top of page

#64 Sommerhuset


Tegning: Mette Jensen

Først gør man rent og klipper hæk og slår græs derhjemme, og så tanker man bilen og kører i sommerhus, hvor man gør rent og klipper hæk og slår græs, og så holder man ferie, mens man tjekker, om det snart er tid til at give gelænderet en gang lak og få renset de pokkers tagrender. Og hvad med varmtvandsbeholderen? Der er jo kun varmt vand i ti minutter, og måske er det på tide med en ny håndskubber, for den gamle er godt nok blevet rusten. Og når vi alligevel skal i Bauhaus, kan vi lige så godt få købt de vindueshasper og en større parasol og en gasflaske og en papegøjetang og en ny hækkesaks og havemøbler og et fluenet, så vi slipper for, at fluerne kommer ind, hver gang vi overvejer at gå ud.

Jeg forstår det simpelthen ikke. Altså, jeg forstår godt, at man synes, det er hyggeligt at komme i sommerhus. Jeg forstår også godt, at man køber sommerhus, hvis man er sådan nogle vi-elsker-bare-at-gå-og-renovere-og-lave-gør-det-selv-projekter-typer. Eller hvis man har brug for en base til sine voksne børn og børnebørn. Eller hvis man bor i en anden landsdel eller i udlandet og gerne vil holde ferier med familie og venner. Eller hvis man er folkepensionist og godt kan lide at dyppe tæerne i vandkanten, mens man nyder, at man har fået uanede mængder tid. Eller hvis man bor i en treværelses lejlighed og gerne vil give ungerne et skud natur i weekender og ferier. Eller hvis man er flere børnefamilier, der går sammen og deler udgifterne, forpligtelserne og samværet.

Men jeg forstår ikke de børnefamilier, der allerede har et hus, som knokler for at få enderne til at mødes, som har meterlange to-do-lister, at de også går ud og investerer. Jeg så i et tv-indslag for nylig, at det primært er folk med parcelhuse i forvejen, herunder børnefamilier, der går på markedet og køber sommerhuse netop nu. Har de fuldstændig glemt, hvor meget tid de bruger på deres eget hus, og hvor frihedsbegrænsende det er, når man vælger at eje noget? Man mister jo både økonomisk-, bevægelsesmæssig- og forpligtelsesmæssig frihed, når man pludselig står med ansvaret for endnu en græsplæne, der med sikkerhed også gror i de uger, man ikke lige havde tænkt sig at tage i sommerhus. Og jeg har endnu til gode at høre, om nogle, der synes der fedt at lave et hav af huslige opgaver i deres ferier, og alligevel er det præcis det, de køber, når de køber endnu et hus at holde styr på.

Så hvad er det, der får disse børnefamilier til at spurte ud og købe sommerhuse med alt det ekstra arbejde, det også fører med sig?

---

Måske handler det om fundamental tryghed. Måske har coronatiden gjort os utrygge, og derfor søger vi efter ferieformer, der gør os trygge, og hvad er mere trygt end at have sit eget sommerhus, hvor man kender hver en krog og selv bestemmer, om man vil spille fjerbold, grille eller gå ned til stranden og købe en is, ligesom man gjorde i går og i forgårs.

Eller måske handler det om sammenhold og fællesskab. Jeg har selv kunne mærke, hvordan vi er rykket sammen som familie i coronatiden, og måske passer sommerhuset godt til fortællingen om en familie, der gerne vil være sammen og være uformelle og tage en helt dag i nattøj, hvis det er det, der er behov for.

Eller måske handler det om tilgængelighed og overskuelighed. Verden er lukket, flyene er grounded, og udlandet virker pludselig utrolig langt væk. Hvide Sande derimod: Det ligger, hvor det altid har ligget.

Eller måske handler det om behovet for optimisme. Måske har man brug for nye projekter, der peger fremad, så man også har noget at glæde sig til. Og et sommerhus er jo på alle måder også en investering i fremtiden.

----

Men hvorfor så ikke bare leje et sommerhus, så man kan få alle fornøjelserne og slippe for al bøvlet? Vi har selv lejet sommerhus på Langeland til sommer, og jeg tænker lidt, at vi har fået tryghed, sammenhold, fællesskab, tilgængelighed, overskuelighed og optimisme. Tilsat ekstra sengelinned og en slutrengøring, så vi bare kan sætte os ind i bussen og trille hjemad, når ferien en gang er slut.

Så hvad er det, jeg ikke har forstået, som gør, at så mange går ud og køber sommerhuse i stedet for bare at leje? Du er meget velkommen til at skrive en kommentar eller oprette et indlæg i Jagtstuen, hvis du mener noget om emnet.

Tak fordi du læste med.

 
 
 

4 commentaires


jesperkoerstz
18 juil. 2020

Tak for din besked. Sådan havde jeg faktisk ikke tænkt over sommerhuset før. Som "den rolige base" for mennesker, der lever omskiftelige tilværelser. Jo mere rock'n roll man lever, jo mere har man måske behov for et sommerhus.

J'aime

Teis Thomsen
Teis Thomsen
14 juil. 2020

Dejligt indlæg som altid Jesper.


Trods de mange ligheder mellem alle os danskere er vi heldigvis også meget forskellige. For mit vedkommende er det trygge knorr-lasagne scenarie som Morten skriver om nogle gange rart. Når jeg gennem mit arbejdsliv og hobby som musiker mærker livets uforudsigelige eventyr, kan turen til knorr-lasagnen være meget tiltrængt. På den måde kunne jeg godt forstille mig at falde i sommerhusets forudsigelige fælde en dag.

J'aime

jesperkoerstz
19 juin 2020

Mange tak for din besked. Og vildt god beskrivelse af det ikke-snorlige-liv i sommerhuset med Knorrlasagne og tøjet, der hænger, hvor vi efterlod det. Du har sikkert ret i, at det handler om følelsen af privathed- og at det for mange bare føles helt vildt trygt, at omgivelserne er velkendte. Det er sikkert også derfor, at der er så mange danskere, der år efter år tager de samme steder hen på ferie. Rejser til Gardasøen eller Gran Canaria igen og igen. Måske er danskere bare ikke så eventyrlystne. Måske er vi bare mere et sommerhus- og tryghedsfolk end et backpackerfolk.

J'aime

Morten Riiskjær
Morten Riiskjær
19 juin 2020

Dejligt reflekteret indlæg - som altid! Det er da også pænt fjollet, hvis folk stresser fra privaten til ferien uden nogen som helst overgang eller refleksion - så det håber jeg du tager fejl i.. :-)

Du spørger hvorfor folk køber ekstraboligen frem for at leje. Her er mine tanker..

Jeg tror, at folk gerne vil have det private i kombination med muligheden/friheden til et sceneskift.

Jeg tror, at vi mennesker er mere private, end vi ofte vil være ved. Vi ønsker faktisk ligusterhækken op i en vis højde. Vi ønsker faktisk vores private græsslåmaskine, fordi vi ikke rigtig orker at gå ind og låne naboens. I vores privatejede sommerhus hænger tøjet, hvor vi efterlod det sidst, og der ligger…

J'aime
bottom of page