, og hun har forstand på det, så det passer helt sikkert. Og jeg genkendte da også navne som Krøyer og Anker, og jeg synes, det er sejt, at man har nogle af landets mest anerkendte kunstnere i sin faste samling uden at have behov for at skilte med det.
Og så er vi tilbage til det med at hvile i sig selv. For Fuglsang kunstmuseum virker som et roligt og rart sted i harmoni med sig selv og sine omgivelser (eneste minus var en lidt for lille cafe, hvor personalet kæmpede en brav kamp for at følge med den store efterspørgsel på en af årets travle dage). Men helt sikkert et museum, man bør besøge, hvis man kommer til området og godt kan lide kunst, og man kan sagtens have sine børn med. Karakter: 11
Campingpladsen: 5
Campingpladsen lige uden for Nysted skal også have en karakter, fordi karaktergivning virker
mest troværdig, når man anvender hele skalaen, og her får vi brug for en af dumpekaraktererne, og det endda på trods af, at vi ikke har set noget nær halvdelen af de faciliteter, der afgør, om en campingplads er god eller ej. Da vi skulle besøge stedet, var det rimelig dårligt vejr, så vi vadede igennem kulde og blæst med vores to pessimistiske børn, og det var alene udsigten til fri leg på campingpladsens storslåede legearealer, der holdt moralen nogenlunde høj: ”Om er øjeblik er vi fremme. Så kan I lege. På en kæmpe legeplads, som vi har læst om på nettet. Og I kan også få is”.
Og så nåede vi endelig frem. Og fandt kiosken/receptionen, der virkede hyggelig, og hvor de både solgte is og kaffe, og vi forsynede os så rigeligt og stillede os op til skranken, og det blev vores tur, og vi fortalte manden, at vi lige var kommet til Nysted og glædede os til at holde ferie og havde læst om campingpladsens overdådige legeplads, og nu var vi kommet for at slippe vores børn løs. Vi spurgte, om vi skulle betale noget for børnenes leg, og hvordan de ligesom håndterede deres legepladser, som vi kunne se tårne sig op ude foran den lille receptionsbygning.
Manden kiggede mig i øjnene, lænede sig lidt tilbage i sin stol og sagde ganske roligt:
-Legepladsen er ikke tilgængelig.
-Øh, hvad mener du?
-Legepladsen er ikke tilgængelig for andre end pladsens gæster. Vi har prøvet det andet, men der kom alt for mange besøgende.
-Men den er jo tom?
-Ja, men sådan er reglerne.
-Så vores børn må ikke lege på jeres tomme legeplads, selvom vi oveni købet vil betale for det. Bare fordi I en gang har vedtaget en regel?
-Det er korrekt.
Og så stillede vi ellers vores is og sodavand på plads igen og begyndte at traske hjemad, mens vi forsøgte at forklare vores børn, at der alligevel ikke blev noget af is og legeplads, og at vi måtte finde på noget andet. Og alle, der har børn eller har oplevet børn eller har hørt om børn eller har set andre menneskers børn, ved, at det er en vanskelig opgave, og jeg synes egentlig, at de efter omstændighederne tog det pænt. Men jeg kan huske, at jeg tænkte, mens jeg gik og skumlede, at denne her campingplads fortjente en røffel af servicepolitiet (ja, der burde findes et servicepoliti) eller en sviner på Trustpilot eller måske en dårlig karakter i en børneopdragelsesblog. Og her er vi så fremme ved det, det hele handler om, nemlig karakteren, og jeg kan umuligt lade en campingplads bestå, når de kører efter noget så udansk som ”en regel er en regel, fordi det er en regel-princippet” og derfor må jeg give denne campingplads 5, og den eneste grund til, at de ikke får 03 er, at jeg ikke har set andet end receptionen, og derfor i princippet ikke aner, om det her er campingpladsen over alle campingpladser, campingpladsernes moderskib, campingpladsernes holdkaptajn, Laudrup eller Indurain. Jeg ved ikke andet om den, end at den har skuffet mine børn, og det må man aldrig gøre, hvis man vil have en god karakter på denne her blog.
Zoo: 11
Guldborgsund Zoo ligger ikke i Nysteds baghave, men skal alligevel have en karakter, fordi det så afgjort er værd at tage et smut til Nykøbing for at besøge denne hyggelige have, der i særlig grad henvender sig til børn mellem 2-10 år. Der er en tiger, der er aber, der er skildpadder, der er legepladser med nedgravede dinosaurusfossiler, en vulkan med rigtig røg og storslåede legepladser, hvor der virkelig er tænkt på, hvordan verden ser ud med børneøjne. Hvad mere kan man ønske sig (når det så oven i købet også er rørende billigt)? Karakter: 11
Nysted Bibliotek: 13
Og så er der biblioteket. For et par år siden fandt vi ud af, at man selv kan lukke sig ind på provinsbiblioteker uden for normal åbningstid, og at det ofte er en guldgrube for sommerferiebørn, der lige har brug for at lege med noget nyt legetøj eller læse nogle nye bøger. Så vi oprettede os naturligvis som brugere på biblioteket i Nysted, og det viste sig hurtigt, at det slår alle andre provinsbiblioteker med adskillige hyldemeter. Det er simpelthen så hyggeligt og varmt og velekviperet inden for sørøverskibe, udklædningstøj, dukkehuse, gyngeheste og brandbiler, at det nærmest kun overgås i fantasien. Det kan godt være, at biblioteker i mange kommuner lever en kummerlig tilværelse, men det er i hvert fald ikke gået op for biblioteket i Nysted, at det er et udkantsbibliotek og gudskelov for det. Eneste minus er, at biblioteket er så lækkert, at det tiltrækker borgerne uden for åbningstiden, hvilket betyder, at jeg bliver nødt til at tysse på mine legende børn, og det er jo aldrig sjovt, når man forsøger at koncentrere sig om at læse Tipsbladet. Karakter: 13.
Legepladser: 5
Som forælder udvikler man en særlig radar for legepladser, og her står det godt nok sørgeligt til i Nysted (hvilket gør campingpladsens antilegepolitik endnu mere ærgerlig). Der findes tre tilgængelige legepladser i byen - den ene i mere sørgelig stand end den anden. Nede ved havnen er der en lillebitte legeplads med en ramponeret rutsjebane, der nærmest er lodret og oven i købet slår et lille knæk, som gør den til en interessant helbredsprøvelse, så er der en vippe, to gynger og fem bjælker, der vist skal forestille en halvhjertet jorden-er-giftig-bane. Ikke imponerende. Men dog bedre end den mildest talt tyndslidte legeplads ved idrætspladsen, som tydeligvis har synet hen i mange år, og som mine børn vist er de eneste, der har leget på i nyere tid. Så er det lidt bedre ved den kommunale skoles legeplads, men igen er der tale om gammel sag, der trænger til en kærlig hånd, og det virker ærlig talt besynderligt, at en by, der nyder godt af turisme, ikke investerer et engangsbeløb i en bare nogenlunde anstændig legeplads, for hold da op, hvor er det sølle. Man kunne også overveje at give adgang til den lokale børnehaves legeplads, i stedet for at den bare skal stå ulåst og ubenyttet hen i juli måned. Karakter: 5
Indkøb: 8
Dagli’ Brugsen er hyggelig, og Netto er almindelig, og det er rart, at der er to supermarkeder, så man kan variere lidt, men ellers er indkøbsmulighederne ikke overdådige. Der er en slagter, en pølsemand, to genbrugsbutikker, et par pizzeriaer og en bager, men ellers ikke så mange specialbutikker, og man fornemmer, at det er længe siden, at Adelgade oplevede sin storhedstid som brusende Korsbækagtig forretningsgade. Det er for eksempel lidt ærgerligt, at man som turist ikke har mulighed for at gå på cafe eller restaurant på byens hovedgade - men så må man tage en fransk hotdog og gå ned på havnen igen og bare erkende, at juli ikke er nok til at holde liv i en masse butikker, og jeg noterede mig, at byen har et teater/biograf, hvor der jævnligt afholdes arrangementer, og hvis jeg en dag bliver formand for borgerforeningen i Nysted, vil jeg helt sikkert foreslå, at dette hus også leverer nogle arrangementer i juli måned, for det ville være fedt med bare en lille smule mere handels/oplevelsesliv oppe i byen. Karakter: 8
Grillbaren: 11
Ved Molen er en is- og grillbar, som man ikke kan sætte en finger på, så det vil jeg lade være med. Vi var derinde og få to fisketallerkner, en pølse og en parisertoast, og det første, der mødte os var lynhurtig betjening, en humoristisk bemærkning og et plaster til den ældste, der havde slået sin finger- sådan! Senere sørgede de for at lukke døren, så det ikke trak, og der var i det hele taget et dygtigt opmærksomt personale, der på intet tidspunkt lod os vente. Og maden- den var lige præcis så lækker og snasket, som den skulle være. Og hatten af for en grillbar, der både har flæskestegs- og bøfsandwich på menuen. Det må røre ethvert barn af halvfemserne, og der er ikke en ærlig kinagrill i kongeriget, der kan slå Ved Molen, når det kommer til udbud inden for pølse og burgergenren. Og is-delen er også imponerende, og hver gang vi har været der, er det gået hurtigt. Og min is-spisende familie fremhæver følgende: Hjemmelavede vafler, forskelligt slags guf og et glimrende udvalg af krymmel. Selv har jeg bemærket, at de altid har kaffe på kanden, også når klokken er 8:30 om morgenen, og de ikke officielt har åbent. Så endnu en gang: ikke en finger at sætte på Ved Molen, som selvfølgelig skal have karakteren 11
Svømmebadet: 10
Man ved, man er kommet til provinsen, når folk lader jakker, sko og tasker stå i omklædningsrummet, mens de er ude at svømme. Det er lidt ligesom med de der kasser med nye kartofler om sommeren, hvor folk selv skal lægge penge i en kasse. Total tillid. Total dansk. Vi var i Kettingebadet i dag, og det var en god ide, for det var alt for varmt til at være på landjorden, så valget stod mellem stranden og Kettingebadet, og vi valgte det sidste, fordi vi tænkte, at alle andre nok havde valgt stranden- men det havde de nu ikke. Der var pænt besøgt.
Min ældste søn elsker ganske enkelt Kettingebadet, hvor der ifølge ham er lige den rette type lavtvandsbassin og det rette legeudstyr. For en seksårig synes Kettingebadet at være lykken. For børn over ti er det måske lidt kedeligt facilitetsmæssigt, men for de små vandhunde, er det et slaraffenland. Og så må jeg igen lige rose tilliden. I Kettingebadet er der en ubemandet is/slik/sodavandsbåd, hvor man tager, hvad man skal bruge og overfører pengene på Mobilepay. Og der er ingen, der tjekker ved indgangen om man har betalt- for selvfølgelig betaler man da for at komme ind i Kettingebadet. Det er ganske enkelt beundringsværdigt tillidsfuldt, og svømmebadet skal have karakteren 10.
Alt i alt en fortræffelig ferie i en overset perle, hvor atmosfæren og stemningen er noget helt særligt, og hvor der er rigeligt at tage sig til, hvis man ligesom os kan lide at bevæge sig i et langsomt tempo. Og vi fik faktisk ikke en gang besøgt Orgelmuseet eller udstillingen Inferno, ligesom det ikke lykkedes mig at få overtalt min sejlerforskrækkede familie til at tage på sælsafari, så det må blive næste gang- for vi vender helt sikkert tilbage til Nysted.
Og lad mig endnu en gang minde om, at jeg er på jagt efter gode tegnere/malere til siden her, hvor jeg drømmer om, at alle mine indlæg med tiden kan blive illustreret af dygtige kunstnertyper. Så hvis du kan tegne eller male og har lyst til at lave et billede til et indlæg, så send mig endelig en mail.
Tak fordi du læste med og husk, at der kommer et nyt indlæg her på siden hver fredag- i de næste 16 år.
