#360 Fastelavnsbollens år

Nu hvor vi har det hele lidt på afstand, synes jeg det virker relevant at spørge ud i det åbne: Hvad fanden skete der for fastelavnsbollerne i år? De sneg sig ind alle vegne. Og jeg er ellers god til ikke at opdage fænomener og begivenheder. Jeg har for eksempel overset Valentinesday ti år i træk, ligesom jeg vel egentlig kun opdagede fastelavn, fordi min ældste søn pludselig begyndte at fabulere højlydt over, hvad han skulle klædes ud som til festen ovre på skolen.

Men fastelandsbollen har jeg simpelthen ikke kunne overse. Den har været allestedsnærværende i en grad, jeg ikke har oplevet tidligere. Første gang jeg stødte på den var i en nyhedsudsendelse en søndag formiddag, hvor en gruppe løbere hoppede i kulden på Nørrebro og gjorde klar til en superunderlig beskæftigelse, hvor de skulle løbe hen til en bager og spise en fastelavnsbolle og så videre til den næste. Og der var vist ti bagere i alt. Løbet var blevet en international begivenhed.

Og det er jo i for sig selv interessant. Altså at man nu kan blande alt muligt, der intet har med hinanden at gøre, og så gøre det til et event. Måske er det også sådan, at skiskydning og is-tølt er blevet opfundet. Og det åbner da op for nogle virkelig underlige begivenheder og sportsgrene, og måske er det et udtryk for, at vi rent civilisatorisk er nået et nyt stadie, hvor alt det logiske er forsøgt og derfor bliver vi nødt til at eksperimentere med det ulogiske.

Men tilbage til fastelavnsbollen. Jeg så et interview med en livsstilsekspert der sagde, at fastelavnsbollen nu var blevet en livsstilsmarkør. Intet mindre. Og at den siger noget om hvilket segment du tilhører. Tidligere kunne man afgøre det ved at se på personens bil, men nu hvor alle biler er blevet ens, må man kigge efter noget andet. Og her er fastelavnsbollen et godt bud.

For der er jo ”kæmpestor” forskel på, om man går til den traditionelle håndværksbager, til konditoren, køber den som bakeoff i supermarkedet eller vælger at bage den selv. Eller køber den på D´Angleterre, hvor den koster 500 kroner. Ja, det var en anden af årets fastelavnsbollenyheder, hvor jeg var ved at tabe underkæben. Femhundrede kroner for en fastelavnsbolle! Må jeg så bede om mine himmelblå?

Men så kom jeg til at tænke over, at jeg ikke selv har spist en fastelavnsbolle i år. Jeg er ganske enkelt ikke blevet budt en. Og jeg har heller ikke købt nogen selv. Det tætteste jeg var på, var da mine bofæller arrangerede fællesindkøb af fastelavnsboller en dag i vinterferien, men der fik jeg heller ikke slået til. Og så var løbet pludselig kørt. Det viste sig så at være godt nok, for de skulle vist købe dem hos Lagkagehuset, hvor der er E-numre i fastelavnsbollerne, hvilket jeg har erfaret i en anden af de fastelavnsbollecentrerede nyhedsudsendelser i fastelavnsbollens år.

Men jeg har heller ikke givet mine unger en fastelavnsbolle.

Gad vide hvad livsstilseksperten ville sige om det? Antifastelavnsbolleforælderen? Den ikke- indkøbende og ikke tilbydende-sine-børn-en fastelavnsbolle-forælder i fastelavnbollens år. Hvis jeg er heldig, nøjes han med at sige noget i stil med: ”Det kunne tyde på en meget travl familiefar, eller en far, der går op i sunde råvarer og derfor hellere vil sørge for, at familien spiser en masse frugt og grønt”.

Her ville han desværre tage grueligt meget fejl. Sandheden er jo, at jeg ganske enkelt ikke har fået det gjort. Og nu er det muligvis for sent.

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her