Vi vil gerne gøre noget for klimaet herhjemme. Vi har ikke bil, forsøger at begrænse flyvning og er endda gået fra at være en kød-med-kartofler-og-sovs til overvejende-vegetarisk-med-kød-en-gang-imellem-familie. Og det føles godt. Og rigtigt. Let´s face it. Sydeuropa er i flammer, havene stiger, isen smelter, og vi kan ikke blive ved med at vente på, at andre går forrest, ligesom vi ikke kan tillade os at lære vores børn, at enkeltindividers indsats ikke gør en forskel (selvom man godt kan tænke det i sit stille sind engang imellem).
Så i opdragelsens hellige navn forsøger vi at gøre noget, og det er som regel også okay og givende. Som jeg har skrevet tidligere, er der mange positive effekter ved klimahandling: Man bliver sundere, får frisk luft, det er billigere osv. Ja, og vi er altså også blevet bedre til det med maden, både det med madspild og flere planter. Og jeg vil endda sige, at vi kan klappe os selv på skulderen og være tilfredse, og at det her kunne være et hyldestskrift til den bæredygtige familie…..hvis altså ikke, det var for to forhold: Frokost og madpakker.
Frokosten først. Jeg er vokset op med rullepølse og leverpostej. Jeg er et Rullepølse- og leverpostejbarn fra 80’erne, og jeg kan simpelthen ikke finde klimapålæg, der smager ligeså godt. Kun kartoffelmadder. Og man kan ikke leve af kartoffelmadder. Jeg kan så supplere med sild og makrel og tun, men er det overhovedet klimavenligt? Tun er da helt sikkert ikke, når det skal transporteres flere hundrede kilometer. Så hvad gør man så? Og sig ikke, at vi bare skal spise salat til frokost. Det er ikke realistisk. Vi er en rugbrødsnation, vi har rugbrød i årerne, og det ligger i vores DNA at spise det underlige brune brød, som resten af verden finder så eksotisk.
Men så må det jo handle om at hoppe ned i supermarkedet, hvor de er begyndt at prale med klimavenligt pålæg, som har fået sin helt egen hylde og kølemontre. Og ja. Fint. Godt med dig. Forleden prøvede jeg at tage derned og købe fancy veggieprodukter, både postej med nøddehalløj og veggiedeller, men det smager jo helt forfærdeligt, også selvom jeg pøsede godt med remoulade og rødbeder på. Faktisk vil jeg sige, at de produkter, jeg investerede i, levede op til alle mine fordomme om vegetarkost.
Og så er der madpakken. Næsten endnu værre. Mine unger vil kun have kød: Kødpølse, hamburgerryg, leverpostej og spegepølse. Og som snacks salamistænger og ostehaps (som vist også er noget klimarod). Så hvad fanden gør man? Missionen med at lære vores unger at leve klimavenligt, drukner fuldstændig i midt-på-dagen-kødorgier, kødfyldte eftermiddagsmadder og en klimasyndig frokost i weekenden.
Så jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg skal komme ud af frokost- og madpakkeklimakrisen. For jeg vil gerne bridrage til omstillingen, og jeg vil gerne lære mine børn, at det kan være lækkert at være grøn. Men jeg er bare ikke laver-lige-en-lækker-pastasalat-eller-eksotisk-pandekage-aftenen-før type. Jeg har brug for lette løsninger, og allerhelst noget, som jeg kan proppe på noget rugbrød, og som der er en vis sandsynlighed for, at ungerne gider at spise.
Så hvad pokker skal man egentlig gøre?
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments