Torsdag Kl.06:42:
-Hvad fuck sker der? Er Ukraine ved at blive invaderet?
Jeg var lige stået op med den fireårige og havde tændt fjernsynet, hvor alle breaking news lygter blinkede. Putin tonede frem på skærmen og spyede eder og forbandelser mod Ukrainerne og al deres væsen.
-Jeg vil gerne se Ramasjang, og jeg er sulten.
Den fireårige kiggede på mig og skuttede sig. Vi er på ferie på Nordfyn i et af den slags sommerhuse, der først bliver rigtig rare, når man har tændt op i brændeovnen.
-Ja ja, jeg skal nok være der. Vent lige to sekunder.
Jeg besluttede mig for at skrue over på Ramasjang med det samme. Der er ingen russiske diktatorer, der skal forhindre mine unger i at se fjernsyn om morgenen i deres ferier. Det er en rettighed, de har kæmpet hårdt for. Jeg måtte tænde computeren for at følge med i krigen.
Kl. 09:45.
Nyhederne kører igen, og min kæreste og jeg sidder måbende med morgenkaffen og følger de forfærdelige billeder fra Donbass og Kiev. Den 9 årige sætter sig ved siden af i sofaen. Putins fjæs dukker op igen og fylder det hele.
-Hvem er ham der?,
-Det er Ruslands præsident. Rusland er et kæmpestort land, og nu har de besluttet sig for at gå i krig mod Ukraine, der er meget mindre.
-Der er da uretfærdigt.
-Ja, det kan man roligt sige.
Han så træt ud, Putin. Og vred. Historisk set en farlig coktail med trætte og vrede diktatorer, og bare han nu ikke er blevet sær af to års coronaisolation. Og hvis man bliver træt og sur efter en coronavinter i Danmark, hvad bliver man så ikke efter én i Moskva? Jeg læste for nylig, at Rusland ligger inde med mere end 6000 atomsprænghoveder, nogenlunde det samme som NATO, og hvis man forestiller sig, at der skal en enkelt bombe til at gøre det af med indre København, er det jo temmelig uoverskueligt at tænke på konsekvenserne af en storkrig. Og de har også sparet en masse rubler sammen, og vi ved jo, de har rigeligt med olie og gas. Jeg håber fandme ikke, at han er blevet skør og…
-Hvorfor holder de i kø?
Billedet var skiftet til centrum i Kiev.
-Det er, fordi de alle sammen gerne vil ud af hovedstaden samtidig. Så bliver der kæmpestore trafikpropper.
-Hvis Anders And havde været der, ville han helt sikkert være bagerst i køen.
-Ja, og Fætter Højben ville være forrest.
Jeg bliver nødt til at bevare fatningen over for mine unger. Sådan er det bare. Der er alt for mange børn, der er vokset op i frygten for en atomkrig, og det skal mine børn ikke. I hvert fald ikke så længe, de kan undgå det. De har i forvejen rigeligt at gøre med ikke at blive desillusionerede i forhold til klimakrisen, diverse pandemier, stigende ulighed og forventede fremtidige flygtningestrømme.
Kl. 11:15
Vi har slukket for fjernsynet og er taget til stranden, hvor vi leger ”livvagt”, som er en leg, der handler om, at den ene går naturligt, mens en anden angriber og en tredje beskytter. Konflikt og uvenskab i en ramme, der er til at forstå, med klart definerede spilleregler, som alle respekterer og overholder. Det kunne Putin lære noget af. Hvorfor kan han ikke bare følge reglerne? Og være rationel? Var der ikke en gang, hvor Putin var en rationel aktør?
Kl. 13:31
Jeg sidder i det lille soveværelse og skriver denne tekst, der kom til at handle om Putin, selvom planen var noget helt andet. Jeg skulle i virkeligheden have færdiggjort et indlæg om hygge og livsnyderi, men jeg kunne simpelthen ikke få det til at give mening. Sådan som sagerne står. Nogle gange må man bare acceptere, at der kommer en Russisk diktator ind fra højre og fucker det hele op.
Og nu kan jeg høre min kæreste og drengene larme uden for døren. De spiller musik og griner højlydt. Hvor er det i grunden dejligt at have sine egen trygge base, når Europa står i flammer. Måske er det det, Putin mangler. En kæreste og to drenge. Eller et sommerhus på Nordfyn. Eller en normal hjerne som fatter, at det er meningsløst at gå i krig mod 44 millioner uskyldige mennesker af kød og blod.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her.
Commentaires