Far gør rent
Det er søndag, far er alene hjemme og skal gøre hele huset rent. Først skal han lige have en kop kaffe, mens han betragter slagmarken og lægger en strategi: ”Hvis jeg starter med at fjerne alt legetøjet og lægge det op på værelset, kan jeg støvsuge bagefter og måske også tørre fladerne af. Det burde jeg kunne nå inden frokost, og så kan jeg måske hente en sandwich eller en frokostpizza, hvis jeg da ikke skal prøve det nye burgersted, der er åbnet nede i byen. Jeg gider helt sikkert ikke spise rugbrød, når jeg er alene hjemme. I eftermiddag kan jeg klare førstesalen, så nu er spørgsmålet bare, hvilken musik jeg skal høre imens. Skal det være min normale støvsugeplayliste, eller har jeg brug for noget mere stille og roligt til at starte med? Til at komme i stemning. Så kan jeg måske høre Liga i eftermiddag, for det er godt at støvsuge til, men det kræver selvfølgelig, at jeg venter lidt med støvsugningen.
Når han først går i gang, er der mange afbrydelser, fordi musikken skal være rigtig, og fordi der er mange overspringshandlinger, der skal klares. Måske skal der svares på en sms eller en mail, måske skal der oddses, måske støder han ind i en legobrandstation, der trænger til en lille reparation, og måske kommer han i tanke om, at det er lang tid siden, han har talt med en af sine gode venner, og det skal han da også lige have klaret, når han nu er alene hjemme og har masser af tid. Han er heller ikke det, man inden for rengøringsbranchen ville kalde ”grundig”. Han er mere omhyggelig og rolig. Man vil typisk kunne finde pletter på karmene og støv i hjørnerne bagefter, fordi han ikke går så meget op i at flytte eventuelle forhindringer. For ham er det vigtigere, at ”han har været der”, end om det er decideret rent. Han vil også hellere støvsuge rundt om en potteplante end bukke sig ned og fjerne den, fordi hans logiske sans tilsiger ham, at der umuligt kan være opsamlet meget støv sådan et sted. Til gengæld er han langsom. En rengøring vil typisk tage en hel dag, hvis det drejer sig om et gennemsnitligt parcelhus, og når han endelig slænger sig i sofaen efter dagens dont, vil han føle sig udmattet og forvente, at kæresten kommer hjem og klapper ham på skulderen og siger: ”Hvor har du dog klaret det flot. Sikke en heltebedrift. Hvordan kan jeg mon finde en passende måde at takke dig?” I denne fase bliver han, historisk set, rigtig tit skuffet.
Mor gør rent
Det er søndag, mor er alene hjemme og skal gøre hele huset rent. Hun vågner med et sæt kl. 07:50, selvom hun havde planlagt at sove længe, når nu børnene endelig bliver passet. Men nu er hun jo vågen og kan ligeså godt stå op. Hun spiser en portion skyr med granola og drikker en halv kop kaffe med masser af mælk. Og så går hun ellers i gang. ”Det bliver jo ikke sjovere af, at man venter. Det er jo ikke sådan, at støvet bare tryller sig selv væk, hvis man ignorerer det.” Først tager hun tæpperne uden for, så de kan blive luftet. Så ryger dynerne samme vej. ”Når man er i gang, kan man lige så godt skifte sengetøj. Der er ikke noget så lækkert som følelsen af rent sengetøj. Det kunne også være fedt at få ryddet op i ungernes tøjskabe, og i det hele taget ryddet op på deres værelser, når de nu for en gangs skyld ikke er der til at forstyrre.” Hun opdager slet ikke, at hun er sulten og tørstig, før maven rumler højlydt, og da hun omsider kigger på klokken, er den allerede halv to. ”Hvis jeg lige giver den skalle nu og tager de to toiletter og vasker gulvet, så er jeg færdig og kan spise sen frokost med god samvittighed.” Da klokken er halv fem, har hun gjort rent, vasket tøj, ryddet op på alle værelser, skiftet sengetøj, luftet ud, vasket gulv og lavet en lasagne, som bare skal puttes i ovnen.
---
Jeg ved ikke, hvilken tilgang til rengøring, der er bedst, men jeg har næsten aldrig mødt eksempler på par, hvor rollerne er byttet om. Måske handler det om, at piger spejler sig i mødre, der vimser rundt med skurebørsten, og så kommer de automatisk til at gøre det samme. Og måske gør det modsatte sig gældende for mændene.
Hjemme hos os har vi taget konsekvensen og opdelt opgaverne, så hver mand som hovedregel passer sit. Uden at blande sig i den andens arbejde eller renhedsniveau. Det betyder, at jeg kan hygge mig med at støvsuge til musik nede i stuen, mens min kæreste skrubber og afkalker manisk på toilettet oppe på førstesalen. Men nogle gange går det alligevel galt. Nogle gange spørger hun, om jeg ikke også kan støvsuge trappen, hvilket er dybt provokerende, når jeg lige har støvsuget den fem minutter tidligere, og så havner vi på et splitsekund i statistikken over de 80% af par, der skændes over praktiske opgaver i hjemmet. Så er det bedre, når det går ligesom forleden, hvor hun kommer hen til mig, og jeg siger: ”Den der fodliste er umulig at få ren”. Og så bøjer hun sig ned og kører kluden hen over den, og så ryger det hele af med det samme. Og så kan vi ikke lade være med at grine.
Men sådan er det nok bare med rengøring. Nogle gange er det hyggeligt, nogle gange er det parforholdssprængstof, og nogle gange er det noget, man kan grine af sammen. Under alle omstændigheder ser det ud til at være kommet for at blive.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 16 år, og at du altid er velkommen til at skrive en kommentar eller oprette et indlæg i Jagtstuen.
Jeg er glad for at høre, at jeg ikke har ret. Min lokale kaffemand spejler sig også mest i "mor"-karakteren, så måske har der fundet mere ligestilling sted på dette område, end jeg lige gik og troede.
Tjah. Hvis du kendte mig og min mand, så kendte du i hvert fald ét par, hvor det forholder sig omvendt. I første halvdel af teksten, var det - skræmmende nok - som om, du lige var hoppet en tur ind i mit hoved. Og jeg vil vove at påstå, min mand kender rigtig godt til din kærestes tilgang - nok lidt et miks af begge dine rollebeskrivelser. Men konklusionen om, at praktiske opgaver i hjemmet, og de forskellige måder at tilgå dem, skaber gnidninger, kan jeg i godt skrive under på. Uanset, om man kan kan se sig selv i din “far”- eller “mor”-rollebeskrievelse, så er det et minefelt i de første hjem - hvilket for mig se mere…