#362 Valg, krig og forårsfornemmelser

Sikke en uge. Jeg stod og underviste i det mægtige auditorium på mit arbejde, da jeg pludselig kunne mærke telefonen vibrere nede i lommen. Flere gange. ”Hm..der plejer ikke at være nogen, der skriver nu.” Jeg fandt en diskret lejlighed til at kigge efter, og jeg havde fået to beskeder med næsten samme ordlyd: ”Jeg tror sgu, hun udskriver det nu. Mette trykker på knappen”. Ja ja, jeg er gammel samfundsfagslærer og omgiver mig med en del politiske nørder. Men der var også en studerende, der havde opsnappet nyheden, hvilket undrede mig - han burde jo være hundrede procent opslugt af mit medrivende oplæg om didaktiske relationsmodeller, men han råbte ud i rummet: ”Der skal være valg d. 24, marts.”

Okay. Så var valgkampen ligesom skudt i gang.

Om aftenen var der partilederrunde i fjernsynet:

-Hvorfor sidder far med hovedet helt inde i skærmen?

-Det kan I lige så godt vænne jer til, sådan bliver det de næste tre uger.

---

Et par dage efter blev der trykket på en anden stor knap. Det var Trumps knap med de store missiler. For nu skulle der være bål og brand i Mellemøsten. Jeg sad i en bil på vej til fodboldstævne med den yngste og hørte nyheden i radioen. Det lød voldsomt. Eksplosioner i Teheran, Bahrain og Qatar. Min første tanke var: ”Gad vide om Trump egentlig ved, hvad han kaster sig ud i? Iran er jo et kæmpestort land.”

-Hvad sker der, far?

-Det er Trump, der bomber et land nede i Mellemøsten.

-Men er han ikke med i Netto? Hvorfor bomber han så?

-NATO. Det hedder NATO. Han bomber, fordi Iran ikke må få atomvåben.

-Hvorfor?

-Fordi så er de bange for, at de kan bombe USA. Derfor vil han stoppe dem nu. Når et land først har atomvåben, kan man ikke gå i krig mod dem.

-Hvad med Rusland? De er da i krig, og de har også atomvåben.

-Øh ja, verden er lidt svær at forklare lige nu. Det er nok bedst, hvis du bare tænker på fodboldkampen.

---

Om mandagen, på vej i skole på ladcyklen, spurgte jeg den yngste, hvem han ville stemme på, hvis han kunne.

-Mette Frederiksen. Hun har jo altid været statsminister.

-Ja, det har hun nærmest været hele dit liv. Hvem skulle det ellers være, hvis det ikke skulle være hende?

-Troels Lund Povlsen.

-Hvorfor?

-Fordi jeg kender hans navn.

-Okay. Fair nok.

 Næste morgen spurgte jeg ham igen:

-Vil du stadig stemme på Mette eller Troels?

-Nej, nu vil jeg stemme på ham "nok er nok, jeg går klima-amok". Jeg kan godt lide hans plakater.

-Okay, ja, Mads fra SF, ja, de plakater har du talt om før.

---

Alligevel en vild uge. Fyldt med nyheder og omstillinger. Fra Christiansborg til Mellemøsten til valgplakater, partilederrunder, pensionsudspil, købte mandater og spritnye meningsmålinger. Samtidig med at foråret har besluttet sig for at ankomme med fuld kraft og aflive en af de mest brutale februar-måneder, jeg kan huske at have gennemlevet.

En nærmest absurd kontrast mellem alvoren i verden og sollyset der fylder os med energi og vitaminer. Og minder os om, at det kan være okay at være menneske. Og som får drengene til at slukke skærmene og søge ud mod vennerne og trampolinen. Og blomsterne og ukrudtet til at trænge op igennem jorden og rillerne i fliserne. Som om både børn og blomster har ligger på lur og ventet på, at sneen skulle forsvinde og foråret skulle komme.

En vild uge med breaking News og lidt for mange omstillinger

Tak fordi du læste med.