top of page

#223 Regelrytteren


Tegning: David Seeberg

Regelrytteren er en mand på 42, der altid kører med cykelhjelm, gul vest og reflekser om buksebenene. Han rækker armen ud til siden, når han skal dreje og løfter venstre hånd, når han skal bremse. Mange tror, at det er ligegyldigt, om man løfter højre eller venstre hånd, men regelrytteren ved, at det er venstre hånd, der er den rigtige. Og som han siger: ”Hvorfor vælge noget forkert, når man kan vælge noget rigtigt.”


Regelrytteren er også god til at komme til tiden. Faktisk exceptionelt god. Måske skyldes det hans digitale armbåndsur, som er indstillet efter moderuret nede i Schweiz. Måske skyldes det, at han lærte i spejderkorpset, at der ikke er noget værre end folk, der altid kommer fem minutter for sent. Under alle omstændigheder sker det ofte, at han er den første, der dukker op til møderne i det lokale forældreudvalg i børnenes børnehave. Så sidder han der med børnehavelederen og spiser surdejsbrød og gulerodsstænger og siger sætninger som: ”Vi må da ikke håbe, at de andre forældre har glemt, det er i aften” og ” alligevel fascinerende, hvis ingen når frem til klokken 19 ha ha.”


Når mødet går i gang, er han altid aktiv og engageret. Regelrytteren elsker at tage affære og finde på nye tiltag. For eksempel havde han bemærket, at mange børn fik både flødeboller og chokoladekage, når de havde fødselsdag, og derfor besluttede han sig for at holde en tale for forældrerådet, hvor han henviste til forskning og undersøgelser, der entydigt viste, at det er usundt for børn at indtage sukker i store mængder: ”Ja, der er faktisk børn i Danmark, der udvikler diabetes, fordi de får for meget sukker”, sagde regelrytteren, mens han kiggede alvorligt på de andre forældre i lokalet. Siden den dag har man ikke set skyggen af saftevand eller bamseboller i Børnehuset, for som regelrytteren altid siger: ”Hvorfor give børn noget usundt, når man kan give dem noget sundt.”


Og han har fikset meget mere end det. Han har fået indført begrænsninger på mooncars, restriktioner på vild leg og sørget for, at ingen af børnene kører på løbecykler uden først at have iført sig forhandlergodkendt cykelhjelm. Han har endda taget ansvar for hygiejnen. Tidligere hændte det, at der kom et barn eller en pædagog ind på stuen med snavsede hænder, men efter en intensiv kampagne med vedholdende og venlige anvisninger, er der nu stort set ikke en hånd eller arm, der får lov at slippe ind uden først at blive udsat for to minutters skrubning med rigelige mængder vand og sæbe.


Og han har ikke tænkt sig at standse her. Der er masser af regler og påbud, der bare venter på at blive sat i verden. Og når ungerne bliver ældre, bliver det endnu bedre. Så kan man både forbyde alkohol og cigaretter og pizzaer og E-tobak og vingummier og knallertkørsel og sene aftner og stævnemøder med det modsatte køn. For børnene har jo brug for, at der er nogle voksne, der træder i karakter og laver regler for dem: ”Så ved alle, hvad man må, og hvad man ikke må, og så slipper vi for, at børnene laver noget dumt, når de ligeså godt kunne have lavet noget fornuftigt.”


Tak fordi du læste med.



Ovenstående tekst har tidligere, i en lidt anden form, været udgivet her på siden. Henover sommeren forsøger jeg at give nyt liv til nogle af de gamle tekster. Husk ellers at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page