top of page
jesperkoerstz

#159 Skak og mat


Foto: Unsplash.com


Herhjemme er vi ikke matematiske genier. Vi er vel knap nok matematiske. Jeg lærte selv at hade matematikken i en ung alder, da jeg havde en, ellers sød, matematiklærer, der anvendte lad-mig-høre-alle-i-deres-lektier-princippet, hvilket betød, at jeg sad rystende nervøs og ventede på, at det blev min tur til at stjæle et facit hos sidemanden eller sige sætningen: ”Jeg har desværre ikke fået lavet mine lektier i dag”. Jeg kendte udmærket konsekvensen ved ikke at lave det, men lavede det ikke alligevel. Aner ikke hvorfor. Måske fordi børn ikke er logiske (fordi de ikke har lært matematik). Måske fordi der i mit hjem ikke var tradition for, at de voksne dobbelttjekkede, når børn sagde: ”Jeg lover, at jeg ikke har noget for”. Derfor kom jeg hurtigt bagud og fik et forkvaklet forhold til faget. Matematik blev noget svært, noget ondt, noget åndssvagt og noget, som det gjaldt om at undgå.


Indtil jeg mødte Tipstjenesten. Min far kunne godt lide at tippe 13 rigtige, eller i hvert fald gøre forsøget, og han lærte mig, at der var noget, der hed reducerede systemer. Hvad var nu det for noget? Jeg besluttede mig for at undersøge, hvordan man kunne optimere sine muligheder for at score kassen og med denne politisk ukorrekte motivation, fik jeg pludselig smag for procentregning, plus og gange, som var forudsætningen for at udfylde systemtips af den mere avancerede slags. Tænk hvis jeg kunne bliver så rig, at jeg kunne få en kæmpevilla med fodboldbaner, tusind kasser sodavand og et rum fyldt med slik (min ultimative barndomsdrøm). Så pyt med at jeg blev nødt til at lære en lille smule matematik.


Og så var der skak. Min mor lærte mig spillet, og jeg kunne hurtigt mærke, at det var anderledes end de andre spil. Her var der ingen terninger, kort eller tilfældigheder, og det handlede alene om at tænke sig om. Og jeg havde flair for det. Jeg nåede hurtigt et niveau, hvor jeg kunne spille med de voksne, og selvom mine hjerne var matematisk understimuleret, var der alligevel et center her, der blev aktiveret. Kombinationen af logik, strategi og analyse passede mig åbenbart godt, og så måtte jeg leve med, at det foregik på et koordinatsystem og var lidt matematiknørdet i sit udtryk. Det her var jo sjovt.


---


For nylig læste jeg så om en stor undersøgelse, der viser, at børn med veludviklede matematikkompetencer klarer sig bedre her i livet. De får bedre jobs, bedre karrierer og tjener flere penge.


Sikke noget lort.


Altså, jeg har jo klaret mig fint nok, men kun med hjælp fra Tipstjenesten og skakken. Og helt grundlæggende aner jeg jo ikke en brik om matematiske principper. Og hvordan skal jeg lære mine børn noget, jeg ikke selv forstår? Hvordan skal jeg kunne støtte dem? Og det er jo ofte mig, der sidder med dem om eftermiddagen og dermed mig, der burde stimulere dem og sige: ”Nu skal du finde din passer og sige dit yndlingsprimtal, mens du skriver hypotenusen af pi i anden ”. Men jeg aner jo ikke, hvad det betyder. Og hvad nu, når de kommer med alle deres spørgsmål? Og vil have hjælp? Får jeg det så ligesom den gang i skolen og mærker angstens sved, mens jeg med bævende stemme fremstammer: ”Far har lidt meget at se til for tiden, måske er det bedst at vente til mor kommer hjem fra arbejde”.


Derfor bliver jeg nødt til at overkompensere med det, jeg kender. Altså skakspillet. Jeg bliver nødt til at spille med dem begge, og lige nu træner jeg mest med den 4-årige, ham, der sparer gevaldigt på s’erne og derfor kalder det gak og gakmat. Og han er i hvert fald vild med det.


Men måske kan jeg bruge skakken til at snige matematikken ind i begge drenges hjerner. Og hvis de så samtidig undgår at få lærere, der anvender lad-os-høre-alle-børn-i-deres-lektier-princippet. Og hvis vi så også hjælper dem med at tjekke deres tasker, når de siger, at de ikke har noget for. Og oven i købet fortæller dem, at matematik er noget vigtigt, som alle børn skal lære.


Ja, så kan det vel for pokker være, at de kan fatte det. I hvert fald noget af det. Jeg vil have det vældig svært med at være tvunget til at ty til det eneste andet middel, som jeg ved med sikkerhed virker: Nemlig hasardspil og reducerede tipssystemer.


Tak fordi du læste med.



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires


bottom of page