Nogle gange tænker jeg, at jeg stadig er temmelig ungdommelig og frisk-i-det-agtig. Dengang jeg var yngre, var jeg bange for, at jeg ville vågne en dag og være blevet en anden, mere voksen og kedelig, udgave af mig selv. Men til min store lettelse har jeg fundet ud af, at man altid er den samme indeni, selvom man bliver ældre udenpå. I grunden en vigtig livslektie til usikre unge mennesker: Du har altid den samme personlighed, indtil du selv får lyst til at lave den om!
Og så alligevel. Her på det seneste er det gået op for mig, at jeg er begyndt at opføre mig ekstremt far-agtigt. Her et par eksempler:
1 Jeg er begyndt at gå utrolig meget op i min papiravis. Er den kommet? Er den ikke kommet? Var det mon buddet, jeg hørte? Og jeg skal sørme også sørge for at få den afmeldt, når vi skal på ferie.
2 Jeg er begyndt at tænkte på og tale om traditionelle far-emner. Kommer der mon de byger, de har lovet? Er min cykel blevet punpet? Og nu skal jeg også huske af få købt det der algefjerner til tagterrassen.
3 Og så er jeg begyndt at bruge far-humor: Hvis der findes en ”gi”- raf, så burde der vel også findes en ”ta”-raf eller hvis der er noget, der hedder Harbo-”øre”, må der også være noget, der hedder Harbo-”mund”.
---
Og sådan har jeg fandeme ikke bedt om at blive! Det er en udvikling, der er kommet snigende. Hvis nogen havde sagt til mit tyveårige jeg, at jeg en dag skulle udvikle mig til en familiefar, der går op i papiraviser, vejrudsigter og små fiffige ordspil, ville jeg have grinet vedkommende op i fjæset og sagt noget i stil med: Aldrig i livet, It´s not gonna happen og kernefamilien er en fejlkonstruktion dømt til at mislykkes.
Og nu står jeg her. Og er blevet klogere. Tror jeg nok. Eller også er jeg bare viklet så meget ind i hamsterhjul og familietamtam, at jeg ikke er i stand til at mærke den brusende anarkistiske energi, der skyllede igennem min krop som tyveårig. Måske bor den stadigvæk inden i mig? Eller måske er den ganske enkelt fordampet? Måske bliver man mere træt med alderen, og måske bliver man seriøst træt efter mange år som småbørnsforælder og så bliver det svært at rumme alt for store tanker og visioner, og så er det nemmere at tulle rundt og fokusere på de små ting?
Så måske bliver man alligevel ældre indeni, selvom man tror, at man stadig er den samme. Og det er jo faktisk en ubehagelig tanke. Så går man rundt og bilder sig selv ind, at man stadig er ungdommelig-og-frisk-i-det-agtig, mens hele verden kan se, at man har forandret sig og er blevet mindst ligeså gammel at høre på, som rynket at se på, og sådan har jeg faktisk overhovedet ikke lyst til at tænke det.
Så nu vil jeg skynde mig ud og pumpe min cykel og køre ned i byggemarkedet og købe algefjerner, inden det begynder at trække op til det regnvejr, de har lovet.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments