Kl. 05:32 blev jeg vækket af min kæreste, der prikkede mig skulderen.
-Han har tisset i sengen igen. Jeg magter det ikke.
Kl. 05:48 stod jeg op, fordi den fireårige ikke kunne sove længere, og min kæreste havde en bøn til mig:
-Jeg har en megalang dag på arbejde. Kan du ikke nok stå op med ham?
Kl. 06:01 stavrede jeg ned af trappen med drengen under armen og var ved at falde over en lego-borg, mens jeg tænkte: Hvorfor fanden er det, at børn ikke kan sove normalt? Hvorfor kan de ikke bare blive liggende, indtil vækkeuret ringer? Nu lå jeg lige midt i en drøm, hvor jeg var blevet professionel fodboldspiller i en overraskende sen alder og skulle skrive kontrakt med AC Milan (der underligt nok havde ansat min onkel som konsulent). Og så blev jeg med vold og magt skubbet ind i en middelmådig mandag morgen i november. Det var simpelthen ikke fair.
Kl. 06:04 tændte jeg for P1 morgen, der havde en mand i studiet, der talte ekstremt længe om kuppet i Sudan. Ja, selvfølgelig skulle de snakke om Afrika. Jeg kan interessere mig for meget, når det handler om nyheder: Kommunalvalgkamp, plakathærværk, slettede sms’er, coronarestriktioner, mislykkede konstitueringer, vareknaphed og på en god dag planeter, spildevand eller truede dyrearter. Men at en general har taget magten og sat en anden korrupt politiker i husarrest i et land, som jeg ikke har den ringeste indsigt i, er simpelthen ikke i orden at sende en mandag morgen. De burde i stedet sende et indslag om, hvor sejt det er at stå tidligt op med sine børn, selvom ens krop siger, at man burde sove videre.
Kl. 06:58 kom den ni-årige ned og lagde sig i sofaen med et tæppe over sig, og jeg stillede ham et simpelt spørgsmål:
-Hvad vil du have at spise?
-Jeg ved det ikke.
-Kan du ikke lige finde ud af det?
-Nej.
-Kom nu. Jeg vil rigtig gerne finde noget til dig nu, inden jeg sætter mig med min kaffe.
-Men jeg ved det ikke.
-Kom nu. Du kan vælge mellem havregryn, yoghurt eller en bolle.
-Jeg ved det ikke.
-Okay. Så bestemmer jeg. Så bliver det havregryn.
-Nej.
-Okay. Så yoghurt.
-Nej.
-Okay. Så en bolle med ost.
-Nej.
-Åh for pokker da. Vælg nu et eller andet.
Kl. 07:35 sad jeg og drak kaffe, mens jeg lyttede til et indslag om en mand, der netop var blevet borgmester, og jeg tænkte over, hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg lige havde fået sådan en titel. Ville jeg mon have lettere ved komme op om morgenen i november? Ville jeg blive mere tjekket generelt, og ville jeg vinde så meget naturlig autoritet, at mine børn altid ville lytte til, hvad jeg sagde? Pludselig fik jeg øje på klokken:
-Hold da op. Vi skal til at i gang. Ud og få tøj på. Ud og få børstet tænder.
Vi fik pludselig forrygende travlt. Min kæreste og børnene og jeg begyndte at kokse rundt og lave syv ting på samme tid: ”Hvor er huerne, handskerne, vinterstøvlerne, ryk dig lidt, find lige tandbørsten og lad være med at lægge dig oven på flyverdragten”.
Kl. 07:44 åbnede den fireårige døren og udbrød følgende.
-Se, der står en kæmpestor mus!
Den ni-årige supplerede
-Hold da kæft ja.
Jeg kiggede ud af døren og fik øje på et pindsvin, der stod og drak vand af vores sandkasse.
-Schy, det er et pindsvin, se hvor fint det er.
Tiden gik i det samme i stå, og vi stod alle sammen og kiggede på det lille dyr, der stod helt fredsommeligt og drak. Indtil det fik øje på os. Langsomt vendte det sig om og begyndte at lunte over mod et hul i hækken. Og væk var det. Stemningen var som ved et trylleslag forandret. Min kæreste og jeg synes, det var sjovt, at vores bydrenge troede, det var en kæmpestor mus, og drengene synes, det var fedt, at de havde set et ”vildt” pindsvin for første gang i deres liv.
-Det skal jeg sige nede i børnehaven sagde den fireårige, inden han satte sig op i ladcyklen og gjorde klar til at køre.
-Det var godt nok en god oplevelse, sagde den store.
Kl. 07:49 vendte tiden tilbage, og min kæreste faldt over mine gummistøvler og tabte nøglen, så hun måtte kravle rundt i det våde græs i flere minutter. Samtidig drønede mig og drengene ned ad Ringvejen på ladcyklen for at indhente al den tid, vi netop havde mistet. Skolens klokke ringer nemlig kl. 8 præcis, uanset hvor mange pindsvin man måtte have stået og kigget på derhjemme –og uanset hvor meget man ellers måtte have stået igennem, siden klokken var 05:32.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her.
