Nu har yngste pode omsider tabt sin første tand, vi var ved at være nervøse for, om der overhovedet ville komme nye, og jeg skal da love for, at det gjorde underværker. Det havde han åbenbart glædet sig til. Måske fordi de har en konkurrence kørende i børnehaveklassen, hvor læreren har lovet kage, når de rammer tand nummer 100. Måske fordi alle hans venner taler utrolig meget om tabte tænder. Eller måske bare fordi det er et synligt bevis på, at man vokser og er ligesom alle de andre.
Men hold op hvor han talte meget om sin tand: ”Det gjorde slet ikke ondt, ulækkert at det er blod på, hvor er den i grunden lille”. Og så begyndte han at plapre løs om tandfeeen:
-Far, tror du tandfeen kommer, ligesom den gjorde med min storebror?
-Aner det ikke. Jeg ved slet ikke, om tandfeen rykker ud i nye huse.
-Hvor meget tror du, den kommer med?
-Hos din storerbror var det vist tit en femmer.
-Hvor stor tror du tandfeen er? Hvordan kommer den ind? Hvordan ser den ud?
-Jeg ved det faktisk ikke. Jeg ved ikke ret meget om den.
Og det er rigtigt. Jeg ved faktisk ikke ret meget om den. Jeg har aldrig set den. Men jeg ved, at den er gammel. Den fandtes også i 80’erne, hvor den også lagde femmere under hovedpuden, hvilket i grunden er underligt, når man tænker over, hvor meget inflation der der har været i alle de år. Enten følger den ikke med i nyhederne, eller også er den blevet nærig på sine gamle dage?
Dengang pakkede den pengene ind i sølvpapir, men det gør den ikke længere. Nu lægger den dem bare på puden som en direkte udveksling. En femmer for en tand. Måske er den blevet mere direkte, eller effektiv, med årene. Det vil jo faktisk flugte glimrende med den generelle samfundsudvikling. Men det kan måske også skyldes klimahensyn. Måske har tandfeen læst, at det det tager mere end femten år for et stykke stanniol at blive nedbrudt i naturen, og så har det sat en tankerække i gang: ”Som ansvarlig og grøn tandfe, er jeg nødt til at gå forrest med et godt eksempel, og hvorfor overhovedet bruge indpakning?”
Men hvis den alligevel ændrer sig og bliver moderne, burde den måske også overveje, om det giver mening at give penge. Burde den ikke hellere give grønsager eller sunde oplevelser eller måske gode råd til, hvordan man kan leve et bedre eller woke liv (er tandfeen på vej til at blive woke?).
Eller måske har den, ligesom julemanden, besluttet sig for, at det er vigtigt at holde fast i traditionerne: ”Det kan godt være, at vi som ansvarlige eventyrvæsener må tilpasse vores moral og ritualer til den nye tid, men vi kan jo heller ikke fuldstændig udslette os selv. Og hvor fedt er det lige at skulle rejse rundt med broccoli, som ungerne ikke gider æde?”
Nej, penge ved man hvad er, og så kan forældrene også være med til at finde ud af, hvad de skal bruges til, og penge er også så tiltrækkende, at selv store børn vælger at blive ved med at tro på tandfeen, så længe de bare har tænder, der skal tabes.
På den måde er det måske ligefrem fremsynet af tandfeen at benytte sig af penge. Penge fylder mere og mere i samfundet, og alle kan lide dem. Og de kræver intet forarbejdning eller indpakning. I virkeligheden burde julemanden måske lade sig inspirere og konvertere alt gavebøvlet til hård kapital og så klare betalingerne over Mobilepay. De fleste børn har jo mobiltelefoner alligevel. Det ville fandeme være grønt. Og tidsbesparende. Og effektivt.
Hvor kan man i grunden løse mange af verdens store problemer, hvis man bare benytter sig af digititale transaktioner. Men har tandfeen overhovedet adgang til at bruge Mobilepay?
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Og så kan jeg da lige nævne, at sidste uges indlæg har været udgivet i Politiken, og det kan du læse her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments