Nogle gange bliver jeg doven og får lyst til at snyde. Jo, fandeme så. Jeg får lyst til at finde ud af, hvor gærdet er lavest og springe over lige netop der. Måske er det meget naturligt, når man som jeg har valgt at udgive et indlæg om børneopdragelse hver fredag i 16 år. Så må der komme kortere eller længere perioder, hvor energien ikke er der, og hvor man har lyst til en nemmere løsning.
Og derfor blev jeg også glad, da jeg læste om Chat GPT første gang. Der var den sgu. Der var slamberten, der kan hjælpe mig, når jeg ikke orker at opfinde den dybe tallerken og gerne vil udgive noget anstændigt og måske endda originalt alligevel. Computeren, der er kreativ, computeren, der kan skrive skønlitteratur, computeren der kan udkonkurrere alverdens skribenter og kreative sjæle, fordi den ganske enkelt har en ubegribeligt meget større hjerne end vi mennesker.
Så nu skulle det være. Lige her efter nytår. Hvor vi har travlt og bruger det meste af vores vågne tid på at finde ud af, hvordan vi skal komme sikkert igennem snedriverne. Men hvad vil jeg så have robotten til at skrive? Noget klogt, helt sikkert. Sådan noget med forskning og referencer og fodnoter og den slags. Når man alligevel skal snyde, kan man ligeså godt gøre det med stil. Og det er jo faktisk genialt. Så kan jeg sætte min kunstigt intelligente ven til at skrive noget ekstremt klogt, når jeg er allermest doven og på måde komme til at fremstå kreativ i mine kreative perioder og ultraklog i de andre. Totalt win win. Og maskinen er ligeglad og behøver heller ikke at blive krediteret eller nævnt for den sags skyld (i grunden et meget sympatisk og overskudsagtigt karaktertræk, som mange mennesker godt kunne tage ved lære af).
Nå, men jeg satte mig altså for, at den skulle skrive en ekstremt klog tekst til mig, og hvad er klogere end noget, der har med forskning og gøre, så jeg bad den svare på, hvem der er den vigtigste pædagogiske forsker nogensinde i Danmark, og her svarede den uden tøven (den tøver nemlig aldrig, hvilket også er et forfriskende træk i forhold til mennesker), men svarede blot NFC Gruntvig og remsede så en masse grunde op til, at han har været ekstremt betydningsfuld.
Men som den durkdrevne amatørforsker jeg selv er, skyndte jeg mig at følge op med et kontrolspørgsmål og spurgte, om den nu også var sikker på, at Grundtvig kunne betegnes som en forsker. Og her var den også hurtig og uden tøven og svarede, at man ikke kan betegne Grundtvig som en forsker i moderne forstand.
Og så var det jeg blev lidt mistænksom i forhold til min nye ekstremt begavede ven.
For nok havde jeg ikke spurgt ind til forskere i moderne forstand, men jeg havde nu nok en antagelse om, at min robotven primært ville levere svar, der kunne anvendes i nutiden.
Men måske havde jeg bare været for utydelig. Og hvorfor også gå omveje og spørge til forskere, når nu hele formålet er at snyde og få skrevet en færdig tekst, der får mig til at virke ekstravagant klog, når jeg er allermest doven.
Så jeg prøvede at gå mere lige på og hårdt: Skriv en kort og klog samfundskritisk tekst om børneopdragelse. Tænke tænke tænke. Tre sekunder senere kom teksten:
"I et samfund, der priser effektivitet over individualitet, er børneopdragelse blevet en proces med målinger, benchmarks og standarder. Børnenes unikke skønhed og kreativitet er blevet presset ind i snævre rammer af præstationer og resultater. Vi belønner dem for at huske tal og fakta, men glemmer at lære dem vigtigheden af empati, selvstændighed og selvopdagelse.
I vores stræben efter at skabe 'succesfulde' børn gennem systematiserede rutiner, har vi ofte mistet essensen af opdragelse: at forme selvstændige, tænksomme individer. Det handler ikke kun om at fylde hovederne med viden, men også om at dyrke sjælen, empatien og kreativiteten, som gør ethvert individ unikt.
Børns opdragelse er mere end standardiserede testresultater eller overfyldte timeplaner. Det er en rejse mod at udvikle hele mennesker, ikke blot at producere kopiér af en skabelon. Lad os genopdage skønheden i at lade børn være børn, lade dem udforske, fejle og vokse på deres egne betingelser. Lad os værdsætte deres individualitet og opmuntre deres fantasi, for det er deres unikke bidrag, der vil forme en mere nuanceret og givende fremtid."
...
Ja, jeg ved ikke, hvad du tænker, men jeg synes, Robotten har ret. Sådan helt overordnet. Og jeg synes også, den har en vældig god tegnsætning og præcision i kommateringen, som jeg ganske givet kan lære en masse af. Men om den ligefrem er så skarp, original og nytænkende, at den får mig til at virke ekstremt klog, er jeg mere i tvivl om. Jeg synes, måske den virker en smule mekanisk i sit sprog, en smule fastlåst i sine vendinger. Ja, måske endda en lille smule robotagtig.
Pokkers. Der er vist ingen vej udenom. Det ser ud til, at jeg stadig bliver nødt til at skrive mine egne tekster selv. Også i 2024.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments