#164 Herlufsholm og de slaskede humanister

Opdateret: 22. maj


Foto: Unsplash.com

Jeg er betaget af ordet præfekt. Jeg finder det respektindgydende. Det bringer associationer til den katolske kirke, antikken, latinskolen, Romerriget og gamle dage, og jeg får lyst til at gøre honnør og rette på skjorten, når jeg siger ordet højt. Præfekt! Men jeg aner ikke, hvad det betyder. Jeg hørte i nyhederne for et par uger siden, at det dækker over en ordning på Herlufsholm, hvor de store elever ”tager sig af” de små og eksempelvis får beføjelser til at sende dem i seng klokken 20, hvis de ikke opfører sig ordentligt: ”Så er det i seng lille Putte, du har glemt at rydde op efter dig selv i spisesalen”. Men jeg aner ikke, om det er den store elev, der er præfekten eller om det er ordningen, der er præfekten, som eleverne er underlagt.


Hvis jeg havde været et grundigt menneske, ville jeg have googlet ordet, inden jeg begyndte at skrive denne tekst, så jeg vidste, hvad jeg talte om. Og jeg ville have lavet en plan, så teksten rent faktisk førte et sted hen og ikke risikerede at køre i ring eller ud af ligegyldige tangenter med alt for lange sætninger, som ingen mennesker kan forholde sig til. Men jeg er ikke et grundigt og videnskabeligt menneske. Jeg er en slasket humanist, som lever af at tale og skrive, og sådan nogle som os behøver ikke at gøre os den slags ulejlighed. Vi skriver bare, som det falder os ind, og hvis nogen bliver kritiske over niveauet, siger vi bare, at det et essay, og at det er sådan, vi bedst udtrykker vores følelser.


En elev fra Herlufsholm ville aldrig gribe det sådan an. Han ville heller ikke google. Han ville have anskuet det videnskabeligt og systematisk: ”Præfekt kommer af det latinske praefectus og defineres som øverste myndighed i et præfektur”. Og han ville formidle det med værdighed og ophøjethed til de mest magtfulde mennesker i landet, og måske ville en af tilhørerne efterfølgende sige: ”Unge hr, Von Rabov Vintersnitzel, du er godt nok dygtig til at formidle definitionen af præfekt, som vi jo alle sammen kender fra vor kære gamle kostskole, skal jeg ikke tale med min gode ven, højesteretssagfører Gyldenstjerne, om et muligt adjunktur på en af landets fineste læreanstalter?” Og så ville han med det samme få tilbudt en højtstående stilling, der passer til slægtens tidligere meritter som konger, baroner, hofmarkskaller, elefantordner, depardementschefer og hubertusjægere.


Men på jurafakultetet ville han blive overrasket. Her ville han blive tvunget til at undervise hele bølgen af revl-og-krat-og-Gud-og-hver-mand og hvem de ellers propper ind på universiteterne i disse år. Og særligt de unge woke identitetspolitiske typer ville volde ham besvær. For de ville sidde i auditoriet med deres udslåede hår og forskellige hudfarver og seksualiteter og råbe "me-too" og sige: ”Hvorfor kalder du mig ”han”, når jeg definerer mig selv som non-binær med en flydende kønsidentitet?” Og han ville ikke ane sine levende råd. Han ville mærke angstens sved og begynde at recitere kongerækken, som han altid tyr til, når han er nervøs, men der ville ikke være nogen kære mor. Han ville blive udstødt som et fortidslevn og begynde at drømme sig tilbage til en tryg havn, en base, et sted han kan relatere til.


Gode gamle Herlufsholm. Måske kunne han vende tilbage til sin kære gamle skole og blive lærer, eller overlærer, eller læringsbaron eller professor emeritus. Men også her er verden jo af lave. Også her har slaskede humanister nedbrudt samfundsordenen, fordi de ikke kunne tåle en smule tæsk og numsepilning, og hvad der ellers hører sig til i veldrevne og traditionsbårne præfektordninger for samfundets kommende spidser.


Nej, det er som om det hele smuldrer for ham i disse år. Som om hans tipoldefar, Hans Christian Varnæs havde ret, da han for mange år siden sagde til manufakturhandler Arnesen, at der ventede svære tider forude for alle dem med respekt for tradition, disciplin, genrekrav og adelige familier.


Tak fordi du læste med.



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 13 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle