Hvordan kan man finde på at kalde sit cirkus for Cirkus ifølge Bubber 2? Jeg forestiller mig, at
Bubber er gået ind i cirkusdirektør Berdonis (fedt navn i øvrigt) skurvogn og har krævet en klækkelig lønforhøjelse for at tage sprechstallmeister-tjansen endnu en gang, og så har Berdoni snoet sig for at holde på sin fallerede kendis: ”Vi ikke har så mange penge i den cirkus, men du kan få fin fin titel.” Og Bubber har tænkt sig om og konstateret, at jobbene ikke står i kø i post-løbe-væk-med-barnepigen-perioden, og så har han nikket ja under betingelse af egen skurvogn og et årsforbrug af popcorn. Han er trods alt den originale Bubber. Ham fra badekaret. Og tv-programmerne. Med det venlige smil og ansigtet, der aldrig rigtig bliver voksent.
Så nu hedder det cirkus ifølge Bubber 2, og da vi besøgte det, lå det presset sammen på en græsplæne i Nordvest ud til Borupsallé omgivet af indfaldsveje og københavnsk infrastruktur. Ikke den optimale placering for et hæderkronet gammelt cirkus, men sikkert det mulige kompromis i forhold til at bevare traditionerne til en fornuftig pris: ”Ja ja, det larmer lidt i den Nordvest, men det plejer at gå fin fin, og det koster kun det halve af den Fælledpark”.
Og cirkus er måske netop kombinationen af tradition og mådehold. Og det er måske også derfor, at de foretrækker kontanter frem for dankort og sætter skilte med påskriften ”hurtigkasse-kun kontanter” op i alle deres boder. Som om Berdoni for længst har erkendt: ”At cirkusmennesker arbejder bedst, hvis de får penge i kuvert efter stur stur nummer.” Og hvorfor lave om på noget, der har virket i mere end 50 år? Og som oven i købet giver visse regnskabsmæssige fordele.
Så vi måtte stampe kontanter op ad jorden til slush ice og popcorn og finde vores pladser i teltet, som viste sig at være midt imellem mennesker af alle tænkelige slags: Tykke og tynde, grimme og pæne, uvorne unger, søde børn, mænd med store fadøl og kvinder med rigeligt at se til. Samme sjældne blanding som på et fodboldstadion på nær den mere ligelige kønsfordeling. Cirkus taler tilsyneladende til alle, hvilket måske hænger sammen med, at mange af os har cirkusminder fra vores egen barndom. Dengang hvor det vrimlede med omrejsende cirkusser. Hvor de stoppede i alle byer med en dagligbrugs og en folkeskole. Hvor solen altid skinnede om sommeren, og der lå en halv meter sne om vinteren.
Men nu er det nutid, og i nutidens cirkus, kommer den originale Bubber ind og præsenterer Cirkus ifølge Bubber 2, som er et sammensurium af østeuropæiske artister, heste, hunde og mennesker, der hedder Berdoni til efternavn.
Her er et par højdepunkter:
En mand, der ligner en af skurkene fra Sopranos eller Håndlangerne, som er virkelig god til at balancere på en stige.
Et ukrainsk ægtepar, hvor manden er så stærk, at han kan løfte en fem meter lang jernstang plus sin kone, med tænderne (måske derfor Putin har så svært ved at nedkæmpe dette folkeslag).
En italiensk klovn der falder på halen, får buksevand og klasker et æg ud på panden, hvilket får både min fireårige og niårige søn til at sprutte af grin samtidig.
En mand der jonglerer med ni bolde på en temmelig cool måde.
Trapez-artister der laver triple-salto med bind for øjnene og får min kæreste til at holde hånden op for munden af indestængt spænding.
Og et par lavpunkter:
Numrene med dyr. Der var både et hestenummer, et ponynummer og et hundenummer, og de var bare ikke specielt gode. Publikum mistede interessen, og måske er tiden løbet fra indslag med dyr, der skal pakkes ind i ubehageligt cirkusseletøj og have flittige slag med pisken for at makke ret. Hvis jeg var konsulent i cirkusbranchen, (nok verdens dummeste specialisering for et konsulenthus) ville jeg sige, at de skulle pilles ud med det samme. Også selvom det vil være et hårdt slag for selvforståelsen og få flere Berdonier til at rive sig i håret og sige: ”En cirkus uden dyr er ikke en rigtig cirkus”. Men tiden er ganske enkelt løbet fra det.
Ligesom den er løbet fra letpåklædte piger uden anden funktion end at være letpåklædte. Hvorfor holder cirkusbranchen stædigt fast i, at et jonglørnummer bliver bedre, hvis boldene bliver kastet til ham af en kvinde uden bukser på? Er skurvognene virkelig så meget i bevægelse, at det år efter år lykkedes dem at undslippe væsentlige ændringer i samfundsnormerne på områder som sexisme, ligestilling og dyrevelfærd?
---
Men til trods for det skal du tage i cirkus alligevel.
Først og fremmest fordi det er solid og professionel underholdning, der formår at skabe sammenhængskraft mellem forskellige slags mennesker, men også forskellige generationer. Vi sad tre generationer sammen, og der var rigelig underholdning til alle.
Og også fordi vi skal støtte op om skæve og skøre institutioner, som giver noget farve til tilværelsen og som oven i købet sikrer arbejde til en rumænsk billet-afriver uden tænder og en gangstertype med spidskompetence i at ”stå på stige.”
Cirkus ifølge Bubber 2 er en traditionsbunden og mådeholden tidslomme, og hvis du bare lader som om, du stadig befinder dig i 1995, skal du nok få en fornøjelig eftermiddag i teltet fyldt med cirkusmusik, Berdonier, kontanter, den originale Bubber, forpinte dyr, letpåklædte piger og en hel stribe svinedygtige artister.
Tak fordi du læste med og god tur i cirkus
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
