Dette indlæg er også udgivet på Point of View international d. 03/02 2021
For nylig var jeg i pølsevognen med min treårige søn, og han fik en rød pølse med brød og det der magiske ketchup, som man kun får hos pølsemanden. Og han blev så lykkelig, at han nu taler begejstret om oplevelsen, hver eneste gang vi cykler forbi. I øvrigt totalt deja-vu til min egen barndom, hvor jeg for cirka 35 år siden nød samme menu og blev præcis ligeså lykkelig som ham. Pølsevognen er nemlig et sted med gode børneoplevelser og stærke traditioner, hvor menuen ikke lige lader sig blæse omkuld af modeluner og pludselige indfald.
D.18. januar havde pølsevognen så 100 års fødselsdag, og der blev i den anledning skrevet adskillige hyldestartikler, hvor der blandt andet blev filosoferet over, hvor vildt det er, at alle danskere fra Stauning til Dirch Passer til Kronprins Frederik og Michael Laudrup har en fælles referenceramme i oplevelsen af at stå ved en god gammeldags pølsevogn.
Men ingen af artiklerne handlede (mig bekendt) om pædagogik, og det er en fejl, for der burde være en regel om, at alle børnefamilier skulle frekventere en pølsevogn mindst en gang årligt - og nu skal jeg fortælle hvorfor.
For det første er pølsevognen et fantastisk sted at lære, at det er okay at være grim. Alt omkring pølsevognen jo faktisk grimt. Det er pangfarver, syntetiske materialer, pølsetarme, paptallerkner og masser af skrald - og intet i verden er måske grimmere end et menneske i færd med at tage første bid af en ristet hotdog med det hele. Har du nogensinde tænkt over, hvordan du selv ser ud i den situation? Og det tror jeg bare er meget godt for børn at lære. I en verden hvor mange bruger oceaner af tid på at tage perfekte billeder til Tinder, og hvor skønhedsidealet (stadig) er det slanke og smukke menneske, er der noget sundt ved at opleve, at alle er lige grimme, når de står i pølsevognen med remoulade på trøjen og ristede løg i skægget.
For det andet er pølsevognen et oplagt sted at lære om demokrati. Ligesom fodbold tiltrækker pølsevogne mennesker fra alle samfundslag, og man ser jakkesæt, kitler, kansas- og joggingbukser i en befriende mangfoldig pærevælling. Og hvor står man ellers så tæt med mennesker, som er helt anderledes end en selv? Oven i købet i en intim (og grim) spisesituation, som på en eller anden måde forbinder folk. Ja, jeg ved ikke præcist, hvad det er - om det er pølserne, pølsemandens evne til at være diskret og smilende, eller om det bare er smalltalk-glade mennesker, der spiser hos pølsemanden, men hold op hvor falder man tit i snak med andre mennesker i en pølsevogn. Jeg har både oplevet det, når jeg har ventet på en hurtig fransk hotdog, og når jeg har væltet forbi pølsedamen midt om natten i en ordentlig brandert. Altid står der nogen klar med et smil eller en venlig bemærkning. Og i en tid, hvor mange mennesker søger sammen med dem, der ligner dem selv mest, både i forhold til skoler, boliger, jobs og uddannelser, er det nok meget fint, at der er et sted, hvor børn kan opleve, at mennesker kan være forskellige. Og at man sagtens kan have en god samtale med dem, som man ikke lige hænger ud med til daglig.
For det tredje er pølsevognen et godt sted at lære, at det er okay at være usund en gang imellem. For lad os være ærlige: Vi går ikke i pølsevognen for at få en god salat eller se, om de har fået en eksotisk kalkunpølse. Vi går i pølsevognen, fordi vi vil have kød og fedt og sukker og forkæle os selv med noget, der er megausundt på den allermest snaskede og lækkersultne måde. Pølsevognen handler om selvforkælelse og pædagogisk ukorrekthed, og i et samfund, hvor der fokuseres utrolig meget på sundhed, vegetarisme, mindre kødforbrug og masser af grøntsager, er det bare rigtig fint for børn at opleve, at forældrene en gang imellem siger: ”fuck det, jeg har mest lyst til en ristet hotdog”.
Og derfor skal du gå i pølsevognen med dine børn. For at vise dem charmen ved det grimme, det mangfoldige og det usunde – og for at give dem en god oplevelse med en rød pølse og det der helt fantastiske pølsemandsketchup.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 15 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du altid har mulighed for at skrive en kommentar eller oprette et indlæg i Jagtstuen.
